Tyske kirkeledere afviser udbredt chikane af kristne flygtninge

Den kristne organisation Åbne Døre overdriver chikane af kristne asylansøgere og giver skyts til dem, der driver propaganda mod islam, mener tyske kirkeledere. Åbne Døre beskylder omvendt de store kirker for at nedtone problemet. Kirkerne har snøvlet, mener iagttager

Det kan ikke bekræftes, at der foregår omfattende og systematisk diskrimination mod kristne og andre religiøse mindretal i asylcentre, mener blandt andre formanden for Rådet for Den Evangeliske Kirke i Tyskland, biskop Heinrich Bedford-Strohm.
Det kan ikke bekræftes, at der foregår omfattende og systematisk diskrimination mod kristne og andre religiøse mindretal i asylcentre, mener blandt andre formanden for Rådet for Den Evangeliske Kirke i Tyskland, biskop Heinrich Bedford-Strohm. . Foto: Daniel Karmann/dpa.

Bliver kristne asylansøgere udsat for omfattende chikane? Eller er det blot en påstand fra kristne, som bidrager til at sætte muslimer i et dårligt lys?

Spørgsmålet er sat til debat i Tyskland, efter at den kristne interesseorganisation Åbne Døre i maj omtalte 200 tilfælde af chikane mod kristne asylansøgere på tyske centre og anklagede de tyske hovedkirker for at nedtone eller helt se igennem fingre med problemerne.

Nu tager kirkeledere fra både den katolske kirke og landets største protestantiske kirke til genmæle og sår tvivl om Åbne Døres undersøgelse, som ifølge dem risikerer at bidrage til en voksende fjendtlighed mod muslimer i landet.

”Det kan ikke bekræftes, at der foregår omfattende og systematisk diskrimination mod kristne og andre religiøse mindretal i asylcentre,” fastslår formanden for den tyske katolske bispekonference, kardinal Reinhard Marx, og formanden for Rådet for Den Evangeliske Kirke i Tyskland, biskop Heinrich Bedford-Strohm, i en fælles erklæring.

Det sker på baggrund af en undersøgelse gennemført af de to kirkesamfund blandt stifter, lokale kirker og kirkelige institutioner, som er ansvarlige for arbejdet med flygtninge.

Åbne Døres undersøgelse fik i maj massiv omtale i Tyskland. Ifølge organisationens leder, Markus Rode, er der blandt nytilkomne kristne asylansøgere en voksende stemning af ”frygt og panik”, og tyske aviser bragte overskrifter som ”Jeg flygtede fra islamister og møder dem nu i flygtningelejre”.

Fænomenet er kendt i andre lande, hvor myndigheder eller kirkelige organisationer i blandt andet Danmark, Holland, Frankrig og Sverige har berettet om dødstrusler og overgreb mod kristne flygtninge.

Men ifølge lederne fra Tysklands to store kirker er der ”seriøs tvivl” om gyldigheden af Åbne Døres undersøgelse. De kritiserer i deres fælleserklæring også, at der i debatten om kristne asylansøgere ud over ”en ægte interesse for de kristnes situation også er en betragtelig grad af hykleri”.

”For nogle lader problemerne blandt asylansøgere mest til at være en velkommen anledning til at drive propaganda mod muslimske flygtninge og islam generelt,” lyder det fra dem.

Kirkelederne understreger, at der findes ”forholdsvist sjældne” tilfælde af religiøst motiveret chikane af kristne og andre religiøse minoriteter på centrene, som ”aldrig må bagatelliseres”. En konklusion, som blandt andre kirkeordfører for det kristendemokratiske regeringsparti CDU Franz Josef Jung tilslutter sig.

Men Tysklands to store kirker har snøvlet i forhold til at tage de kristne asylansøgeres problemer alvorligt. Det mener Wolfgang Thielmann, kirkelig iagttager og redaktør for Christ und Welt, ugeavisen Die Zeits sektion om tro og religion.

”De store kirker har efter min mening erkendt problemet for sent og ventet for længe med at sige deres mening,” siger han og peger på kirkens bureaukrati, hvor en udtalelse om chikane af kristne formentlig skal godkendes af flere instanser, som del af forklaringen.

”Åbne Døre har gjort problemet tydeligt. Men organisationen sætter samtidig et kompliceret problem på en formel, som efter min mening er for simpel. Den søger dermed ikke nogen løsning, men forstærker blot kløften,” siger han og tilføjer, at Åbne Døres arbejde med rette er blevet kritiseret.

For eksempel har avisen Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung påpeget flere metodiske problemer i Åbne Døres arbejde, såsom at organisationen blot nedfælder udsagn om chikane uden at få disse udsagn bekræftet. Den bedste vej frem ville være et samarbejde mellem Åbne Døre og de store kirker, mener Wolfgang Thielmann.

”Mig bekendt har Åbne Døre ikke forsøgt at samarbejde med kirken. Hvis det skulle ske, måtte man afprøve organisationens metoder og kriterier. Men så ville Åbne Døre også kunne bringe kirken til erkendelse af, at den må reagere hurtigere på problemer som disse,” siger han.

Markus Rode fra Åbne Døre giver ikke meget for de store kirkers konklusion. Deres rapport baserer sig på én eneste undersøgelse og videreformidler ikke tal og fakta, siger han.

”Åbne Døre har dokumenteret hundredvis af religiøse overgreb på kristne, som har oplevet diskrimination, vold og dødstrusler. Når de store kirker taler om noget ’forholdsvis sjældent’, synes de at have et lille kendskab til det egentlige omfang,” siger han og tilføjer:

”De, der forbliver tavse til trods for de fakta om religiøst motiverede overgreb, som vi har præsenteret, eller ud fra bestemte motiver nedtoner problemet, gør sig præcis lige så skyldige som dem, der misbruger dem til deres eget politiske formål.”

Uenigheden mellem Åbne Døre og de store kirker er del af en større værdikamp om kirkens opgave og islams plads i det tyske samfund. Det vurderer Ulrich Körtner, professor ved Institut for systematisk teologi og religionsvidenskab, Universitet Wien. Tyskland har de senere år debatteret, om islam hører til i landet, og spørgsmålet deler især den evangeliske kirke, fortæller han.

”På den ene side er der mennesker og grupper, der lægger stærk vægt på pligten til dialog med islam, og som understreger lighederne mellem kristendom og islam,” siger han og tilføjer, at de store kirker fra begyndelsen har bakket op om forbundskansler Angela Merkels (CDU) flygtningepolitik og derfor forsøger at modvirke tendenser til flygtninge- og fremmedhad.

”På den anden side er der dem, der er mere kritiske over for islam,” siger han og peger for eksempel på tidligere formand for Rådet for Den Evangeliske Kirke i Tyskland Wolfgang Huber, der har indtaget en mere kritisk holdning over for dialog.

Derudover har det vakt kirkelig debat, at Den Evangeliske Kirke i det tyske Rhinland i en vejledning sidste år fastslog, at et møde med muslimer i den hensigt, at de skal konvertere er ”i modstrid med ånden og Jesu Kristi befaling og bør afvises”.

”Alle kirker beretter om et stigende antal muslimer, som ønsker at konvertere til kristendommen, og det får diskussionen om, hvorvidt kirken offensivt skal fremme konversion til kristendom, til at blusse op. Det er den position, de evangelikale (teologisk konservative, red.), herunder en gruppe som Åbne Døre, indtager, mens de nationale kirker udviser tilbageholdenhed. Alle disse motiver er indlejret i kontroversen om Åbne Døres aktiviteter,” siger Ulrich Körtner.

Uanset omfanget af problemer får chikanerede kristne på asylcentre formentlig større hjælp fremover. Forbundsdagsgruppen for de borgerlige regeringspartier CDU og CSU foreslår at oprette en hotline, som kristne og andre religiøse mindretal på asylcentre kan ringe til, hvis de føler sig chikaneret.