Prøv avisen

Skoler ønsker ikke forbud mod bederum

Danmarks Private Skoler udtrykker både bekymring for reguleringen og det religionssyn, der ligger i forslaget om et bederumsforbud. Foto: MIKKEL KHAN TARIQ/ritzau

Dansk Folkepartis ønske om at forbyde bederum får ingen opbakning i de høringssvar, der er skrevet til beslutningsforslaget. Uddannelses-stederne overser problemerne, mener Martin Henriksen (DF)

Politikerne skal ikke bestemme, hvad skoler og uddannelsessteder må bruge deres lokaler til. Sådan lyder den gennemgående holdning blandt de universiteter, skoler og andre aktører inden for uddannelsessystemet, der har sendt høringssvar til Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at forbyde bederum på skoler og uddannelsessteder.

Kristeligt Dagblad har de seneste dage beskrevet, hvordan en opgørelse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet og fra Undervisningsministeriet viser, at uddannelsesstederne ikke oplever problemer med bederum.

Og af høringssvarene fremgår det desuden, at der er udbredt modstand mod at forbyde rum til bøn og andagter. Mens nogle skriver, at loven vil være overflødig, understreger andre, at den er en alvorlig indskrænkning i studiestedernes selvbestemmelse. For eksempel skriver Danske Professionshøjskoler, der blandt andet uddanner pædagoger, journalister og maskinmestre:

”Lovforslaget (beslutningsforslaget, red.) vil efter vores opfattelse indskrænke institutionernes ledelsesret og dermed muligheden for fortsat at indrette vores institutioner, så de afspejler en respekt for mangfoldigheden.”

Danmarks Private Skoler udtrykker både bekymring for reguleringen og det religionssyn, der ligger i forslaget om et bederumsforbud:

”Foreningen anerkender ikke den præmis, der fremgår af bemærkningerne til forslaget, at udøvelse af religion er uforeneligt med danske skoletraditioner.”

I alt har Folketingets Undervisningsudvalg modtaget 20 høringssvar til beslutningsforslaget om et bederumsforbud. De er alle blevet indsendt i løbet af foråret og blev behandlet i udvalget inden sommerferien. Ingen af svarene bakker op om forslaget om et forbud mod bederum, men enkelte foreninger såsom Skolelederforeningen skriver, at de ikke har en holdning til spørgsmålet.

Den udbredte skepsis ændrer dog ikke ved Dansk Folkepartis holdning til, at der er behov for et forbud, siger Martin Henriksen (DF).

”Vi har desværre fået det indtryk, at der er en del uddannelsessteder, der ikke er opmærksomme på de problemer, der er med islam og muslimsk bøn og visse muslimske studerendes ageren over for andre mennesker,” siger han.

Selvom ministeriernes opgørelser ikke viser tegn på, at bederummene skaber konflikter, fastholder Martin Henriksen, at DF får henvendelser fra studerende med muslimsk baggrund, der oplever socialt og religiøst pres om blandt andet at deltage i islamisk fællesbøn på skoler og studiesteder.

”Når folk begynder at rette henvendelser til Christiansborg, er det typisk, fordi ledelsen lokalt ikke har taget hånd om problemerne. Derfor må vi gøre noget politisk,” siger han og tilføjer, at målet med et forbud primært er at ramme islamisk bøn.

Planen er, at beslutningsforslaget skal behandles i løbet af efteråret.