Selvom de tyske kirker spiller en væsentlig rolle for samfundet, for eksempel i form af socialt arbejde og de tyske kirkedage, går det den gale vej med den folkelige opbakning til kirkerne.
Sidste år mistede kirkerne flere end 400.000 medlemmer, og antallet af udmeldelser var større end året før. Samlet set er antallet af kirkemedlemmer i Tyskland faldet fra 44,8 millioner i 2017 til 44,1 millioner i 2018. Det svarer til 53,2 procent af befolkningen i 2018 mod 54,2 procent i 2017.
Tilbagegangen er en tendens, der strækker sig over de seneste 100 år. Men konkrete skandalesager de senere år har også haft betydning for udmeldelserne, påpeger tyske medier. Den katolske kirke har oplevet det næststørste medlemstab siden genforeningen i 1990. Ifølge den tyske bispekonference forlod 216.000 mennesker den katolske kirke i 2018, hvilket er 48.500 mere end året før. Udviklingen er ”alarmerende”, mener sekretær for bispekonferencen Hans Langendörfer. En af grundene er ifølge ham en rapport om overgreb i kirken, som blev offentliggjort i september sidste år, og som viste, at 1670 katolske præster i Tyskland er beskyldt for overgreb på 3677 ofre fra 1946 til 2014.
”Mange tror ikke længere på, at vi tager konsekvente og afgørende skridt over for gerningsmændene,” siger han til det tyske nyhedsbureau dpa.
Økonomiske skandaler menes også at have betydning for udmeldelserne i den katolske kirke. For eksempel forlod daværende biskop over det vesttyske Limburg Stift Franz-Peter Tebartz-van Elst – bedre kendt som luksus-biskoppen – i 2014 sit embede, efter det var kommet frem, at han havde brugt næsten en kvart milliard kroner på en ny bispebolig.
Meget bedre ser det ikke ud for den protestantiske kirke i Tyskland. Blandt protestanterne forlod 220.000 mennesker sidste år kirken, hvilket er 23.000 flere end året før ifølge Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD.
”Enhver udtrædelse smerter os,” siger biskop Heinrich Bedford-Strohm, formand for EKD, i en pressemeddelelse.
Eftersom folk i dag har frihed til at beslutte, om de vil være i kirken eller ej, må kirken være langt mere tydelig omkring, hvorfor det kristne budskab er attraktivt, siger han.
Udviklingen kan kun i mindre grad forklares med demografiske forandringer, såsom at antallet af kirkemedlemmer, der dør, er større end antallet af nyfødte blandt familier med kirkeligt tilhørsforhold, mener eksperter. Vigtigere er det, at færre lader deres børn døbe, og at flere vælger at melde sig ud af kirken.
Tendensen går langt tilbage og skal også ses i lyset af Tysklands særlige historie. I 1910 var næsten hele kejserrigets befolkning – 98,3 procent – medlem af en af de to kirker. Under Weimarrepublikkens demokrati faldt andelen adskillige procentpoint. Efter krigen var næsten 96 procent dog medlemmer. I kølvandet på 1968’er-oprøret i Vesttyskland oplevede begge kirker imidlertid stor til-bagegang, og den tendens er siden fortsat. Endnu værre så det ud for kirkerne i det ateistiske DDR, hvor to tredjedele af befolkningen tre år inden Berlinmurens fald i 1989 ikke tilhørte nogen kirke.
Tendensen vil efter alt at dømme fortsætte. Et forskningsstudie ved Freiburg Universitet i samarbejde med de to store kirkesamfund vurderer, at kirkerne får halveret deres medlemstal i 2060. Ekspert i kirkeret Thomas Schüller understreger ifølge avisen Die Welt, at udmeldelserne ”ikke er noget naturfænomen, men udtryk for en fremmedgørelse over for kirken blandt troende og for en troværdighedskrise for kirken selv”.
De mange udmeldelser bør føre til en diskussion af kirkeskatten, mener debattør og kriminolog Christian Pfeiffer, som selv er protestant, ifølge Die Welt. Han påpeger, at kirkerne i USA, som ikke understøttes af kirkeskat, er langt mere levende end de tyske kirker. Trods tilbagegangen i de tyske kirker har voksende lønninger blandt medlemmer sørget for, at kirkeskatten ikke er blevet mindre.
”En af grundene til det er med sikkerhed, at de ikke kan gøre sig komfortable på kirkeskattens sovepuder,” siger Christian Pfeiffer.
”I Tyskland derimod gør kirken sig selv stadig mere kedsommelig. Præsterne er nærmest bare tjenestemænd. Måske ville det være en befrielse, hvis de befriede sig selv for kirkeskatten,” siger han.
Udviklingen i Tyskland er ikke enestående i en vestlig optik. Med få undtagelser går gudstroen tilbage i de vestlige lande, og i 2050 vil kristendommen ikke længere være flertallets tro i de traditionelt kristne lande Storbritannien og Nordirland, Frankrig, Holland, Makedonien, Australien og New Zealand, har en undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut Pew Research Center tidligere vist. Også herhjemme har kirkeforskere vurderet, at folkekirken fortsat vil miste mange medlemmer og i 2068 vil være blevet en mindretalskirke med lidt under halvdelen af Danmarks befolkning som medlemmer.