Prøv avisen

Trump tager sin kamp for trosfrihed ind i FN-bygning

Det er første gang, at en siddende amerikansk præsident har sat så skarpt fokus på religionsfrihed i forbindelse med FN’s årlige Generalforsamling, og både talen og mødet som sådan skriver sig ind i Trumps bredere indsats i kampen for trosfrihed. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

På samme tid som der holdes klimatopmøde i FN’s hovedkvarter, har USA’s præsident, Donald Trump, sat trosfrihed på FN’s dagsorden

I en tale i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York betonede den amerikanske præsident, Donald Trump, i går nødvendigheden af at styrke den internationale kamp for religionsfrihed i en tid, hvor forfølgelsen af religiøse minoriteter stiger mange steder i verden. Præsident Trumps tale, som fandt sted efter Kristeligt Dagblads deadline, var del af et amerikanskledet møde om religionsfrihed med deltagelse af flere end 150 personer, heriblandt regeringsrepræsentanter, trosledere, religionsfrihedsaktivister og ofre for religiøs forfølgelse.

Ved at prioritere mødet om religionsfrihed i går over et højt profileret topmøde om de menneskeskabte klimaforandringer, som fandt sted på samme tidspunkt andetsteds i FN-hovedkvarteret, og som havde deltagelse af flere førende verdensledere, sendte den amerikanske præsident et klart signal om sit udenrigspolitiske fokus. Trump ventes desuden at bringe religionsfrihed på banen i de bilaterale drøftelser, som han afholder med flere statsledere i New York i denne uge.

Det er første gang, at en siddende amerikansk præsident har sat så skarpt fokus på religionsfrihed i forbindelse med FN’s årlige Generalforsamling, og både talen og mødet som sådan skriver sig ind i Trumps bredere indsats i kampen for trosfrihed. Præsidenten har i sine to og et halvt år i embedet vægtet beskyttelsen af religionsfrihed både i og uden for USA’s grænser højt, og religiøse meningsdannere glæder sig over indsatsen.

”Helt enkelt sagt bruger præsidenten USA’s fulde vægt til at tvinge religionsfrihed på andre verdenslederes dagsorden i FN. Det er ikke et sekundært emne for USA. Det er et bærende princip for USA, og det bør det være for alle globale ledere,” siger den evangelikale leder Johnnie Moore, der er medlem af den amerikanske kommission for international religionsfrihed, USCIRF, til nyhedsmediet The Christian Post.

Trump-regeringen har gjort sit engagement i kampen for religionsfrihed klart med flere opsigtsvækkende tiltag. I juli var den for anden gang vært for et tre dage langt topmøde, som samlede hundredvis af religionsfrihedsaktiviser, religiøse spydsspidser og udenlandske ledere i Washington for at drøfte strategier for at fremme kampen for religionsfrihed. I forbindelse med dette mødtes Trump i Det Ovale Værelse med flere end 30 ofre for religiøs forfølgelse.

USA har under Donald Trump også øget bistanden til initiativer, der hjælper forfulgte religiøse mindretal i Irak og Syrien med at etablere sig i nye områder efter at være blevet fordrevne af den islamistiske gruppe Islamisk Stat. Dertil kommer, at Trump-regeringen har taget nye midler i brug for at sikre løsladelsen af religiøse samvittighedsfanger. Den lagde eksempelvis tungt økonomisk pres på Tyrkiet for at frigive den amerikanske præst Andrew Brunson, der var frihedsberøvet på et særdeles spinkelt grundlag i Tyrkiet i to år, og den amerikanske regering har også sikret løsladelsen af tre kristne fanger i Nordkorea.

Trods sin indsats for religionsfriheden har nogle aktivister dog også kritiseret Trump-regeringen for at sætte et historisk lavt låg på antallet af flygtninge, som får adgang til USA. Den socialt konservative Tony Perkins, der er formand af USCIRF, advarede tidligere i denne måned om konsekvenserne ved at lukke døren for flygtninge, heriblandt religiøst forfulgte grupper.

”Hildtil usete antal mennesker over hele verden fordrives af religiøst motiverede konflikter eller forfølgelse baseret på deres religion eller tro, og USA bør fortsat give de mest sårbare iblandt dem en sikker havn,” siger Tony Perkins.