Tyrkiet åbner kirkekonflikt, mens militære spændinger tager til

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har gjort endnu en byzantinsk kirke i Istanbul til en moské. Derved er Frelserkirken i Chora en brik i spillet om gasressourcer i Middelhavet.

Ved at gøre endnu en byzantinsk kirke til moské sørger Erdogan for at føje religiøse spændinger til den politiske strid med Grækenland om gasressourcerne i Middelhavet
Ved at gøre endnu en byzantinsk kirke til moské sørger Erdogan for at føje religiøse spændinger til den politiske strid med Grækenland om gasressourcerne i Middelhavet . Foto: Presidential Press Office/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ved at gøre endnu en byzantinsk kirke i Istanbul til en moské har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, gjort Chorakirken til en brik i spillet om gasressourcer i Middelhavet. Disse mener både Tyrkiet og Grækenland at have ret til. Dermed føjer føjer den tyrkiske præsident en religiøs dimension til en konflikt, som netop nu eskalerer med voksende militær tilstedeværelse i området.

Det ortodokse Grækenland betragter sig selv som arvtageren til Det Byzantinske Rige, og det græske udenrigsministerium har reageret særdeles skarpt på meddelelsen om, at også Chorakirken nu skal vende tilbage til status som moské.

”Dette er en provokation mod alle troende og mod det internationale samfund, der respekterer hele menneskehedens kulturarv. Tyrkiet skal vende tilbage til det 21. århundrede og til gensidig respekt, dialog og forståelse mellem civilisationerne,” siger det græske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

En talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium afviser ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency og slår fast, at ”Choramoskéen tilhører Tyrkiet ligesom Den Store Hagia Sophia-moské og alle andre kulturskatte på tyrkisk jord”.

Det Tyrkiske Statsråd, som også tillod konverteringen af Hagia Sophia, kom med en tilsvarende kendelse om Chorakirken allerede sidste år. Men det er først nu, efter en skærpelse af gaskonflikten med Grækenland, at Erdogan har valgt at fremsætte det dekret, der skal realisere Statsrådets beslutning.

Tidligere på måneden kom det til en kollision mellem et tyrkisk og et græsk krigsskib, som begge eskorterede forskningsfartøjer, der leder efter gasressourcer i farvandet omkring de græske øer.

Det har fået Frankrig til at sende to jagerfly og to fregatter til området, og senest er et af USA’s største krigsskibe, ”USS Herschel Woody Williams”, blevet sendt til Det Ægæiske Hav, hvor gasressourcer til en værdi af tusindvis af milliarder er blevet fundet. Også Rusland, som Tyrkiet spiller et komplekst militært spil med i Syrien og Libyen, har sendt et fartøj til zonen. Og i fredags landede fire F-16 fly fra De Forenede Arabiske Emirater på en militærbase på Kreta som tegn på, at spændingerne er ved at nå et klimaks.

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen ser risikoen for militær konfrontation som minimal.

”Selvom det skulle komme til skyderier mellem krigsskibe eller jagerfly, fører det næppe til egentlige krigshandlinger, for det har ingen af parterne interesse i. Tyrkiet har ingen interesse i at lægge sig ud med USA og Nato, som er Tyrkiets beskyttelse mod Rusland. USA har vigtige baser i Tyrkiet. Og EU er forsigtig med at presse Tyrkiet, for eksempel med sanktioner, der som modreaktion kan få Tyrkiet til at åbne grænserne for flygtninge,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Han finder det heller ikke sandsynligt, at EU vil gribe til sanktioner mod Tyrkiet, selvom Grækenland forventes at kræve fuld opbakning fra EU ved det kommende topmøde. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, besøger i dag og i morgen sine tyrkiske og græske kolleger i et forsøg på at dæmpe spændingerne mellem de to lande, som begge er medlemmer af Nato. Et særligt EU-topmøde om situationen mellem Grækenland og Tyrkiet er planlagt i september.