Prøv avisen

Tyrkiet er for stor en mundfuld

TYRKIET OG EU: Der er stadig ikke nok fokus på forskellene mellem det kristne Europa og det muslimske Tyrkiet, mener en række danske debattører

Det er ikke for sent at tage diskussionen nu.

- Men det vil grænse til selvbedrag at blive ved med at feje debatten om de kulturelle og religiøse aspekter i spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU ind under gulvtæppet, siger den danske filosof Kai Sørlander, der har skrevet om menneskerettigheder og senest bidraget til en bog om EU og islam. Han mener, at politikerne har et problem, hvis de ikke har forudset religions- og kulturkonflikten.

- Hvis politikerne fra start havde debatteret åbent om de religiøse og kulturelle forskelle mellem EU-landene og Tyrkiet, ville synet på Tyrkiets optagelse være anderledes, siger han.

Netop i spørgsmålet om religion findes nogle af de bredeste kløfter mellem de nuværende EU-lande, der har rod i kristendommen, og det muslimske Tyrkiet. Det religiøse argument har dog stort set ikke været hørt i debatten om Tyrkiets optagelse i EU, men en række fremtrædende europæiske politikere har med de store kulturforskelle argumenteret imod, at Tyrkiet indlemmes i det europæiske fælleskab. Senest har den tidligere franske præsident Valery Giscard d´Estaing sagt, at det vil blive EU´s endeligt, hvis Tyrkiet optages. I Tyskland har den konservative tidligere kansler Helmut Kohl givet udtryk for samme holdning som hans socialdemokratiske forgænger, Hel- mut Schmidt, der skriver i dagens avis om sin modstand mod tyrkisk medlemskab.

For store forskelle

Poul E. Andersen er tidligere domprovst og redaktør af bogen »Islam som udfordring i EU - kulturkaos på vej?«, der udkom i tirsdags. Også han mener, at de religiøse forskelle mellem kristendom og islam er for store til at kunne forenes i en fælles politisk-økonomisk union som EU.

Mens den europæiske kristne kultur efter hans opfattelse er kendetegnet af individualisme, er de muslimske lande karakteriseret af fastlåste holdninger, der sætter fokus på kollektivisme frem for individualisme.

På den baggrund ser Poul E. Andersen helst, at Tyrkiet bliver ladt ude af EU, også i fremtiden, og at der i stedet bliver indgået en slags handelsaftale og et tæt samarbejde mellem EU og Tyrkiet.

Filosoffen Kai Sørlander supplerer:

- Vi er så heldige i Europa, at vores religion, gennem en indre udvikling, har ledt til adskillelse af religion og politik. Det er ikke tilfældet i islam. Islam er ikke forenelig med demokrati, så længe religionen udgør en del af lovgrundlaget i de muslimske lande, siger Kai Sørlander. Han mener, at den moderne historie omfatter talrige eksempler på, at det ikke er lykkedes at demokratisere de muslimske lande.

- Tyrkiet har i 80 år forgæves forsøgt at etablere demokrati. Det samme gælder Egypten og andre muslimske lande, siger han.

Professor i europæisk politik ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode fremhæver, at europæisk kultur og værdier stadig springer ud af et kristent fundament. De to meget væsentlige begivenheder, der har været med til at forme det moderne Europa, er den franske revolution og den industrielle revolution.

- Begge fandt sted på baggrund af reformationen, siger Søren Dosenrode.

Han mener ikke, at Europa på denne baggrund kan integrere Tyrkiet.

Fælles værdier

Men ikke alle mener, at vi bør skelne så skarpt mellem kulturer. Teologen Mogens Mogensen, der er formand for det folkekirkelige samarbejde om kirken og islam, Folkekirke- og Kulturmødet, påpeger, at kulturer altid påvirker hinanden og rent faktisk udvikles på den måde. Europæisk kultur er også påvirket af islamisk kultur, siger han.

- Det vil være farligt at fokusere for meget på de forskellige religiøse traditioner. Hvis Europa skubber Tyrkiet fra sig, kan det være med til at forøge skellet mellem kristne og muslimer. I stedet har vi brug for at definere fælles værdier, siger han.

Men det virker problematisk for sognepræst Johannes H. Christensen fra Skovshoved at dele fælles værdier så længe, demokratiet udebliver i de fleste muslimske lande.

- For mig er demokrati en ufravigelig betingelse. Forskningsfrihed kan ikke antastes, og det samme gælder ytringsfrihed, siger sognepræst Johannes H. Christensen fra Skovshoved nord for København.

- Det er i dag med islam, som det var med flygtningedebatten for 10 år siden, siger han.

- Man kommer så let til at træde folk over tæerne ved at konfrontere de reelle problemer.

allan@kristeligt-dagblad.dk