Prøv avisen

Roskilde-borgmester deltager også i indvielse af omstridt moské

Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), føler sig overbevist om, at de lokale bag moskéen i Roskilde har afgørende kontrol over den. Derfor medvirker hun ved dens indvielse i morgen, selvom kritikere påpeger, at den er ejet at Diyanet, direktoratet for religiøse anliggender i Tyrkiet. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Efter et møde med foreningen bag en ny moské i Roskilde med forbindelse til den autoritære tyrkiske stat har borgmester Joy Mogensen (S) besluttet sig for at deltage ved indvielsen i morgen. Moskéen er ikke uafhængig, siger Tyrkiet-kendere

Selvom kritikere påpeger, at en ny moské i Roskilde er ejet af den autoritære stat i Tyrkiet, vil byens borgmester Joy Mogensen (S) medvirke, når den indvies i morgen. Det har hun besluttet sig for at efter at have holdt et møde med foreningen bag den nye Ayasofya-moské i byen.

"Jeg havde stillet dem nogle afgørende spørgsmål, som jeg fik tilfredsstillende svar på," siger hun til Dagbladet Roskilde.

Ifølge dagbladet føler borgmesteren sig overbevist om, at at de lokale i Roskilde har afgørende kontrol over moskéen, selvom den formelt er ejet af direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, i Tyrkiet, der også udpeger og sender en imam til Roskilde.

"Måske vil nogle kalde mig naiv. Men jeg vælger altså at tro på mine medborgere her i Roskilde. Jeg har kendt flere af dem gennem adskillige år, og de gør en god indsats for en demokratisk holdning samt integrationen i vores kommune," siger hun.

Ved indvielsen vil hun være at finde sammen med biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, der forleden fik kritik for at medvirke. Han besvarede kritikken i Kristeligt Dagblad med, at han betragter sin deltagelse som lokal religionsdialog. I samme artikel sagde formand for Roskilde Kulturforening, der står bag opførelsen af moskéen, at man ikke behøver frygte indflydelse fra den tyrkiske regering på moskéen i Danmark. Diyanet, der formelt ejer den nye moské, er nemlig tilknyttet staten, men uafhængig af regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan, lød det.

Men det er ikke rigtigt, mener historiker og Tyrkiet-kender Deniz Serinci, der har kurdisk baggrund og er ved at skrive en bog om fængslede i Tyrkiet.

”Du finder ikke nogen seriøse eksperter noget sted i verden, der vil give ham ret i, at præsident Erdogan ikke har indflydelse på Diyanet. Han har sat sig på stort set alle statslige organer i Tyrkiet, og det er svært at forestille sig, at noget regeringskritisk vil komme fra nogen, der er finansieret af staten. Den, der betaler gildet, bestemmer også musikken. Tyrkiske moskéer i Danmark er ikke uafhængige – heller ikke i Roskilde,” siger han.

Moskéen i Roskilde er én af 27 tyrkiske moskéer i Danmark, der alle er underlagt Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Stiftelsen hører under den tyrkiske ambassade i København og Diyanet, som udsender og betaler tyrkiske imamer i Danmark.

Imamerne i de tyrkiske moskéer er mere moderate teologisk end mange andre imamer, siger Deniz Serinci.

”For 20 år siden ville man sikkert mene, at det var en god ting, at imamer var godkendt på forhånd, inden de kom hertil. De tyrkiske moskéer er 100 gange mere moderate og moderne end for eksempel Grimhøj-moskéen. Men på grund af den kursændring, der har været i Tyrkiet under præsident Erdogan, med krænkelser af menneskerettigheder, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de tyrkiske moskéer kan forenes med europæiske demokratiske værdier,” siger han.

Heller ikke Pola Rojan Bagger, Mellemfolkeligt Samvirkes mellemøstanalytiker, tidligere korrespondent i Tyrkiet, køber påstanden om, at den tyrkiske regering ikke skulle have indflydelse på Diyanet og dermed også de tyrkiske moskéer i Danmark.

”Diyanet er en statslig institution, hvis politiske leder er udpeget direkte af præsidenten. Organisatorisk kan sådan et statsorgan ikke være uafhængigt af den siddende regering,” siger han og tilføjer om moskéen i Roskilde:

”I og med, at den hører under Diyanet, er den sponsoreret af en den tyrkiske stat med en statsfinansieret imam. Diyanet består af Erdogan-loyalister og er gået fra at være et religiøst foretagende til at være politisk forkyndende. Man har fundet ud af, at moskéerne er et enormt effektivt talerør til befolkningen, når man vil ud med politiske budskaber. Dets budget er mangedoblet over de seneste år, og det er der en grund til.”

I et tidligere interview med Kristeligt Dagblad har den franske professor Samim Akgönül sagt noget lignende om det tyrkiske religionsministerium. Han forsker i Tyrkiet, Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strasbourg i Frankrig.

”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt. Diyanet forsøger igennem moskéerne at bevare tilknytningen til diasporaen, de tyrkere, der bor uden for Tyrkiet. Og ikke kun med moskéerne, men også med forskellige aktiviteter i foreningerne omkring det religiøse,” lød det sidste år.

Professoren lavede sidste år en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet sender til europæiske moskéer hver uge. Analysen viste, at prædikenerne er farvet af politiske og nationale budskaber, der støtter Erdogans styre.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra foreningen bag moskéen i Roskilde, der hedder Roskilde Kulturforening.