Prøv avisen

”Det med ikke at blande kristendom og politik klinger lidt hult her”

Kirkedagenes absolutte hovednavn, den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, taler her foran 70.000 mennesker ved Brandenburger Tor. Foto: Emmanuele Contini/NurPhoto via ZUMA Press

Tyske kirkedage giver følelsen af at høre til, mener 16-årige Paula Goosmann. Hun og 100.000 andre deltager i gudstjenester og samfundsdebatter i Berlin, en af verdens mest sekulariserede byer

52-årige Sunny Yun, en kristen aktivist fra Sydkorea, kigger uforstående på avisens udsendte. Ja, naturligvis er hun rejst 8000 kilometer for at deltage i kirkedage i Berlin og Wittenberg.

”Det er en meget vigtig festival for os,” siger hun.

Sunny Yun peger på det orange tørklæde, som en af hendes ledsagere har bundet om hovedet, kirkedagenes formentlig bedst sælgende souvenir med sloganet ”Du ser mig” fra Det Gamle Testamentes Første Mosebog.

”Sloganet fik mig til at græde. Det gjorde noget ved mig. Gud ser mig, og mennesker ser mig og lytter til mine historier. Det er vigtigt, for der er mange triste historier i Sydkorea,” siger hun.

For Sunny Yun er det både det kristne fællesskab og den politiske debat, der trækker. Det dobbelte fokus har været kirkedagenes kendetegn, siden politiker Reinold von Thadden, medlem af Bekendelseskirken, som stod i opposition til det nazistiske regime og i 1949 grundlagde begivenheden som en slags højskole for lægfolk efter Det Tredje Riges sammenbrud. Fortiden spiller altid en rolle i Tyskland, og under kirkedagenes åbningsgudstjeneste ved Brandenburger Tor indleder berlinerpræsten Christina-Maria Bammel en bøn med vanlig tysk selvkritik.

”Der er så megen ondskab i verden, så mange mennesker slår hinanden ihjel, det minder panseret her i nærheden os om,” siger hun fra tribunen og ud til de 40.000 deltagere, som befinder sig mellem stridsvognen på Brandenburger Tor, et sovjetisk krigsmindesmærke og Sejrssøjlen med de forgyldte kanoner midt i Tierpark.

Alvoren afløses af behagelig stemning, da præsten opfordrer deltagerne til at vende sig mod hinanden og få øjenkontakt, mens et klaver sender bløde toner ud.

Biskop fra Tanzania Fredrick Onael Shoo taler fra scenen om, at ”Gud har gjort alting godt”, men at miljøforandringer, fattigdom og Europas våbensalg samtidig plager andre dele af verden.

”Vær gode mod miljøet! Vær gode ved hinanden! Sælg ikke våben til Afrika!”, siger han og modtager deltagernes applaus.

Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd, er på kirkedage med en gruppe fra Danmark.

”Det med ikke at blande kristendom og politik klinger lidt hult her,” siger han.

”Ikke fordi prædikenerne er politiske taler, men de handler om at tage et diakonalt og socialt ansvar. På den måde kan man kalde dem relevante ind i vores tid,” siger Mads Christoffersen.

Kirkedagene fejrer også 500-året for Reformationen, og bag den store tribune har nogle aktivister rejst en statue af hovedjubilaren, Martin Luther, som fedladen blotter. Med bister mine står han med åben kåbe, som på indersiden bærer et citat af filosoffen Karl Jaspers: ”Luthers råd om jøderne har Hitler meget præcist udført.”

Mere nuanceret er debatten om kristendom og antisemitisme på Berlins Kunstakademi fire kilometer vest for den fedladne Luther. Det religiøst betingede jødehad i Europa har især bygget på opfattelsen, at jøderne slog Jesus ihjel, lyder det. Men der er ingen tvivl om, at Jesus selv var jødisk, i hvert fald set fra et jødisk synspunkt, siger professor i jødedom Michael Cook.

”I Jesu bjergprædiken konstruerer forfatteren Matthæus, som jeg ser det, en Jesus-skikkelse ud fra Moses-skikkelsen i Det Gamle Testamente, som også talte fra et bjerg. Jesu tale om Guds rige er et udtryk, som optræder i den jødiske bønnebog. Det var rabbinerne, der var optaget af lignelser, forskellen er bare, at Jesus’ lignelser er bedre. De aspekter peger på forskellige måder, hvorpå vi kan identificere Jesus som jøde.”

Den kristne tro har gennem historien udviklet sig i dialog mellem kristne og jøder, tilføjer teologi-professor Christoph Schwöbel, som ser islam som en nyere samtalepartner:

”Der er en enorm højagtelse af Jesus blandt muslimske samfund, som man ikke finder i alle tyske sogne.”

Foran den ikoniske Gedächtniskirche i Berlins brændende sol et par hundrede meter fra den akademiske debat er unge mennesker samlet til en af kirkedagenes rockkoncerter. Berlin er en af verdens mest sekulariserede byer, men det er slående, hvor mange unge der deltager i de tyske kirkedage, mener Bitten Schjødt Kjær, formand for Danske Kirkedages styrelse.

”Jeg er dybt imponeret over, at der er så mange unge mennesker her. Hvor kommer de fra? Jeg så, hvordan de kom og satte sig under gudstjenesten, som om det var det mest naturlige i verden. Vi er ikke på samme måde lykkedes med at få unge på kirkedage derhjemme,” siger hun.

16-årige Paula Goosmann fra Schwerin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern er her især for at have det sjovt og for at se den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, festivalens absolutte hovednavn.

”Jeg tror, der er så mange unge her, fordi kirkedagene giver følelsen af at høre til. Jeg er døbt, men ikke kirkegænger, og jeg er ikke sikker på, om jeg tror på Gud, men jeg søger. I dag er der så meget, der får en til at tvivle, og det giver en tryghed med et fællesskab, hvor folk tror, at der er en Gud, som tror på os, og som bekymrer sig om os,” siger hun.