Prøv avisen
Kirken i verden

Trump og paven har mere at tale om, end man skulle tro

Foto: Omar Ingerslev

Det handler både om symbolik og politik, når den amerikanske præsident og pave Frans i morgen mødes i Vatikanet

For rådgiverne på begge sider gælder det om at finde en grimasse, der kan passe, når USA’s præsident, Donald Trump, i morgen mødes med pave Frans i Vatikanet, halvandet år efter, at de to offentligt krydsede klinger om den republikanske præsidentkandidats planer om at bygge en mur til Mexico. Siden er fronterne ofte trukket op mellem den globalt orienterede pave, hvis retorik sætter det enkelte menneske i centrum, og supernationalisten Trump med sloganet ”America First”.

Intet tyder dog på, at der vil flyve gnister, når de mødes. Paven har sagt, at det handler om at lytte til hinanden, og Trumps stab har overbevist ham om, at man bare ikke skal skændes med paven. På sin første udlandsrejse deltager Trump i G7-topmødet på Sicilien den 26.-27. maj, og i de sidste 75 år har amerikanske præsidenter traditionelt benyttet rejser til Italien til at lægge vejen om ad Vatikanet. Måske vil smilene i kurien stivne en anelse, hvis Trump tweeter direkte fra audiensen med Frans. Men ellers har man århundreders erfaring med at gøre stads af krævende dignitarer og undgå brud på protokollen.

Der er derimod masser af symbolsk værdi i mødet mellem to så forskellige personligheder. Det er den nordamerikanske gringo over for den latinamerikanske pave, den ultraliberalistiske forretningsmand over for en skarp kritiker af materialistisk forbrugermentalitet og virtual reality-stjernen ansigt til ansigt med verdens kendteste religiøse leder. Men selvom der er to meget forskellige syn på verden i spil, skal verden ikke forvente dramatiske erklæringer efter mødet. Snarere handler det om at vise, at rammerne for et fortsat nyttigt samarbejde er helt intakte.

Politisk kan de to heller ikke undvære hinanden. Trump leder verdens absolutte supermagt, mens pave Frans står i spidsen for en af klodens mest globale institutioner.

Dertil kommer, at USA er verdens fjerdestørste katolske land, så det er ligeså utænkeligt, at Vatikanet ikke skulle interessere sig for amerikanske forhold, som at den amerikanske regering ikke skulle følge udviklingen i den katolske kirke.

Før audiensen med paven blev annonceret, pressede republikanske kongresmedlemmer ihærdigt på for, at den skulle blive til noget. Og i Vatikanet gjorde man mange krumspring for at tilpasse pavens kalender til præsidentens rejseplaner, da anmodningen om en audiens endelig indløb.

Skønt Trump blev valgt med opbakning fra USA’s kristne højre, er præsidentens indsigt i den kirkelige verden yderst spinkel. Hans geopolitiske udsyn er formet af Pentagon og den amerikanske forretningsverden, hvor mentaliteten ligger milevidt fra kulturen i Vatikanet. Økonomisk og militær magt har ikke samme gennemslagskraft i Det Apostolske Palads som i Nato eller G7, og pavestolen er vant til at gå på tværs af stormagternes hensigter med sine budskaber om menneskelig værdighed og nødvendigheden af et retfærdigt samfund. Dialogen med USA er nok anderledes end med Kina eller Rusland, men det religiøse og moralske afsæt er i alle tilfælde det samme.

Til gengæld ved man godt i Vatikanet, at de meget konservative katolikker, som Trump lytter til derhjemme, står for en art nationalistisk amerikansk katolicisme, som anser det sekulære Europa og til en vis grad også pave Frans for en tabt sag.

Bolværket mod relativismen og religiøs ligegyldighed ser man trods præsidentens personlige livsførelse i Trump og nogle gange også i Ruslands præsident Putin, der opfattes som de bedste bud på forsvarere af kristen civilisation.

For paven og hans rådgivere er det vigtigt at få en bedre fornemmelse for disse strømninger, og her kan mødet med Trump være en indfaldsvinkel.

Endelig vil omgivelserne i Vatikanet og hele ceremoniellet nok også gøre indtryk på Trump.

Ejendomsmatadoren har indrettet sin egen bolig i Trump Tower med inspiration fra Versailles, men i Det Apostolske Palads vil han se værker af renæssancens og barokkens største kunstnere. Pave Frans har ofte givet udtryk for sin ambivalens ved de storslåede rammer. Men for milliardæren og præsidenten udstråler de overskud, berømmelse og succes, som han vil ønske at få del i gennem sit eget vellykkede besøg.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.