Teologisk problem i islam: Tyrkisk debat om børneægteskaber er et dilemma

Det statslige organ Diyanet i Tyrkiet bliver beskyldt for at blåstemple barnebrude ned til ni-årsalderen. Vi er blevet misforstået, siger Diyanet. Men sagen viser alligevel et klassisk teologisk problem i islam, siger professor

Spørgsmålet om Muhammeds ægteskab er blevet prekært de seneste årtier, siger Thomas Hoffmann. –
Spørgsmålet om Muhammeds ægteskab er blevet prekært de seneste årtier, siger Thomas Hoffmann. – . Foto: Privat.

Hvornår er man gammel nok til at blive gift i Tyrkiet? Følger man den nationale lov, er svaret ligetil. Den siger, at man i udgangspunktet skal have rundet de 18 år for at indgå et ægteskab.

Alligevel er spørgsmålet blevet en usædvanlig varm kartoffel i Tyrkiet de seneste dage, efter at det statslige organ Diyanet, der styrer landets religiøse institutioner, publicerede en tekst online om emnet. Her lød det, at man ifølge islamisk lov kan gifte sig, når man har nået puberteten. For pigers vedkommende vil det ifølge Diyanet sige fra niårsalderen.

Det har skabt forargelse hos den politiske opposition i landet og vakt opsigt i den internationale presse. Diyanet har efterfølgende slettet teksten og sagt, at den er blevet misforstået af vestlige medier, og at det aldrig var tanken at blåstemple børneægteskaber.

Uanset hvad hensigten med den nu slettede tekst var, har den gjort, at der endnu en gang er blevet sat fokus på børneægteskaber i Tyrkiet, der er et udbredt problem i flere konservative dele af det muslimske land.

Dermed udstiller sagen også et teologisk dilemma, muslimer står over for i dag, forklarer Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi ved Københavns Universitet. For i udgangspunkt bør enhver muslim stile efter at følge religionsgrundlæggeren Muhammeds livsførelse.

”Problemet er bare, at Muhammed levede i førmoderne tid, hvor børneægteskaber var normen i de fleste kulturer, ligesom flerkoneri var udbredt. Der står ikke noget om børneægteskaber i Koranen, men ifølge nogle af de tidligste hadither (skrifter om Muhammeds handlinger, red.) blev han gift med den første kalifs datter, Aisha, og ægteskabet blev aftalt allerede, da hun var seks år,” siger Thomas Hoffmann.

Ægteskabet blev dog først indgået nogle år senere, da Aisha var ni år gammel. Derfor er det en klassisk tolkning inden for islamisk lov, at piger kan blive gift, når de er ni år, hvilket angiveligt også fremgik af Diyanets tekst. Andre islamiske lovskoler siger, at en pige først må gifte sig, når hun har haft sin første menstruation.

Vil det sige, at børneægteskaber er i orden ifølge islam?

”Det afhænger meget af, hvilken form for muslim du er. Meget bogstavtro muslimer vil sige, at Muhammeds liv er idealet uden undtagelser, også når det gælder ægteskab. Men spørgsmålet er blevet prekært over de seneste årtier, hvor islamdebatten er blevet global. Derfor har den mere mainstream islam gjort meget for at omgå disse tekster, så de religiøse regler, shariaen, bliver mere i takt med tiden.”

Den mest gængse måde at komme ud over problemet på er ifølge Thomas Hoffmann at sætte spørgsmålstegn ved de hadith-tekster, der handler om Muhammeds ægteskab med Aisha.

”De færreste sætter spørgsmålstegn ved, at man skal følge Muhammeds liv i forhold til ægteskabet. I stedet er det udbredt at betvivle troværdigheden af haditherne om Aisha og dermed rejse tvivl om, hvorvidt hun virkelig kun var ni år, da de giftede sig. Man ændrer ikke i selve teologien, men prøver så at sige at dreje på nogle andre knapper for at få praksis til at passe til tiden,” siger han.