Prøv avisen

Tysk teolog med heltestatus

Den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer er blevet kaldt for Tysklands svar på Kaj Munk. I dag ville han være fyldt 100 år

– Kære Eberhard! Efter gårsdagens luftangreb mener jeg egentlig, at det er bedst ganske kort at meddele dig, hvilke bestemmelser jeg har truffet i det tilfælde, at jeg skulle dø (...) forhåbentlig vil du læse det med din særlige sans for ikke at blive sentimental!

Citatet stammer fra et af Dietrich Bonhoeffers mange breve til vennen, teologen Eberhard Bethge. Dietrich Bonhoeffer blev hængt i en tysk koncentrationslejr i 1945. Da var han 39 år og havde siddet fængslet i flere år, blandt andet mistænkt af de tyske myndigheder for at have hjulpet 14 jøder til at flygte til Schweiz. I den sidste tid i sin lille fængelscelle havde han kun sin egen død at se frem imod.

Det fik ikke Dietrich Bonhoeffer til passivt at læne sig tilbage for at henslæbe sine sidste dage i fængslet. Tværtimod intensiverede han sin både livsbekræftende og teologisk begavede brevveksling med Eberhard Bethge. En del af de breve udkommer i dag i bogen "Min tid er i dine hænder" i anledning af Bonhoeffers 100-års fødselsdag.

Bogen tegner med vennernes brevveksling et billede af et usædvanligt tæt venskab. Dietrich Bonhoeffer beskriver levende alt fra sine tanker om døden til det daglige liv på sine få kvadratmeter, men han spørger i lige så høj grad omsorgsfuldt til vennens liv og styrker vennen i hans ønske om at blive forfatter. Teologen Kirsten Busch Nielsen har stået for udvælgelsen af brevene og skrevet forordet til bogen. Hun understreger betydningen af de to mænds venskab, ikke mindst i de sidste år af Dietrich Bonhoeffers liv.

– Der er ingen tvivl om, at venskabet med Eberhard spillede en meget stor rolle. De havde et helt særligt venskab og gav hinanden meget, siger Kirsten Busch Nielsen.

Og det var ikke kun som privatperson, at Dietrich Bonhoeffer lagde vægt på venskabet, for også som teolog havde han beskæftiget sig med venskab imellem mennesker.

– Bonhoeffer overvejede, om venskab var et særligt opgaveområde for mennesket. Altså om det at have venner eller måske bare én ven kunne give mennesket en speciel mulighed for at virkeliggøre sig selv og komme til rette med sig selv. Samtalen med vennen var et sted, hvor han tænkte, og man kan se, hvordan de to fulgte hinandens tankegang nøje, siger Kirsten Busch Nielsen.

Den tyske præst og teolog er blevet sammenlignet med Kaj Munk, fordi han som denne også var en af de forholdsvis få præster, der åbenlyst erklærede nazismen modstand – en modstand, der først kostede ham friheden og senere livet.

Dietrich Bonhoeffer blev anholdt den 5. april 1943. Under sit lange fængselsophold bevarede Dietrich Bonhoeffer hele vejen igennem både livsglæde og teologisk virkelyst. Det gjorde han blandt andet ved hver eneste dag at lægge en detaljeret arbejdsplan. Den indeholdt flittig læsning og skrivning, men heller ikke den daglige morgengymnastik blev forsømt.

Dietrich Bonhoeffer skrev mange breve til sine venner og familie fra fængslet, og især brevvekslingen med Eberhard Bethge kom til at danne ramme om de teologiske refleksioner, som Dietrich Bonhoeffer nåede at gøre sig i sin sidste tid i fængslet.

Brevene til vennen måtte møjsommeligt smugles ud af fængslet ved hjælp af de personlige kontakter, som præsten efterhånden fik skabt sig blandt de ansatte.

Man kan i brevene læse, hvordan Dietrich Bonhoeffer kæmpede med at forlige sig med den ofte brutale fængselstilværelse – men også, hvordan fangenskabet blev et springbræt for refleksioner omkring forholdet mellem Gud og religion og menneskets personlige frihed.

I brevene efterlyser Dietrich Bonhoeffer en kristendom "uden religion", da han mener, at mennesket distancerer sig fra livet på jorden ved at lægge alt for megen vægt sin egen frelse.

For Dietrich Bonhoeffer er frelsen Guds sag og ikke menneskets, forklarer professor emeritus Helge Bechmann, der i 1998 udgav bogen "Kristendom uden Religion" om Dietrich Bonhoeffers liv og tanker.

– En kristendom, der ikke satte sig spor i virkeligheden, var ikke virkelig. Bonhoeffer mente, at mennesket skulle lære at elske Gud i det, han gav lige nu og her. Det indebar, at man hellere skulle gøre sig konkrete overvejelser om de mennesker, man mødte i løbet af en almindelig dag, end at fokusere på det evige liv. Det skulle nok komme til sin tid, siger Helge Bechmann.

Dietrich Bonhoeffer: Min tid er i dine hænder – vennebreve og teologiske refleksioner 1943-44. 235 sider. Aros Forlag.

bejer@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 10

www

Læs mere om hovedpersoner i teologiens og kirkens historie på www.kristendom.dk.