Den danske regering kan være i færd med at ødelægge en 100 år gammel tradition, som har beskyttet Danmarks tyske mindretal og dets ret til at holde gudstjeneste på tysk. Det er frygten blandt tyske medier og præster, efter at S-regeringen har bebudet, at alle prædikener og forkyndelser i Danmark i udgangspunktet bør oversættes til dansk.
Regeringen vil i det kommende folketingsår præsentere en lov, som vil medføre tvangsoversættelse af prædikener afholdt på fremmedsprog. Formålet er ifølge regeringen at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener, og ifølge iagttagere skal loven ramme fundamentalistisk islam. Men den vil også ramme de mange tyskere i Danmark, som i årtier har bedt, fremsagt trosbekendelse, sunget salmer og lyttet til prædikener på tysk. Det frygter blandt andre Christa Hansen, tysk præst i den danske folkekirke i Haderslev.
”Jeg er bekymret for vores lille mindretal,” siger hun til berlineravisen Taz og henviser til de cirka 15.000 mennesker i Sønderjylland, som blandt tyskere kaldes Nordslesvig.
”Hvorfor er det nødvendigt at gribe ind i de traditionelle minoriteter og indvandrerminoriteters kultur?”, spørger Cornelia Simon, præst i Gråsten.
Det tyske mindretal kan deltage i gudstjeneste på tysk i to typer menigheder: I de frikirkelige menigheder, som drives af de tyske mindretal, og hvor gudstjenester i udgangspunktet kun afholdes på tysk, eller i den danske folkekirkes menigheder i Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, som hører under staten, og hvor der skal afholdes gudstjeneste på både dansk og tysk.
”Med forslaget kan den danske regering risikere at ødelægge en 100-årig tradition,” skriver avisen Taz og påpeger, at ”retten til Guds ord på tysk” opstod efter folkeafstemningen om grænsedragningen i 1920, hvor Sønderjylland ifølge dansk selvforståelse blev genforenet med Danmark. Efter afstemningen boede der pludselig cirka 30.000 tyskere inden for de danske grænser. Siden da har det tyske mindretal haft stærke særrettigheder, som ingen andre minoriteter i landet har, påpeger Taz. Men de rettigheder begynder at vakle, hvis ikke den danske regering indfører en undtagelse i det kommende lovforslag, frygter Gerd Lorenzen, direktør for kirkekontoret i det nordslesvigske samfund.
”For mange af vores præster er dansk ikke modersmålet. Det ville være vanskeligt for dem at oversætte deres prædikener. Og vores lille samfund har ikke råd til bare at ansætte oversættere,” siger han til Taz.
Forslaget om tvangsoversatte prædikener er en del af Socialdemokratiets udlændingepolitiske valgoplæg ”Retfærdig og realistisk” fra 2019. Her står sort på hvidt, at ”prædikener på andre sprog end dansk” skal ”oversættes til dansk og gøres offentligt tilgængelige”. I partiets valgoplæg fremgår det også, at trossamfundene selv skal betale for de omkostninger, tvangsoversættelse af prædikener medfører. S-regeringen har efterfølgende vaklet ved forslaget, og i sit tiltrædelsesinterview med Kristeligt Dagblad lagde kirkeminister Joy Mogensen (S) op til helt at droppe det:
”Umiddelbart lader det til at blive svært for myndighederne at håndhæve sådan et krav i praksis. Derfor vil jeg hellere sende en klar opfordring til trossamfundene om at oversætte prædikener til dansk. Det tror jeg vil være bedre end en lovgivning, men nu får vi se,” sagde hun til Kristeligt Dagblad i juli 2019.
Siden har kirkeordfører Julie Skovsby (S) stik imod kirkeministeren gjort det klart, at forslaget skam bliver til noget.
”Folkesproget i Danmark er dansk. Det betyder ikke, at anvendelsen af andre sprog end dansk skal forbydes – det betyder derimod, at al central forkyndelse også skal være tilgængelig på dansk. Set med mine øjne er det i tråd med den lutherske tradition i Danmark om, at forkyndelse skal være tilgængelig på dansk,” udtalte hun i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad i oktober i år.
Regeringen fremsætter sit lovforslag til februar 2021, fremgår det af lovprogrammet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeordfører Julie Skovsby (S) eller Jesper Petersen, der er Socialdemokratiets medlem af Folketingets udvalg for det tyske mindretal, inden redaktionens deadline.