Prøv avisen

Tværkulturelt Center har synliggjort kristne nydanskere

Tværkulturelt Center har i 25 år lavet kirkeligt arbejde for nydanskere. På billedet er en gruppe kristne ved et arrangement med Kirkernes Integrations Tjeneste, der er en anden dansk aktør på området. Foto: Jens Dige, Ritzau Scanpix

For 25 år siden var der stort set intet integrationsarbejde i folkekirken. Det har Tværkulturelt Center ændret afgørende på. Men centret er ikke for alvor gået ind i religionsmødet med muslimer og udfordrer heller ikke de konservative migrantmenigheder teologisk, vurderer ekspert

I denne weekend finder en såkaldt inspirationskonference sted i Fredens Kirke i København. Temaet for konferencen er ”Til liv og glæde: Det gode liv i eksil”, og formålet er at give kirker rundt om i Danmark inspiration til, hvordan de kan arbejde med integration. Tværkulturelt Center, der står for konferencen, kan samtidig fejre 25årsjubilæum, og det bliver markeret ved konferencen i eftermiddag. Her kan man blandt andet høre en kvinde fortælle, hvordan hun som afrikaner har oplevet sit møde med Danmark og dansk kirkeliv, og et afrikansk migrantkor vil synge, inden fejringen afsluttes med en international gudstjeneste efterfulgt af festmiddag og koncert ved Chinese Church in Copenhagen.

Tværkulturelt Center blev stiftet for 25 år siden af kræfter på den folkekirkelige højrefløj i samarbejde med Det Danske Missionsselskab (DMS). Inspirationen kom fra Norge og Sverige, hvor kirken allerede spillede en rolle i integrationsarbejdet, samt fra enkelte tiltag i det danske kirkelige landskab, for eksempel Mødestedet på Vesterbro, hvor DMS havde et tilbud for især muslimske indvandrere, og Indre Mission-kontakter til nytilkomne flygtninge.

”Vores tanke var, at kirken havde et ansvar for at tage godt imod de mange, der kom til Danmark udefra. Vi ville ikke være et tehus for indvandrere, men et ressourcecenter for kirken,” fortæller Birthe Munck-Fairwood, der i alle 25 år har været ansat som netværkskoordinator i Tværkulturelt Center.

I dag har centret omkring 180 medlemskirker, som primært er lokale sognemenigheder, og derudover er 20-30 migrantmenigheder og flere kirkelige organisationer medlemmer. Centret er en vidensbank og har gennem årene udgivet en række rapporter om migranters møde med Danmark og det kirkelige liv

”Et vigtigt mål for os er at synliggøre de mange kristne flygtninge og indvandrere i deres mangfoldighed og pege på de store ressourcer, de repræsenterer. Det er heldigvis lykkedes os at få disse ressourcer i spil i stort omfang rundt omkring, idet mange sognemenigheder i dag har aktiviteter, som omfatter flygtninge og indvandrere og inddrager dem, for eksempel internationale gudstjenester og tværkulturelle middage,” siger Birthe Munck-Fairwood og nævner også, at centret uddeler en årlig pris, der anerkender kristne nydanskere, som har gjort en særlig indsats for integrationen og det lokale fællesskab.

Desuden har mange kristne nydanskere fortalt deres historie via interviews i bladet ”Nyt på Tværs”, som især indeholder personlige beretninger om troshistorier.

”Jeg synes især, at vi er lykkedes med at synliggøre de mange kristne nydanskere i deres forskellighed og gøre opmærksom på, at folkekirken kun er en lille del af en global kirke. Men vi kan ikke alene tage æren for den udvikling, der er sket de seneste 25 år, for der er kommet andre aktører til, og det er svært at afgøre, hvor mange af de konkrete tiltag, vi har inspireret til,” siger Birthe Munck-Fairwood.

Tværkulturelt Center har bestemt gjort en forskel, vurderer, lektor emeritus i praktisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen, der selv var involveret i opstarten af centret som repræsentant for DMS og Samvirkende Menighedsplejer:

”Tværkulturelt Center har på sin egen stilfærdige facon gjort det selvfølgeligt langt ind i folkekirken at arbejde med integration selv i vækkelsesbevægelserne, som er blandt de mest aktive på feltet nu. Centret har medvirket til en økumenisk åbning, fordi de fleste kristne migranter har baggrund i ikke ikke-lutherske kirkesamfund. Desuden har de medvirket til at få fokus på de mange positive integrationshistorier, og det var der i den grad brug for. Og så har de formålet at inddrage nydanskere i deres bestyrelse og give dem en platform og en stemme,” siger han.

Han påpeger dog samtidig, at Tværkulturelt Center ikke har engageret sig særlig meget i kristen-muslimsk dialog, men primært har kontakt med nydanskere, der allerede er kristne, når de kommer til Danmark, eller ønsker at konvertere, typisk fra islam.

”Man kunne godt spørge, om centret burde engagere sig mere i den positive, aktive dialog med muslimer,” siger Hans Raun Iversen, der selv er bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter i København.

Birthe Munck-Fairwood erkender, at Tværkulturelt Center ikke i særlig høj grad er aktive i direkte dialog med muslimer, men påpeger, at det blandt andet skyldes netværkets karakter af græsrodsbevægelse.

”Hvilke aktiviteter, der konkret sættes i værk, og hvem man går i dialog med og bygger relationer til, afhænger meget af de lokale forhold. Det kan være både en styrke og en svaghed. Men vi har beskæftiget os med religionsdialog og religionsmøde på flere af vores konferencer og udarbejdede også for adskillige år siden et kodeks til kirkerne for, hvordan man kan møde mennesker med en anden tro,” siger hun og tilføjer:

”Og heldigvis har både Islamisk-Kristent Studiecenter og Folkekirke & Religionsmøde jo taget den bold op.”

Hans Raun Iversen efterlyser også, at Tværkulturelt Center i højere grad går i kritisk teologisk dialog med migrantmenighederne, hvoraf mange er karakteriseret ved at være bygget op omkring en karismatisk præst, som nyder stor autoritet. Den opfordring kan Birthe Munck-Fairwood godt forstå.

”Der er helt klart en problemstilling, men vi er ikke blinde for den. Vi mener blot ikke, at det er noget, vi skal råbe ud fra tagene. Vi mener snarere, at man skal bygge personlige tillidsfulde relationer op, og når det er på plads, kan man tage fat på den slags diskussioner. Det gør vi også, og desuden ser vi en tendens til, at migrantmenighederne udvikler sig i mere demokratisk retning med tiden, når de unge, som er anden eller tredje generation i Danmark, kommer til at sætte deres præg,” siger hun.

Birthe Munck-Fairwood forudser, at fremtidens udfordringer for det folkekirkelige integrationsarbejde blandt andet kommer til at handle om, hvordan kirken skal forholde sig til migranter fra Østeuropa, som allerede har en kirkelig baggrund, typisk som ortodokse eller katolikker, samt at skabe mere ligeværdige møder mellem folkekirken og de mange migrantmenigheder, som i stigende grad køber og bygger egne kirker.

”Desuden tror jeg, at vi skal fortsætte med at udvikle et gudstjenesteliv, hvor nydanskere kan spille en aktiv rolle, og hvor vi alle kan bidrage og føle os godt tilpas på trods af vores forskellige kirkelige baggrunde,” siger hun.