Tysk humanitær pris går til luthersk præst fra Betlehem

Lille luthersk kirke for palæstinensere på Vestbredden nyder stor bevågenhed i Tyskland

Mitri Raheb har gennem de seneste år gentagne gange besøgt Tyskland, men han har også besøgt Danmark, som her Aulum Kirke i 1996. –
Mitri Raheb har gennem de seneste år gentagne gange besøgt Tyskland, men han har også besøgt Danmark, som her Aulum Kirke i 1996. –. Foto: Erik Jepsen.

i dag modtager den lutherske præst i Betlehem på Vestbredden Mitri Raheb en tysk mediepris for sit humanitære arbejde ved en ceremoni i den tyske by Baden-Baden. Prisen vil blive overrakt af den tidligere tyske præsident, professor Roman Herzog.

LÆS OGSÅ: Hvor stor skal ritualbogen være?

Prisen, der især er blevet givet til politiske ledere som Angela Merkel, Bill Clinton og Nelson Mandela, blev indstiftet i 1992 for at hædre personer, der på tværs af politiske og religiøse forskelle har præget samfund og politik.

Mitri Raheb får i år prisen, fordi han efter juryens mening har udført et utrætteligt arbejde på Vestbredden med at skabe håb og nye fremtidsudsigter for mennesker, der lever på Vestbredden under israelsk besættelse. Juryen med den tidligere Spiegel-chefredaktør Stefan Aust som formand fremhæver Mitri Rahebs indsats med at opbygge en række institutioner inden for uddannelse, kultur og sundhed som enestående.

Det er anden gang inden for få år, at Mitri Raheb får en tysk pris. I 2009 fik den lutherske præst i Betlehem en tysk fredspris for at gå forrest i forsøget på at løse konflikten mellem israelere og palæstinensere med fredelige midler.

Det nære forhold mellem Mitri Raheb og Tyskland blev grundlagt, da han studerede teologi og modtog sin doktorgrad i Tyskland for en afhandling om den lutherske kirkes historie i Israel og Palæstina. Gennem de seneste år har han gentagne gange besøgt Tyskland for at fortælle om situationen på Vestbredden og konsekvenserne af den israelske besættelse for almindelige palæstinenseres fremtid.

HAN NÆGTER AT OPGIVE håbet om en fredelig løsning på konflikten og udfordrer sine palæstinensiske landsmænd til ikke at miste modet og arbejdslysten. Mitri Raheb er kritisk over for de mange politiske forsøg, der er blevet gjort for at løse striden mellem israelere og palæstinensere. Efter hans mening er politikerne på begge sider kun interesseret i at håndtere konflikten, så der ikke bliver decideret krig, men ikke i at løse konflikten, fordi de selv har en interesse i at holde situationen flydende.

Udfordringen er derfor ifølge Mitri Raheb at tage sagen i sine egne hænder og opbygge institutioner, der kan være med til at skabe et nyt samfund nedefra, hvor almindelige mennesker tager ansvar for det, de har mulighed for at tage ansvar for. Hans tilbagevendende omkvæd er, at fattigdom og besættelse gør grim, og at den vigtigste udfordring for den lutherske kirkes arbejde er at genoplive sansen for skønhed og kultur hos den palæstinensiske befolkning på Vestbredden.

Derfor har han taget initiativ til at bygge en ny uddannelsesinstitution for unge palæstinensere fra hele Vestbredden, hvor de får undervisning i musik, billedkunst, historie, litteratur og sprog. Skolen, der åbnede sidste år, skal aflaste den lutherske kirkes lokaler i den centrale del af Betlehem, der var blevet for små til at huse de mange studerende, der har opdaget skolens og uddannelsens kvaliteter.

Skolen har også en decideret erhvervsrettet profil, hvor eleverne undervises i ledelse, computerteknologi og etablering af egne virksomheder. Mitri Raheb siger selv, at én af grundene til, at det er lykkedes at skabe opmærksomhed omkring skolens arbejde, er, at den tidligere anfører for det palæstinensiske fodboldlandshold for kvinder gik på skolen. Hun undlod aldrig i sine mange interview til pressen at fortælle om skolens arbejde og betydning for hendes egen udvikling som fodboldspiller.

DE TYSKE PRISER til Mitri Raheb viser, at der blandt tyske mediefolk og ledere er en stor interesse for at støtte de personer i den mellemøstlige konflikt, der kan vise en fredelig vej ud af krisen. De gamle politikere har ikke kunnet eller villet skabe den forandring, som efterspørges. Der er brug for en ny generation af ledere, der tænker og handler ud fra, hvad der er muligt, og som ikke lader sig stoppe af israelsk besættelse.

Netop i denne situation er det interessant, at en lille luthersk kirke på Vestbredden med kun 3000 medlemmer, der hovedsageligt er flygtninge eller efterkommere af flygtninge, er i stand til at opbygge et kulturelt, socialt og uddannelsesmæssigt arbejde, der inspirerer unge palæstinensere til ikke at miste modet, men at arbejde på at skabe en bedre fremtid end den, deres har forældre og bedsteforældre kendte til.

Peter Lodberg er dr.theol. og lektor på Aarhus Universitet