DR retter fejl: Clairvoyante overgår ikke præster i popularitet

Både i radioen på P1 og i TV Avisen kunne man høre, at clairvoyante overhaler præster, når danskere skal søge råd og vejledning om livets store spørgsmål. Men det er der ikke belæg for at konkludere, erkender DR nu

Detektor har talt med Epinion, der oplyser, at den statistiske usikkerhed ved spørgeundersøgelsen er så stor, at der ikke er belæg for at konkludere, at clairvoyante er foran præster.
Detektor har talt med Epinion, der oplyser, at den statistiske usikkerhed ved spørgeundersøgelsen er så stor, at der ikke er belæg for at konkludere, at clairvoyante er foran præster. . Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix.

Den 25. september var ikke en af de stolteste dage for folkekirkens præster. Her kunne de både i radioen på P1 og i TV Avisen høre nyheden, at clairvoyante overhaler præster, når danskere skal søge råd og vejledning om livets store spørgsmål.

Historien bundede i en spørgeundersøgelse, DR havde fået Epinion til at foretage. Her svarede syv procent af de adspurgte, at de havde søgt råd og vejledning om overvejelser i deres liv hos clairvoyante, mens seks procent svarede, at de havde søgt råd hos en præst i folkekirken.

Men efter DR’s eget faktatjek-program ”Detektor” tog nyheden under behandling i denne uge, stod det klart, at det snarere var journalisterne end præsterne, der burde sidde med røde ører. For spørgeundersøgelsen kunne ikke bruges til at konkludere, at clairvoyante er blevet mere populære end præster.

Detektor har talt med Epinion, der oplyser, at den statistiske usikkerhed ved spørgeundersøgelsen er så stor, at der ikke er belæg for at konkludere, at clairvoyante er foran præster. Derudover siger undersøgelsen ikke noget om en udvikling, men kun om et øjebliksbillede. Og derfor kan man heller ikke bruge undersøgelsen til at konkludere, at clairvoyante har overhalet præster.

DR har efterfølgende beklaget historien og bragt en rettelse.

”Usikkerheden er så stor, at man slet ikke kan konkludere så hårdt på de tal, som vi gør. Man har måske tænkt, at den ikke var så farlig, og derfor røg den ikke forbi analyseafdelingen. Der skulle vi have været lige så kritiske over for tallene, som vi er ved andre historier, hvor man bruger tal,” sagde redaktionschef på DR Christian Lindhardt til ”Detektor”:

Ifølge religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen siger sagen noget om, hvilken skæbne religion, tro og kirke ofte får i medierne.

”Jeg hæfter mig ved, at indslaget blev bragt i afslutningen af TV Avisen, hvor man typisk har de lidt sjove og skæve historier. Det viser, at historier om danskernes tro og forhold til folkekirken kan bringes som underholdning, hvilket redaktionschefens forklaring på fejlen også viser,” siger han og tilføjer:

”Vi må gå ud fra, at det er rigtigt, når DR siger, at det var et uheld at bringe den fejlagtige historie. Men både forklaringen på fejlen og placeringen af nyheden siger noget om, at religion og kirken er noget, man tager ret let på.”

Hos DR oplever Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør, dog ikke, at der generelt er problemer med fejl i dækningen af kirke, tro og religion.

”Generelt ser jeg ikke mange klager over religions- og trosstof,” siger han.