Trump har skiftet kirkeligt ståsted

Præsident Donald Trump, der er opvokset som presbyterianer, siger nu, at han er kristen uden særlig konfession

Donald Trump har været presbyterianer siden barndommen og gik i søndagsskole i den lokale presbyterianske kirke i Queens i New York, hvor han voksede op. Nu er sagen dog en anden, ifølge ham selv.
Donald Trump har været presbyterianer siden barndommen og gik i søndagsskole i den lokale presbyterianske kirke i Queens i New York, hvor han voksede op. Nu er sagen dog en anden, ifølge ham selv. Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix.

Præsident Donald Trump opfatter sig ikke længere som presbyterianer og betegner sig nu som en ”nondenominational Christian” (kristen uden særlig kirkeretning), hvilket i USA er en bred religiøs identitet, der også ofte benyttes af evangelikale kristne.

Det siger han i forbindelse med et skriftligt interview med nyhedstjenesten Religion News Service.

”Jeg blev konfirmeret i en presbyteriansk kirke som barn, men jeg opfatter mig nu som en kristen uden en særlig kirkelig konfession,” siger Trump som svar på et spørgsmål om, hvorvidt han betragter sig som ”evangelikal”.

Præsidenten forklarer ikke over for Religion News Service, hvornår eller hvorfor hans religiøse identitetsskifte fandt sted, men interviewet giver et sjældent indblik i Trumps tanker om sin religiøsitet. Præsidenten er nært allieret med den gruppe, der i USA defineres som hvide evangelikale, men i modsætning til sine forgængere i embedet er han ikke flydende i Bibelen og det kristne sprog, og han har i løbet af sin politiske karriere sagt relativt lidt om sin tro.

Interviewet blev ifølge Religion News Service formidlet af præsidentens åndelige vejleder, tv-evangelisten Paula White, som er tidligere leder af den pinsekirkelige megakirke New Destiny i Florida og formand for det kontor i Det Hvide Hus, der koordinerer kontakten til religiøse grupper.

I interviewet siger præsidenten også, at hans forældre lærte ham ”vigtigheden af gudstro og bøn fra en ung alder”, og han giver Gud en del af æren for, at han og hans hustru, førstedame Melania Trump, for nylig blev raskmeldte efter at være blevet diagnosticerede med covid-19.

”Jeg sagde: ’Der kommer mirakler ned fra himlen’. Jeg mente det – Melania og jeg er meget taknemmelige for, at Gud tog sig af vores familie og gav os vores gode helbred tilbage,” siger Trump, der også fortæller, at han under coronapandemien har deltaget i flere virtuelle gudstjenester.

På spørgsmålet om, hvorvidt hans oplevelse som corona-smittet gav ham nogle åndelige åbenbaringer, sagde han, at han under sin indlæggelse på Walter Reedmilitærhospitalet ”mærkede bønnerne fra amerikanere over hele landet – endda fra hele verden”.

Præsidenten udtrykker beundring for evangelikale lederes ”vilje til at genåbne deres kirker” på trods af pandemien og siger, at de ”føler stærkt for USA’s traditionelle vædier og ønsker vores kirker åbne”. Emnet er kontroversielt i USA, hvor især mange konservative menigheder modsætter sig coronarestriktioner, selvom flere smitte-udbrud er blevet sporet tilbage til gudstjenester.

”Heldigvis er mange store kirker nu åbne, og menighederne mødes ansigt til ansigt,” siger Donald Trump til Religion News Service.

Den presbyterianske kirke tilhører den gamle hovedstrøm af protestantisme i USA og forbindes ofte med en mere liberal teologi og social praksis. Den evangelikale bevægelse, der både omfatter det store organiserede trossamfund Sydstatsbaptisterne samt mange uafhængige karismatiske kirker, har ofte elementer af en mere bogstavtro bibellæsning og et konservativt samfundssyn.

Ifølge en måling fra tænketanken Pew Research Center agter 78 procent af hvide evangelikale at stemme på Donald Trump ved præsidentvalget den 3. november.