Tyske kirker gør op med antisemitisk fortid

OPGØR MED FORTIDEN Kirkerne i Tyskland vedkender sig skylden for at have medvirket til jødehad i middelalderen og tager afstand fra karikaturer, hvor jøder bliver ligestillet med svin

Mindst 20 kirker i Tyskland har motiver af ""jødesoen"". Den kendteste skulptur er denne i Martin Luthers kirke i Wittenberg. Luther brugte selv ""jødesoen"" som metafor i adskillige prædikener og var på den måde med til at forstærke jødehadet blandt sine sognebørn.  -- Foto: Heidi Dachs.
Mindst 20 kirker i Tyskland har motiver af ""jødesoen"". Den kendteste skulptur er denne i Martin Luthers kirke i Wittenberg. Luther brugte selv ""jødesoen"" som metafor i adskillige prædikener og var på den måde med til at forstærke jødehadet blandt sine sognebørn. -- Foto: Heidi Dachs.

den kristne antisemitisme.

Et eksempel er byen Passau i det sydlige Tyskland. Her lå for 527 år siden en jødisk synagoge, og byen havde dengang en blomstrende, jødisk menighed. I dag står kirken Sankt Salvator på stedet, hvor synagogen i sin tid lå. Den hvide kirke med rødt tag er nu blevet forsynet med en tavle, hvorpå byens katolikker vedkender sig skylden for, at Passaus jødiske menighed forsvandt. På tavlen står:

"Under fyrstebiskop Ulrich von Nussdorf blev den jødiske menighed i år 1478 forfulgt på grund af en påstået hostie-vanhelligelse, og 10 medlemmer blev henrettet. Resten af menigheden måtte lade sig døbe eller blev fordrevet, og synagogen blev revet ned. Siden da har der ikke været nogen jødisk menighed i Passau. Salvatorkirken skal derfor mane til en fredelige sameksistens mellen kristne og jøder, mellem forskellige religioner og mellem alle folkeslag."

Katolikkernes usædvanlige opgør med fortiden har vakt bifald i den tyske presse.

"Teksten på stentavlen skal til evig tid minde os om, at mange generationer af tyskere, der kaldte sig selv for kristne, har forfulgt jøderne," skriver for eksempel avisen Süddeutsche Zeitung i en kommentar.

Den tyske offentlighed er ved at få øjnene op for, at Hitler ikke har opfundet antisemitismen, og at jødehadet var meget udbredt allerede blandt middelalderens kristne. Adskillige kirker bærer den dag i dag vidnesbyrd om dette had.

– Næsten alle tyskere har hørt ordet "jødeso," og de fleste tror, at det er noget, nazisterne har fundet på. Kun de færreste kender ordets historiske baggrund, siger kunstneren Wolfram Kastner.

"Jødeso" er betegnelsen for et bestemt motiv, der gengives i malerier og skulpturer i adskillige tyske kirker. Der er tale om en so, der giver mælk til en flok grådigt drikkende jøder. I mange kirker har soen ansigtet vendt i den retning, hvor byens jødiske kvarter lå før i tiden.

Eftersom mange kirkebygninger er fredede, er det ikke muligt at fjerne værkerne, men kirkerne bliver udsat for et stadigt stigende pres til at tage offentligt afstand fra indholdet af "jødesøerne".

Wolfram Kastner har de seneste tre år rejst Tyskland tyndt og lavet aktioner ved kirker, som havde "jødesøer."

Den seneste aktion fandt sted i den sydtyske by Regensburg, fordi byens domkirke har en stenfigur af "jødesoen". Wolfram Kastner forsøgte at skrive ordet "jødeso" med en spraydåse på fortorvet foran kirken for at gøre opmærksom på den antisemittiske skulptur, men politiet greb ind og hindrede hans forehavende.

Regensburgs biskop, Gerhard Ludwig Müller, nægtede for et år siden at gøre noget ved "jødesoen".

– Hvis vi sætter en forklarende tavle op, vil det bare virke stik imod hensigten og være propaganda for antisemitismen, sagde Gerhard Ludwig Müller dengang.

Nu har biskoppen alligevel valgt at sætte en tavle op som reaktion på Wolfram Kastners protester.

Domkirken har samarbejdet med både den bayriske delstatsregering og delstatens jødiske kulturforbund for at finde en passende tekst til tavlen.

Nu kan folk læse følgende om "jødesoen" på kirkens mur:

"Jødesoen er et vidnesbyrd i sten om en forsvunden epoke, og det antijødiske indhold virker fremmed på nutidens betragter."

Wolfram Kastner er langt fra tilfreds, og han truer med at lave nye aktioner.

– Tavlen bagatelliserer århundreders jødeforfølgelser. Der mangler enhver form for afstandtagen eller beklagelse over det skete. Tværtimod forsøger kirken på denne måde ligefrem at vække forståelse for sin fordums jødefjendske holdning, siger han.

Wilhelm Gegenfurtner, der er stedfortrædende generalvikar for biskoppen, afviser kunstnerens kritik.

– Alene den kendsgerning, at tavlen bliver anbragt på domkirken, er et bevis for, at kirken undskylder. Det er ikke muligt at skrive alle detaljer ned på en tavle, siger han.

Hans Rosengold, der leder byens jødiske menighed, forsvarer også tavlen.

– Det er rigtigt, at man ikke kan skrive alt i et par sætninger. Derfor er det vigtigt, at kirkens turistguider fortsat fortæller mere detaljeret om fortidens forbrydelser, når de viser folk rundt i kirken, siger Hans Rosengold.

– Nogle kritikere forlanger, at "jødesoen" helt fjernes, men det er jeg imod. Skulpturen skal altid minde os om, hvad der har fundet sted, siger han.

Mange menigheder står med det samme problem som Regensburg. Mindst 20 kirker i Tyskland har motiver af "jødesoen."

Den kendteste skulptur er i Martin Luthers kirke i Wittenberg. Luther brugte selv "jødesoen" som metafor i adskillige prædikener og var på den måde med til at forstærke jødehadet blandt sine sognebørn.

"Jødesøerne" tvinger kirkerne til at tage et opgør med fortiden – omend det er et meget forsinket opgør. Wittenberg var en af de første byer i Tyskland, der offentligt tog afstand fra sin kirkes "jødeso."

Det skete allerede i DDR-tiden, hvor der blev nedlagt en tavle i jorden lige under skulpturen, der skulle advare befolkningen mod dens racistiske budskab. Tavlen gør samtidig opmærksom på, at tyskernes had til jøder har kostet seks millioner mennesker livet.

–Før Hitler interesserede ingen tyskere sig for, om nogle malerier eller figurer udtrykte racehad. Efter Anden Verdenskrig har vi brugt meget tid på at fortrænge alt, der havde med jødehad at gøre. Først nu, hvor den unge generation er begyndt at bearbejde landets fortid, tør vi endelig stille spørgsmålet: Hvad kom først? Hitler eller den tyske antisemitisme? Landets kirker giver et interessant svar herpå, siger religionsforsker Gerhard Neumann.

Selvom "jødesoen" er mest udbredt i Tyskland, kan motivet også findes i andre landes kirker , for eksempel i østrigske og franske.

– Hvem ved, måske findes der også nogle "jødesøer" i gamle, danske kirker? Jeg har kendskab til, at domkirken i Uppsala har en "jødeso", så hvorfor skulle der ikke findes flere af dem i Skandinavien? spørger Gerhard Neumann.

Jødeso

"Jødeso" er navnet på et bestemt motiv, som går igen i adskillige stenrelieffer og karikaturer fra middelalderen. Motivet viser jøder, der grådigt drikker mælk hos en so. Den katolske kirke forlangte i 1215, at jøder skulle gå med tragtformede hatte og have ringe på frakkerne. Derfor er det let at se, at det drejer sig om jøder på figurerne, fordi de netop bærer disse særlige kendetegn. Det vides ikke, hvornår begrebet "Jødeso" for første gang blev brugt, men motivet er kendt i kunstværker helt tilbage til begyndelsen af det 13. århundrede og blev benyttet af kunstnere frem til det 18. århundrede. "Jødesøerne" blev frem for alt anbragt i kirkerne, men også på offentlige bygninger, bymure og byporte. Motivet ikke alene ligestiller jøder med svin, men er yderligere en forhånelse mod jøderne, fordi svin ifølge deres religion er urene dyr.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Wittenberg var en af de første byer i Tyskland, der offentligt tog afstand fra sin kirkes ""jødeso"". Det skete allerede i DDR- tiden, hvor der blev nedlagt en tavle i jorden lige under skulpturen, der skulle advare befolkningen mod dens racistiske budskab. Tavlen gør samtidig opmærksom på,  at tyskernes had til jøder har kostet  seks millioner mennesker livet. – Foto: Heidi Dachs.
Wittenberg var en af de første byer i Tyskland, der offentligt tog afstand fra sin kirkes ""jødeso"". Det skete allerede i DDR- tiden, hvor der blev nedlagt en tavle i jorden lige under skulpturen, der skulle advare befolkningen mod dens racistiske budskab. Tavlen gør samtidig opmærksom på, at tyskernes had til jøder har kostet seks millioner mennesker livet. – Foto: Heidi Dachs.