Tysk strid om forsøg på at gøre jøder kristne

Jøder sammenligner kristen mission med holocaust i usædvanlig religionsdebat, hvor nazistiske tabuer, protestantisk kristendom og jødisk søgen efter identitet krydser hinandens spor

Besøgende på den jødiske kirkegård i Hamburg. Ifølge den tidligere overrabbiner i byen, Nathan Peter Levinson, er tyskere, der driver mission blandt jøder, fortsat præget af den nazistiske herrementalitet og betragter jødisk kultur og religion som mindreværdig i forhold til den kristne. -
Besøgende på den jødiske kirkegård i Hamburg. Ifølge den tidligere overrabbiner i byen, Nathan Peter Levinson, er tyskere, der driver mission blandt jøder, fortsat præget af den nazistiske herrementalitet og betragter jødisk kultur og religion som mindreværdig i forhold til den kristne. -. Foto: CHRISTIAN CHARISIUS Denmark.

Flere tusinde jøder fra den tidligere østblok har slået sig ned i Tyskland efter Berlinmurens fald og dermed bragt liv i landets hensygnende mosaiske trossamfund, men nu føler adskillige jødiske menigheder sig trængt fra en uventet side: Frikirkelige og evangeliske grupper er begyndt at drive mission blandt jøderne for at omvende dem til kristendommen.

De kristne missionærer har især udsøgt sig de nyankomne jøder fra øst som målgruppe for mission. De østeuropæiske jøder er nemlig ofte meget lette at få kontakt med, fordi de endnu ikke har noget socialt netværk i Tyskland, og adskillige af de østeuropæiske jøder er meget åbne over for den kristne tro, fordi de i modsætning til jøder opvokset i Tyskland kun har et meget overfladisk kendskab til jødedommens skikke og traditioner.

Det nye missionsarbejde har skabt en heftig debat i den evangeliske kirke, og en række af de evangeliske landskirker har klart taget afstand fra mission blandt jøder. For eksempel har landskirken i området Rhein klart meddelt, at kirken tager afstand fra den såkaldte "jødemission."

I en erklæring udsendt af kirken hedder det: "Vi tror på den evige udvælgelse af det jødiske folk som Guds folk og erkender, at kirken via Jesus Kristus er kommet med i Guds pagt med sit folk. Vi er overbeviste om, at kirken ikke kan drive mission over for det jødiske folk."

Allerede for et år siden offentliggjorde den evangelisk-lutherske landskirke i Bayern en lignende erklæring, men det medførte 140 protester fra en række præster, teologer og lægfolk, der alle betragtede det som en kristen pligt at forkynde evangeliet blandt jøderne.

De mosaiske menigheder er især foruroligede over, at der er opstået en bevægelse af konverterede jøder inden for den evangeliske kirke. De kristne jøder har sat sig som mål at bringe Jesu ord og evangeliet ud til alle tyske jøder.

En af de ledende personer blandt de nye missionærer er præsten Wladimir Pikman. Han er selv østeuropæisk, konverteret jøde og har oprettet en såkaldt messiansk – det vil sige jødisk-kristen – menighed i Berlin.

– Det er vidunderligt, hvad Gud gør i Tyskland. Vi er ved at oprette messianske menigheder i mange byer overalt i landet, siger Wladimir Pikman.

Imens forsøger teologer og præster at tage stilling til kernen i den teologiske strid omkring mission af jøder. Det store spørgsmål er nemlig, om Bibelen opfordrer kristne til at gå ud og omvende jøder til at tro på Jesus og til at lade sig døbe.

En vigtig tekst i debatten er Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 19, hvori der står: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn."

Teologer og præster diskuterer nu, om opfordringen til at gøre alle folkeslag til Jesu disciple også indbefatter Israels folk, der jo i forvejen er Guds udvalgte folk.

Præst Hans-Peter Mayer i München tvivler på, om kristne overhovedet har ret til at missionere blandt jøderne.

Kristendommen ville slet ikke eksistere uden jøderne, Guds udvalgte folk. Jøderne derimod kan godt overleve uden de kristne, siger han.

Den tyske filosof Robert Spaemann mener derimod, at kirken ligefrem er forpligtet til at missionere blandt jøderne.

– Når vi taler om jødemission, drejer det sig jo ikke om at omvende ikke-kristne til at tro på alle menneskers Gud, for jøderne tror jo allerede på ham. Det drejer sig derimod om at få jøderne til at anerkende Jesus som Guds søn. Hvis kirken giver afkald på at missionere blandt jøder, så bryder den med alle traditioner og mister sin selvforståelse, siger Robert Spaemann.

Et andet spørgsmål i debatten er, om tyskerne har moralsk ret til at missionere blandt jøderne. Dette spørgsmål er særlig vanskeligt, netop på grund af Tysklands nazistiske fortid.

Allerede i 1964 skrev rabbiner Robert Raphael Geis i et brev til den kendte teolog og socialist Helmut Gollwitzer, hvad han mente om tyskernes mission blandt jøder: "Kirken havde engang chancen for at aflægge vidnesbyrd om Kristus over for os jøder: nemlig i Det Tredje Rige. Denne chance udnyttede man ikke, for ellers havde tusindvis af kristne måttet følge os og gå i døden for vores skyld. Tyskerne burde af lutter skam holde sig fra at missionere blandt jøderne".

Ifølge den tidligere overrabbiner for Hamburg og Schleswig-Holstein, Nathan Peter Levinson, er tyskere, der driver mission blandt jøder, fortsat præget af den nazistiske herrementalitet og betragter jødisk kultur og religion som mindreværdig i forhold til den kristne.

– Kristen mission er holocaust med andre midler, siger han til avisen Die Welt.

Tyskeren Horst Stresow, der er prædikant ved en jødisk-kristen menighed i Berlin, har en anden holdning.

– Tyskland bærer på grund af nazismen en tung skyld over for jøderne, og en af de bedste måder at gøre bod for denne skyld på er at lære jøderne om Kristus, siger han til magasinet Spiegel.

dachs@kristeligt-dagblad.dk