Prøv avisen

Tv-præst: ”Gift ved første blik” er ikke brutalt, men opbyggeligt fjernsyn

Michael Brautsch er som præst en af de tre eksperter i ”Gift ved første blik”. – Foto: Marianne Overaa/DR

Hvordan kan en præst med respekt for sig selv være med i et tv-koncept, der koster ægteskaber? Spørgsmålet har sognepræst Michael Brautsch fået fra kirkegængere i anledning af sin medvirken i DR’s ”Gift ved første blik”. Svaret er, at det populære tv-program redder flere parforhold, end det ødelægger, siger præsten

Alt tegnede ellers så godt, da brandmanden Carsten Jensen og coachen Eva Lundberg ved deres allerførste møde nærmest faldt i hinandens arme i begejstring over, hvad de så, og få øjeblikke senere blev viet til hinanden. I disse uger kan man i femte sæson af DR’s populære tv-program ”Gift ved første blik” følge otte singler, der matches, vies og derefter i løbet af fem uger skal støbe kuglerne til en forhåbentlig lang og lykkelig fremtid sammen.

Læs også: TV-præst fra ”Gift ved første blik”: Jeg har fundet min store kærlighed

Allerede på bryllupsrejsen kunne man dog opleve en skuffet brudgom, da Carsten Jensen ytrede sin utilfredshed med sit match, idet hans hustru blandt andet var ryger og udfordret af fysiske skavanker. Og faktisk er kun to ud af samtlige 19 par gennem årene blevet sammen. Spørgsmålet er, hvad en sognepræst laver i det, DR selv kalder et ”eksperiment”, og som fra flere sider har mødt kritik for netop kirkens tilstedeværelse. Præsten er Michael Brautsch fra Frederiksberg Sogn i København, og han har medvirket siden programmets anden sæson. Men hvorfor?

”Når folkekirken står for nok en tredjedel af de ægteskaber, der bliver indgået her i landet, synes jeg, at det er meget naturligt, at en præst er med. Præsten har stor er-faring med ægteskaber, der kan bruges i tv-programmet,” siger han.

Mens de to andre eksperter står for at sammensætte de fire håbefulde par, er Michael Brautsch sjælesørger for parrene, ligesom det er ham, der til sidst spørger dem, om de vil forblive gift. Det er til gengæld ikke præsten, der vier parrene, så hvor kirkelig en rolle spiller han egentlig?

”Vielsen er af gode grunde ikke kirkelig, for der skal ikke være en religiøs overbygning på den – det ville blandt andet kræve, at mindst en i hvert par var medlem af folkekirken. Når parrene i de kommende afsnit opbygger en hverdag sammen, kommer jeg mere på banen, og modsat en psykolog, der har en videnskabelig tilgang til samtalen, kommer jeg med noget andet: med en medmenneskelig tilgang, som gør mig til en blød samtalepartner uden en specifik metode,” siger Michael Brautsch og tilføjer, at han har haft både forberedende samtaler med de otte deltagere og har samtaler med dem undervejs i eksperimentet, hvoraf ikke alle vises på tv.

Hvori består det kirkelige i sådan en sjælesorgsfunktion?

”Sjælesorgssamtalerne er egentlig ikke kirkelige, så på den måde kunne jeg have været en hvilken som helst anden person end en præst. Man behøver ikke at presse Gud, Jesus og Fadervor ind i samtalen, for alene det, at præsten forbindes med en seriøsitet og dybde, gør, at deltagerne kan slappe af.”

Hvorfor inddrager du ikke, som du selv siger, ”Gud, Jesus og Fadervor” i din medvirken i programmet? Her er jo en gylden mulighed for at gøre det kirkelige budskab synligt for en stor del af befolkningen.

”Folkekirken får lige nøjagtig den plads, den skal have, fordi en præst er med. Men det kristne livssyn skal ikke have mere plads, og det ville være usmageligt, hvis jeg begyndte at presse et fadervor ind. Det ville være akavet for en muslim eller hindu eller for den sags skyld en kristen, som ikke vil have sit trosliv indblandet i sammenhængen,” siger Michael Brautsch.

Han møder tit spørgsmål fra almindelige kirkegængere om, hvordan han som præst kan medvirke i et tv-koncept, der koster ægteskaber.

”Mit svar til dem er, at jeg tror, vi redder mere, end vi ødelægger. Selvom nogle af ægteskaberne ikke holder, har vi sat parforholdet og vigtigheden af kommunikation og mønsterbrydning i centrum. Det tror jeg har været med til at redde parforhold rundt omkring i stuerne, hvor man med programmet som bagtæppe får lejlighed til at tale om sin egen situation.”

Taler du ikke som præst ægteskabet ned ved at medvirke i programmet og ved at sige, at det ikke nødvendigvis er det overvejende succeskriterium, at ægteskaberne holder?

”Nej, tværtimod. Jeg arbejder i den gode sags tjeneste. I kirkens vielsesritual citeres Paulus for, at man skal bære hinandens byrder og være barmhjertig, tålmodig og mild. Vi viser, hvor vigtige netop de grunddyder er, og derfor vil jeg med rank ryg bakke dette tv-koncept op.”

Kritikken af ”Gift ved første blik” har man blandt andet kunnet læse i Kristeligt Dagblads spalter, hvor sognepræst Sørine Gotfredsen kalder det brutal underholdning, der leger med de deltagende, som var de mus i et laboratorium. Det er ifølge Michael Brautsch et forkert billede.

”Vi sætter ikke folk sammen, fordi det er godt fjernsyn, men for at de kan få øjnene op for, at der er et menneske, som passer til dem. Det bliver der så godt fjernsyn ud af, fordi det medfører rørende og tåkrummende øjeblikke. Det er ikke mere brutalt, end dating-virkeligheden er, men det er til gengæld opbyggeligt fjernsyn.”

Når fire par bliver gift ved første blik i DR’s populære tv-program, holder de færreste af ægteskaberne. Her ses Eva Lundberg og Carsten Jensen, der på bryllupsdagen var lykkelige, men kort efter kom i problemer i deres nye parforhold. – Foto: Marianne Overaa/DR