Prøv avisen

Tyrkiets regering skaber ny sekularisme

Med en ny formand, der i højerede grad er på linje med regeringens politik, er Diyanet blevet et brugbart redskab for regeringen i dens bestræbelser på at lade religionen fylde mere i det offentlige rum.

Formanden for Diyanet i Tyrkiet, Mehmet Görmez, er i højere grad end sin forgænger på linje med regeringens politik

Den tyrkiske regering ønsker at give mere plads til religion i det offentlige rum. Udnævnelsen af Mehmet Görmez til formand for Diyanet tilbage i 2010 skal derfor ses som udtryk for, at den nuværende AKP-regering har haft held med at placere personer, der er venligsindet over for partiet og dets politik, på betydningsfulde og indflydelsesrige poster, vurderer Daniella Kuzmanovic, der er adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i tyrkisk kultur og politik.

LÆS OGSÅ: På fredsbesøg i Danmark

Det er Diyanet i høj grad. Direktoratet definerer den statsligt sanktionerede version af, hvordan islam skal fortolkes i Tyrkiet, ansætter imamer og udsender de overordnede retningslinjer for, hvad der må prædikes om i fredagsprædikener i Tyrkiets omkring 85.000 moskéer. Derfor var det ikke uden betydning for regeringen, at den tidligere formand fra 2003 til 2010, Ali Bardakoglu, var mere moderat end regeringen og i flere tilfælde direkte på kant med dens politik. Med en ny formand, der i højerede grad er på linje med regeringens politik, er Diyanet blevet et brugbart redskab for regeringen i dens bestræbelser på at lade religionen fylde mere i det offentlige rum.

De bureakratiske organers institutionelle rolle er ikke ændret, men deres betydning er understreget, og de bliver brugt mere af regeringen. Diyanet har altid været brugt, men nu bliver den brugt på en anden måde, siger Daniella Kuzmanovic og uddyber:

Den nuværende regering har et andet syn på forholdet mellem stat og religion og står for en mere konservativ religiøs linje, blandt andet med fokus på moral, seksualitet og familien, og bruger Diyanet og Ministeriet for religiøse anliggender til at udbrede sit syn. Det er også derfor, den har haft som ambition at få Diyanet til at afspejle de politiske holdninger bedre.

Dermed er Diyaen i højere grad med til at afspejle regeringens politik, blandt andet om at give mere plads til religionen i det offentlige rum.

AKP vil gerne redefinere sekularismen væk fra en stærk statslig kontrol med det religiøse til en anden form for sekularisme, der levner mere plads til, at den enkeltes religiøse overbevisning kan være til stede i det offentlige rum altså en løsere kontrol med religiøse udtryk fra statens side. Men modstandere anklager samtidig AKP for at undergrave det sekulære princip.

Samtidig har det øgede fokus og plads til religionen ifølge forskeren været med til at understrege den religiøse identitets betydning, så en god tyrker mere og mere anses som en muslimsk tyrker.