Prøv avisen

TV 2 udelukker kirker fra konkurrence

Frikirker må ikke deltage i en konkurrence på TV 2, hvor man vil finde Danmarks bedste fællesskabet. Billedet er fra frikirken Kristuskirken på Nørrebro i København, som tilbyder fælles yogatimer. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danmarks bedste fællesskab skal findes på TV 2. Men tv-stationen tillader ikke religiøse eller politiske fællesskaber at deltage. Det er diskrimination, siger Frikirkenet

Fantastiske Fællesskaber.

Det er navnet på TV 2’s konkurrence, som skal kåre det bedste fællesskab i Danmark over foråret.

Man kan tilmelde sig netop nu, men man skal dog tænke sig om en ekstra gang, hvis man går med planer at tilmelde sig som kirkeligt fællesskab. TV 2 vil nemlig ikke have deltagelse af religiøse eller politiske fællesskaber i konkurrencen. Og det er helt absurd, hvis man spørger Frikirkenet, et netværk af frikirker, organisationer og institutioner.

”Det er et udtryk for åbenlys diskrimination, og det er det modsatte af, hvad vi har brug for som samfund. Hvorfor skal politiske og religiøse foreninger og fællesskaber ikke hædres og æres? Vi er om noget nødt til at tilskynde unge til at deltage i foreningslivet og ikke udelukke dem, som denne konkurrence er et udtryk for,” siger generalsekretær for Frikirkenet Mikael Wandt Laursen.

Redaktør for TV 2 Lorry Nanna Andreasen afviser, at der skulle være tale om diskrimination, og pointerer, at konkurrencen har til formål at fremhæve fællesskaber, der går på tværs af religiøse og politiske skel.

”Jeg er ked af, hvis nogen mener, at det er diskrimination, men vi har besluttet os for at lave en konkurrence, som fokuserer på det, der samler os på tværs af politiske eller religiøse overbevisninger. Politik og religion kan virkelig skille folk ad,” siger Nanna Andreasen og tilføjer, at pointen med tiltaget er at hylde landets forskellige fællesskaber.

”Det er ikke for at udelukke nogen. Det er selvfølgelig en gråzone. Er KFUM-spejdere et religiøst fællesskab? Nej, det mener vi ikke. For man skal ikke være af en bestemt religiøs overbevisning for at være spejder i KFUM. Vurderingen bliver op til juryen, og hovedreglen er, at alle i princippet skal kunne være med i fællesskabet,” siger Nanna Andreasen.

Den køber Mikael Wandt Laursen dog ikke.

”De danske frikirker er blandt dem, der favner bredest i det danske foreningsliv. Kristne organisationer laver sjældent initiativer kun for sig selv. De engagerer sig og interesserer sig for hele samfundet. Selvfølgelig findes der fællesskaber, der kun henvender sig til bestemte grupper, men hvordan adskiller det sig fra skakfællesskaber eller astronautfællesskaber?”, spørger Mikael Wandt Laursen.

Lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen vil ikke kalde konkurrencen for diskriminerende, men mener dog, at det er fattigt ikke at medtage fællesskaber med religiøse eller politiske overbevisninger.

”Medlemmer af politiske og religiøse fællesskaber finder en enorm stor værdi og mening i deres fællesskab, og derfor kan det virke lidt fattigt ikke at medtage dem i sådan en konkurrence,” siger Brian Arly Jacobsen.

Brian Arly Jacobsen mener samtidig, at det spejler en tendens i samfundet, hvor man marginaliserer religion i det offentlige rum. Det så man eksempelvis med debatten om bederum på hospitaler og universiteter.

Det er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, enig i.

”Vi ser en generel tendens, hvor vi er enormt forskrækkede over for holdninger. Det er et kæmpeproblem for vores demokrati. Der er nemlig behov for at tilskynde til fællesskaber, der har en mening med, hvad vores samfund skal være, og hvor det skal hen,” siger Kasper Sand Kjær.