Uden samtale ingen sameksistens

Biskopper og imamer enige om at fortsætte dialog efter »Religiøst Topmøde« i går

Sandwich, der bøjede kanterne tørt opad, var et af tegnene på, at det »Religiøse Topmøde« i Ugebrevet Mandag Morgens lokaler havde varet et par timer.

Interessen for religion er i disse dage overvældende. Mere end 20 journalister havde fundet vej til pressemødet med fire biskopper og to imamer - den tredje var smuttet inden. Og så vigtigt var det, at Radioavisen skulle sende direkte fra mødet klokken 12 - og til de øvrige journalisters misbilligende tavshed trak to af hovedpersonerne ud til et direkte interview.

Det begyndte ellers meget enigt med, at biskop Karsten Nissen og imam Fatih Alev lagde for med at erklære sig enige om vigtigheden af dialog mellem kristendom og islam og med at være enige om at være uenige på centrale punkter, hvor de to religioners veje skilles.

Karsten Nissen udtrykte også glæde over, at der fra imamernes side var taget skarp afstand fra terrorangrebene på USA og havde tilsluttet sig værdier som demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed.

- Omend vi har forskellige syn på, hvad religionsfrihed er, som han udtrykte det.

Han tilføjede dertil, at der var enighed om, at alle parter respekterede også religionsfriheden, som den praktiseres i Danmark lige nu - det vil sige også konvertering fra islam til en anden religion.

Fatih Alev fortalte, at et af de store problemer for de danske muslimer og deres tilslutning til den danske samfundsform er de »importerede« imamer, som i deres maksimalt fire år i Danmark ikke har eller når at få de rette forudsætninger for religiøs rådgivning i en europæisk sammenhæng.

Abdul Wahid Pedersen tilføjede, at danske muslimers forståelse for og opbakning til demokratiet er langt større end for 25 år siden, hvor næsten alle muslimer, der boede i Danmark, ikke var født her.

Enighed var der også om, at to timer er alt for kort til, at alle religiøse emner, der kan interessere to store, missionerende religioner, kan afdækkes.

Uenighed

Biskop Søren Lodberg Hvas kom uforvarende til at begynde en diskussion med de to imamer om holdningen til, om religionen stod over lovgivningen. Egentlig nævnte han punkter, som han mente, en fremtidig diskussion burde indeholde, fordi meget af gårsdagens møde drejede sig om holdningen til terrorangrebene i USA. Men religion kontra lovgivning kom til at fylde langt over halvdelen af pressemødet, der varede en time.

Blandt andet fordi Fatih Alev forgæves forsøgte at forklare, hvordan man - i hans øjne - som muslim må forholde sig til visionen om en islamisk stat. Her kan han ikke, trods gentagne forsøg, uimodsagt komme igennem med, at han selvfølgelig respekterer og føler sig forpligtet af den danske lovgivning og samtidig har en vision om en islamisk stat engang i fremtiden.

Søren Lodberg Hvas pegede på, at det netop var den slags udtalelser, der gør befolkningen i Danmark usikre på muslimernes loyalitet.

- Arbejder I for en teokratisk stat, eller arbejder I for demokratiet til alles gavn? Det er så afgørende, at vi må forlange, at I svarer ja eller nej!

Abdul Wahid Pedersen forsøgte at komme Fatih Alev til hjælp ved at sige, at visionen om en islamisk stat på ingen måder ligner de styreformer, der findes i den muslimske verden i dag. Og ved at understrege, at visionen kræver en enighed blandt muslimer, som nok nærmest er umulig at opnå.

Hvor Abdul Wahid Pedersen dog umiddelbart kan tilslutte sig de danske samfundsværdier, kan Fatih Alev kun gøre det samme som enkeltperson med det »men«, at han ikke kan forudsige, hvordan verden ser ud om f.eks. 500 år.

Abdul Wahid Pedersen mener, at før man overhovedet kan tale om en islamisk stat, er det afgørende nødvendigt, at muslimske retslærde udformer en retsskole, der tager hensyn til en moderne verden. Først når det er sket, kan man overhovedet afgøre, om Koranen og profetens praksis fortolket ind i det 21. århundrede stadig vil beskæftige sig med et islamisk samfund som ideal.

Afklaring nødvendig

Karsten Nissen erklærede, at det ikke er muligt i kristendommen at tale om en Gudsstat.

- Her er et stort emne, der skal afklares. Det her pressemøde viser præcis, hvorfor det er nødvendigt at fortsætte samtalen.

Og Søren Lodberg Hvas supplerede:

- Samtalerne har vist, at der er dybtliggende forskelle i kristendom og islam, som falsk tolerance og venlighed ikke skal dække over. Men jeg vil sige som Hal Koch: Demokrati er samtale. Hvis vi ikke taler sammen, kan vi ikke leve sammen.

Erik Norman Svendsen, Københavns Stift, understregede, at flere møder er vigtige for ikke at give ekstremistiske muslimer muligheden for at sætte dagsordenen.

- Det fremgår jo her, at vi kan samtale kritisk. Det er jo ikke fordi, vi ikke har talt sammen før, men efter den 11. september er der behov for, at samtalen intensiveres.

Som en sidebemærkning til det sidste sagde han med et hint til både kristne og muslimske deltagere i den offentlige debat:

- Her på mødet er vi alle enige om, at den igangværende konflikt ikke er en religionskrig.

Det næste møde er endnu ikke fastlagt.

Ud over de ovenfor citerede deltog biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift, og iman Leon Soudari Hansen i det egentlige møde, men ikke eller kun delvist i pressemødet.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk