Tysk kirkesamfund vil købe skib til bådflygtninge i Middelhavet

Det vækker skarp kritik i Tyskland, at landets største sammenslutning af protestantiske kirker vil investere i et skib, som skal samle flygtninge op i Middelhavet. Kirken går halvvejs ind i menneskesmuglingsbranchen, lyder det

”Redning til søs er ubetinget en moralsk og juridisk pligt. Det siger den internationale søret, og for så vidt fortjener de private redningstjenester respekt og støtte," siger  Ulrich Körtner, der er tysk-østrigsk professor i systematisk teologi på Wien Universitet i Østrig. På billedet er det Læger Uden Grænsers skib Vos Prudence.
”Redning til søs er ubetinget en moralsk og juridisk pligt. Det siger den internationale søret, og for så vidt fortjener de private redningstjenester respekt og støtte," siger Ulrich Körtner, der er tysk-østrigsk professor i systematisk teologi på Wien Universitet i Østrig. På billedet er det Læger Uden Grænsers skib Vos Prudence. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Når migranter i fremtiden forsøger at nå Europa via Middelhavet, vil de i meget bogstavelig forstand opleve, at kirken kommer dem i møde.

I Tyskland har EKD, som er den største sammenslutning af protestantiske kirker i landet, nemlig besluttet sig for at blive medejer af et skib, der skal hjælpe bådflygtningene i land. Ifølge EKD’s leder, Heinrich Bedford-Strohm, handler beslutningen ikke om symbolik, men om at tage ”eksemplarisk handling” i en tid, hvor det at redde flygtninge fra at drukne i Middelhavet kriminaliseres.

”Vi har brug for en distributionsmekanisme i Europa, så vi undgår at skulle have en debat for hvert enkelt skib, hvor det skal diskuteres, om folk kan komme i land, og hvor de kan tage hen,” siger han ifølge det tyske medie Deutche Welle.

EKD har før markeret sig i flygtningedebatten og tilbudt sin hjælp til de mange flygtninge, der de seneste år er sejlet ud fra Afrikas kyst med kurs mod Europa. Tidligere har hjælpen dog primært handlet om mad, husly og finansiel støtte til ngo’en Sea-Watch, der redder bådflygtninge, og ikke noget så kontroversielt som helt selv at hente migranterne ind på land. Af samme grund bliver idéen ikke mødt med opbakning fra alle sider.

Blandt andet advarer Ulrich Körtner, der er tysk-østrigsk professor i systematisk teologi på Wien Universitet i Østrig, om, at kirken med dette valg bliver en politisk aktør i en tvivlsom indvandringspolitiks tjeneste.

”Redning til søs er ubetinget en moralsk og juridisk pligt. Det siger den internationale søret, og for så vidt fortjener de private redningstjenester respekt og støtte. Når det gælder handlingerne i Middelhavet, taler vi dog ikke om spontane redningsaktioner, men om en strategi, der er planlagt og koordineret lang tid i forvejen, og som er knyttet til særlige indvandringspolitiske motiver. Civile redningsorganisationer og deres støtter retfærdiggør ikke bare deres handlinger med viljen til at redde mennesker i umiddelbar livsfare, men også med at ethvert menneske har ret til at flygte eller migrere til et land efter eget valg,” siger han i en kommentar på det protestantiske netmedie Zeitzeichen.

Matthias Drobinski, der er indlandsredaktør på avisen Süddeutsche Zeitung, har også problematiseret, at kirken forsøger at træde i statens sted og opfinde et nyt system til at anerkende flygtninge.

”Flygtningene vil skulle igennem en procedure efter love og regler vedtaget af den tyske stat og EU, som skal fastslå, om de kan blive eller ej. Og når de ikke alle får lov at blive, vil EKD så sige ja til hjemsendelse? Eller vedkommer sagen så ikke kirken længere? Eller giver man så flygtningene kirkeasyl og kører en konflikt op med staten og måske med sine egne menigheder? Alt dette står uklart hen,” skriver han i Süddeutsche Zeitung.

Fra politisk side har formanden for det liberale parti FDP, Christian Lindner, udtalt, at han ikke finder EKD’s beslutning fornuftig, mens lederen af partiet Alternativ for Tyskland, Alexander Gauland, har udsendt en pressemeddelelse, hvori han kalder beslutningen om at købe et skib uansvarlig:

”Dermed ville EKD selv gå halvvejs ind i menneskesmuglingsbranchen, hvor skrupelløse organisationer kalkulerer med hjælp fra selverklærede redningsmænd i deres beskidte forretninger, hvor de træder over lig for at tjene penge.”

Når den protestantiske kirke i Tyskland vælger at investere i et skib, skyldes det en øget tysk opmærksomhed på den vanskelige flygtningesituation. Det siger Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet og forsker i religion og politik. Opmærksomheden er blandt andet vokset, efter at italiensk politi i sommer anholdt en tysk kaptajn, der havde reddet en gruppe migranter i Middelhavet. Derudover er den evangeliske kirke i Tyskland for tiden ledet af mere en aktivistisk fløj, siger professoren.

”Kirkerådets formand, Heinrich Bedford-Strohm, er meget inspireret af tanken om, at handlingen er den første bekendelse. Det er ikke nok med ord og prædikener, når mennesker ude i verden lider. Kirken er forpligtet til at hjælpe med handling,” siger han og tilføjer, at mange tyskere også har en større bevidsthed om flygtningeskæbner på grund af Anden Verdenskrig.

Ifølge Peter Lodberg vil købet af et skib dog også få en blandet modtagelse internt i den protestantiske kirke.

”EKD omfatter en række protestantiske kirker, hvoraf mange også er imod den socialetiske aktivisme. Den fløj er bange for, at man politiserer evangeliet og kirken i en tid, hvor den protestantiske kirke i Tyskland mister medlemmer,” siger han.

De seneste år har det oftest været den katolske kirke, der har markeret sig i flygtningedebatten. Pave Frans har flere gange kritiseret politiske beslutninger og hentede for to år siden 12 syriske flygtninge med hjem til Vatikanet fra den græske ø Lesbos. Sidste år var den katolske kirke i Italien også mægler i en migrantstrid mellem landet og EU, hvor den lovede at tage ansvar for omkring 140 bådflygtninge.

I Danmark fylder folkekirken væsentligt mindre i flygtningedebatten, hvilket ifølge Peter Lodberg for det første skyldes, at kirken ikke har et organ, der kan træffe nogen beslutninger på alle medlemmernes vegne.

Derudover har folkekirken ikke tradition for at blande politik og forkyndelse, og mange kirkelige ngo’er er i dag på Finansloven og dermed mere afhængige af det politiske flertal.