Prøv avisen

To ud af tre danskere definerer sig som kristne

I en ny undersøgelse, som stiller skarpt på troen i Europa, er 1500 danskere blandt andet blevet spurgt, om de identificerer sig selv som kristne, hvortil 65 procent svarer ja. Foto: Leif Tuxen

Trods begrænset kirkegang og tro på den bibelske Gud er kristendommen fortsat en identitetsmarkør for størstedelen af danskerne, viser ny stor undersøgelse. Den kristne tro lader i højere grad til at være blevet en national markør, siger religionssociolog

Det kan godt være, at den gennemsnitlige dansker ikke går i kirke hver måned og ikke nødvendigvis tror på Gud. Men hvis man spørger, om vedkommende er kristen, vil svaret med stor sandsynlighed være ja.

Det viser en ny og stor undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, som tidligere har kortlagt befolkningers religiøsitet i blandt andet USA, Sydamerika og Afrika. Nu er der for første gang stillet skarpt på Europa, herunder også Danmark, hvor omkring 1500 danskere har deltaget i en spørgeundersøgelse.

I undersøgelsen er de adspurgte blandt andet blevet spurgt, om de identificerer sig selv som kristne, hvortil 65 procent svarer ja. Og det er højere, end hvad man umiddelbart skulle tro, siger Astrid Krabbe Trolle, som er religionssociolog ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i danskernes syn på religion og folkekirke.

”Selvom 75 procent af danskerne er medlem af folkekirken, ved vi, at mange ikke tillægger medlemskabet særlig værdi eller forbinder det med en religiøs identifikation. Så jeg havde troet, at andelen var lavere, men når man ser nærmere på undersøgelsen, viser det sig, at danskerne lægger mange ting i det at være kristen. Det handler ikke bare om at bekende sig til den kristne tro. Den kristne identitet dækker også over en kulturel og national markør,” siger hun.

Af de 65 procent, der betegner sig som kristne, går 10 procent i kirke månedligt, mens 68 procent tror på Gud. For størstedelens vedkommende er der dog ikke tale om den bibelske Gud, men en højere magt eller åndelig kraft, og hvor Danmark ligner nabolandene ved at fokusere på en kærlig Gud, tror danskerne i modsætning til flere andre landes befolkninger mindre på en alvidende og autoritær højere magt.

Mens de tal passer meget godt med den eksisterende viden om den såkaldte kulturkristendom i Danmark, viser rapporten også en interessant kobling mellem kristen identitet og synet på andre religioner, siger Astrid Krabbe Trolle.

”Resultaterne peger på, at den kristne identitet er afgørende eller en stærk indikator for, hvor meget man er imod andre religioner. Kristne er ifølge deres tal mere kritiske og skeptiske over for indvandring og særligt muslimer. Det gælder både de praktiserende kristne og de folk, der forstår sig som kristne uden en egentlig praksis. Tallene er tankevækkende, men stemmer fint overens med den politiske debat, hvor det at være kristen bliver en identitetsmarkør over for noget andet. Inden for forskning kalder man det reaktiv kristendom, hvor man markerer sig som kristen som en reaktion mod for eksempel islam. Den sammenhæng peger på en ny front herhjemme, hvor det er de kristne mod de ikke-kristne,” siger hun.

Ifølge Ole Riis, der er professor emeritus i religionssociologi ved Universitetet i Agder og har beskæftiget sig med danskernes forhold til religion, bekræfter rapporten, at mange danskere forbinder kirken med den nationale identitet.

”Men der er tale om en splittelse af kirkernes medlemmer, hvor halvdelen betragter kirkerne som samlingssteder, der afgrænser sig fra udenforstående, hvilket især er muslimerne. Kirkerne udgør en ramme for historisk formede fællesskaber, der deler og forstærker et værdifællesskab. For de fleste er medlemskabet mere udtryk for en emotionel identitet end for en bekræftelse af kirkens troslære,” siger professoren, der også finder det interessant, at de fleste medlemmer tror på en højere magt eller åndelig kraft, men ikke på Bibelens gudsbillede.

”Det er udtryk for den generelle selvstændighed, som vi er oplært til fra barndommen, hvor vi lærer at tage stilling selv til alle livets udfordringer. Det har også påvirket vores syn på troslæren. Meget få tænker på kristendommen som en forpligtende trosbekendelse.”

Selv blandt de danskere, der i undersøgelsen beskriver sig som ikke knyttet til en religion, er det spirituelle dog ikke fremmed, sige lektor fra institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.

”Blandt de ikke-tilknyttede tror 37 procent for eksempel på en højere magt, hvilket er en accept af noget, som er klart religiøst. Flere fra samme gruppe svarer også, at de tror på noget åndeligt, hvilket peger på, at der er ved at ske et skifte i den måde, folk er religiøse på. Men vi oplever ikke en fuldstændig rationalistisk afvisning af tro. Der bliver i stedet etableret andre religiøse strukturer,” siger han.

Sognepræst i Sct. Matthæus Kirke i det københavnske Vesterbro Sogn Birgitte Kragh Engholm kender til, at danskerne i højere grad selv sammensætter deres tro, hvilket gør, at den kristne identitet for eksempel kombineres med en tro på noget mere alternativt. Derudover forstår hun godt, hvis gruppen af kristne i Danmark udtrykker større bekymring for indvandring end dem uden religiøs tilknytning.

”Det giver sig selv, at når man har identitetsmarkører, der er under pres, så vil man også være mere bekymret. Jeg er selv bekymret over, at sammenhængskraften i Europa kan være truet, og at befolkningssammensætningen kan komme til at se anderledes ud. Kristendommen har ikke tendens til at være fundamentalistisk, så vi er tit dem, der bøjer os, og det kan blive vores svaghed. Man kan frygte, at kristendommen bliver trængt,” siger hun.

Ser man på de andre lande i Vesteuropa, identificerer markant flere sig som kristne i Danmark end i Norge og Sverige. Flest definerer sig selv som kristne i Portugal, Italien, Østrig og Irland.