Prøv avisen

Tvivl om katolske skolers uafhængighed

Embedsmænd undersøger i øjeblikket, om katolske friskolers vedtægter strider mod Tvindloven

En række katolske friskoler risikerer at få afvist deres vedtægter med den begrundelse, at skolerne ikke er uafhængige. Konsekvensen kan blive, at en friskoles grundlæggere ikke har nogen indflydelse på, om skolen svigter sit idegrundlag. Det siger formanden for Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Georg Høhling, som er bekymret for, at de paragraffer i friskolesloven, som i 1996 blev indført for at ramme Tvindskolerne, nu vil blive brugt til at hindre andre friskoler i at have et idémæssigt fællesskab. De katolske skoler har en bestemmelse i deres vedtægter om, at vedtægterne skal godkendes af den katolske biskop for at være gyldige, og dette bliver måske erklæret ulovligt af Undervisningsministeriet, som i øjeblikket behandler sagen. - Ministeriet ønsker at have den størst mulige sikkerhed for, at frie skoler er uafhængige af styring udefra, hvilket jeg godt kan forstå. Hvad angår økonomien skal der være vandtætte skotter mellem skolerne og deres bagland. Men kæden hopper af, hvis ministeriet i bestræbelsen for uafhængighed ikke vil tillade det idemæssige fællesskab, siger Georg Høhling, som er bestyrer for Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. - Jeg tror ikke, ministeriet er ude på at ramme os. Men de er bekymret for, at for eksempel Tvind skal bruge godkendelsen af vores vedtægter til at omgå kravet om uafhængighed, forklarer han. Ikke afgjort endnu I Undervisningsministeriet oplyser kontorchef Henrik Køber, at sagen om de katolske skolers uafhængighed ikke er afgjort endnu, og han kan ikke præcist sige, hvornår en afgørelse foreligger. - Vi har en stribe vedtægter liggende, som vi ikke har godkendt endnu. Først skal vi have en afklaring på, hvor stor indflydelse biskoppen eller stiftelsen kan have på skolens drift, hvis kravet om uafhængighed skal opfyldes, siger Henrik Køber. Han afviser, at overvejelsen berører skolernes katolske idegrundlag. Som eksempel nævner han i stedet, at det kan være problematisk, at nogle skolers vedtægter giver biskoppen beføjelser i forbindelse med skolens køb og salg af fast ejendom. Georg Høhling nævner imidlertid som eksempel, at nogle af de katolske skoler har bygningsfællesskab med den katolske kirkes præstegård. Han finder det derfor naturligt, at kirken er med til at godkende købet, hvis skolen vil udvide ved at købe nabovillaen. - Jeg mener også, det er rimeligt, at biskoppen træffer afgørelse om, hvorvidt skolen skal lukkes. Det kan ikke være rigtigt, at en bestyrelse, som måske kun har siddet i halvandet år, har bemyndigelse til at kunne lukke en skole, som er oprettet af det katolske fællesskab, siger Georg Høhling. Det er derfor også en mærkesag for ham, at de katolske skolers grundlæggere skal have lov til at udpege flertallet i bestyrelsen, så kun mindretallet er valgt af forældrene. Dermed kan forældrene ikke underminere det værdigrundlag, skolen er oprettet ud fra. Georg Høhling understreger, at sagen er af stor principiel betydning ikke blot for katolske skoler, men for alle frie skoler, der er oprettet på et særligt idegrundlag og ønsker at fastholde dette. - Jo flere stramninger, vi frie skoler oplever i forhold til vores frihedsideal, jo mere risikerer vi at miste vores kontakt med roden, siger Georg Høhæing, som har fået opbakning fra såvel Frie Grundskolers Fællesråd som Foreningen af Kristne Friskoler.