Danmark sender et problematisk signal til resten af verden i vores syn på en af de grundlæggende menneskerettigheder, religionsfriheden. Det vurderer internationale eksperter på baggrund af den såkaldte forkynderlov. I dag ventes den foreløbig sidste del af lovpakken, den offentlige sanktionsliste over religiøse forkyndere, at blive vedtaget.
Dermed er fem indgreb, der skal bekæmpe religiøs ekstremisme, føjet til lovbøgerne. De danske initiativer reflekterer en debat om religiøs ekstremisme, der også udspiller sig andre steder i Europa, forklarer Ingvill Thorson Plesner, der forsker i menneskerettigheder ved universitetet i Oslo.
Forskellen er, at Danmark går længere ved rent praktisk at begrænse religionsfriheden, siger den norske forsker, der har et indgående kendskab til religionsfrihed internationalt.
”Med disse love skiller Danmark sig ud ved at gå længere, end man ser det i Norge og andre europæiske lande. Forskellen er, at de danske initiativer kommer i strid med trossamfundenes selvbestemmelse. Sådan en regulering har jeg ikke set lignende eksempler på internationalt,” siger Ingvill Thorson Plesner.
Hun understreger dog, at hun forstår intentionen bag de nye danske regler.
”Man skal gøre, hvad man kan for at forebygge vold og andre strafbare handlinger. Og ytringsfriheden kan begrænses, når der foregår hadkriminalitet og hadefulde ytringer. Men trossamfund og deres ledere bør ikke møde strengere indskrænkninger af deres frihedsrettigheder end andre organisationer og indbyggere generelt,” mener Ingvill Thorson Plesner.
I Storbritannien har myndighederne ligeledes en liste over personer, de vil holde uden for landets grænser, men til forskel fra den danske, der ventes vedtaget i dag, gælder den britiske liste også eksempelvis politiske ekstremister.
Derfor mødes den danske lov med kritik fra juraprofessor Peter Edge fra det britiske Oxford Brookes University, hvor han forsker i religion og ret.
”At lave en sanktionsliste, der kun omhandler religiøse forkyndere, er meget usædvanligt. Det ville man ikke se i Storbritannien. Her ville man argumentere for, at man skulle målrette loven imod alle typer af ekstremisme,” siger Peter Edge.
Også Ed Brown, specialist i tros- og religionsfrihed ved Helsingforskomitéen, der beskæftiger sig med menneskerettigheder internationalt, er skeptisk over for den danske lovpakke imod religiøse forkyndere.
”Det, lovene gør, er at straffe mennesker for handlinger og ytringer, som end ikke har fundet sted. Normalt venter vi med at slå ned det på strafbare, til det er foregået. Det er det samme, vi ser i Rusland og i det tidligere Sovjet. Her ville man blive forbudt adgang til landet, hvis man talte imod de traditionelle værdier. I Rusland, Kirgistan, Turkmenistan og andre lande vil de forebygge ekstremisme ved at indskrænke visse religiøse gruppers råderum, og det er i virkeligheden det samme, man vil gøre i Danmark,” siger Ed Brown.
Han vurderer ikke, at Danmark nødvendigvis vil blive opfattet som et særligt religionsfjendtligt land med de nye lovindgreb, men alligevel sender de danske initiativer et negativt signal.
”Der findes en lang række lande, der har en mere problematisk praksis i forhold til religionsfrihed end Danmark. Men den danske lovgivning sender et signal, der gør det svært for Danmark at slå ned på andre lande, der forbryder sig imod menneskerettigheder,” siger Ed Brown og understreger, at Danmark internationalt set vurderes som et land, der respekterer menneskerettigheder.
”Og jeg tror også, at der er sobre folk i de danske myndigheder, der ikke vil fortolke loven på samme måde som i Rusland og i det tidligere Sovjet, men der er en fare for, at loven vil blive brugt uhensigtsmæssigt. Samtidig åbner det for en stigmatisering af religiøse grupper. Det er ikke sikkert, det sker, men det kan stigmatisere visse grupper, og derfor kan det skabe en negativ spiral, fordi det i virkeligheden kan fremme ekstremisme,” siger Ed Brown.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra kirkeminister Mette Bock (LA).