Prøv avisen

Tyske kirkedage er rundet af naziregimets sammenbrud

”Kirkerne udgør et netværk af civilsamfund med over to milliarder kristne. Sammen som troende mennesker lever vi med et fast håb for en bedre verden. Enhver, som er troende, må også have et politisk sindelag,” siger Heinrich Bedford-Strohm, formand for Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD ifølge kirkedagenes hjemmeside kirchentag.de. Foto: AP/Ritzau foto

Op mod 200.000 mennesker, herunder den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, gæster Tyskland under denne uges kirkedage i 500-året for Luthers reformation

Forestil Dem, at den danske folkekirke fejrede 500-året for Reformationen, og i denne anledning kom den tidligere amerikanske præsident Barack Obama til København for at diskutere kristendom og demokrati med statsminister Lars Løkke Rasmussen, mens den israelske forfatter Amos Oz et andet sted i byen talte om Jesus, og tilsvarende tunge navne holdt foredrag et tredje, fjerde og femte sted.

Lyder det sandsynligt? Formentlig ikke. Ikke desto mindre kan en tilsvarende kirkelig begivenhed i Tyskland, hvor kirkerne ovenikøbet bløder medlemmer, tiltrække så prominente navne, når landet i denne uge fejrer kirkedage i Berlin og Wittenberg, nogle af Forbundsrepublikkens mest sekulariserede områder. En del af forklaringen er, at der har været tæt sammenhæng mellem det kirkelige og det politiske liv i efterkrigstidens Tyskland, og kirkedagene er en af landets vigtigste debatbegivenheder, påpeger Per Øhrgaard, professor emeritus og dr.phil. i tysk.

”De tyske kirker, især den evangeliske, har gjort sig meget gældende i samfundsdebatten ikke mindst netop gennem kirkedagene, og flere vesttyske og tyske præsidenter har været formænd for kirkens lægmands-organisation, før de blev præsidenter. Og så er Tyskland simpelthen et centralt land, og en talerstol i Tyskland er eftertragtet, måske især når den ikke er direkte politisk, men ’fri’,” siger han.

Kirkedagene blev etableret efter Anden Verdenskrig som en konsekvens af Det Tredje Riges forbrydelser og skulle fungere som en form for uddannelse af lægfolk, lidt som de danske højskoler, siger Wolfgang Thielmann, protestantisk præst, forfatter og tidligere redaktør for Christ und Welt, ugeavisen Die Zeits sektion om tro og religion.

”Lige fra begyndelsen har staten været repræsenteret på kirkedagene. Allerførste gang diskuterede man den sociale markedsøkonomi, og i dag er begivenheden stadig det største forum for diskussion af sociale spørgsmål i Tyskland. Vi har ikke nogen anden forsamling som denne,” siger han og tilføjer, at den økumeniske bevægelse gjorde begivenheden kendt, og i dag tiltrækker den kirkeledere fra hele verden.

Efter verdenskrigens moralske sammenbrud accepterede mange mennesker kirkerne som den eneste tilbageværende moralske instans, selvom de ikke havde stået sammen mod Hitler, og de blev det moralske grundlag for et nyt demokratisk samfund, siger Ulrich Körtner, tysk-østrigsk professor ved institut for systematisk teologi og religionsvidenskab, Universitet Wien. Den stærke sammenhæng mellem de politiske partier og kirken ses i den tyske forfatning og dens forord, der taler om ansvar over for Gud og mennesker og ukrænkeligheden af menneskets værdighed.

”Kirkerne er stadig i dag overbevist om, at de har en funktion i den politiske sfære og i samfundet generelt. Det er derfor, at tyske kirkeledere modsat i Danmark kommer med officielle udtalelser om politiske spørgsmål. Kirkernes indflydelse i den offentlige sfære rækker langt ud over antallet af medlemmer, og selvom færre end 60 procent af befolkningen er medlem af en kirke, er der stor bevidsthed omkring kirkernes rolle. Det forklarer, hvorfor prominente politikere kommer og taler under tyske kirkedage, da de ved, at det er god omtale,” siger han.

Barack Obama vil i morgen deltage i en diskussion med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, under overskriften ”At være involveret i demokratiet: at tage ansvar lokalt og globalt”. Kristendom og politik er uløseligt forbundne, betoner Heinrich Bedford-Strohm, formand for Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD, som er moderator for diskussionen.

”Kirkerne udgør et netværk af civilsamfund med over to milliarder kristne. Sammen som troende mennesker lever vi med et fast håb for en bedre verden. Enhver, som er troende, må også have et politisk sindelag,” siger han ifølge kirkedagenes hjemmeside kirchentag.de.

Teologiprofessor Ulrich Körtner savner dog, at den politiske debat på kirkedagene havde mere bid. I 1960’erne var begivenheden en græsrodsbevægelse præget af studenteroprøret, som med sit fokus på politisk teologi gik i clinch med den etablerede kirke. Et af de eneste kontroversielle temaer, han kan få øje på, er, at et medlem af det højrenationale Alternativ for Tyskland har fået lov til at deltage ved en debat, hvilket har affødt protester.

”Men generelt kan man sige, at dagene repræsenterer det politiske etablissement og – nogle vil sige den politisk korrekte – hovedstrømning af den protestantiske kirke. Der vil formentlig ikke være nogen debat om flygtningeproblemet,” siger Ulrich Körtner.