Prøv avisen

Udlændinge forandrer kirkeliv i Danmark

De mange udlændinge i Danmarks frikirker har sat fokus på den sociale dimension af kirkelivet. – Foto: cPress. Foto: cPress

En eksplosiv vækst i antallet af udlændinge i Danmarks frikirker giver menigheder nøglerolle i praktisk integration

Et markant stigende antal udlændinge i Danmarks frikirker har på få år skabt en ny måde at tænke kristendom på. Knap 20 procent af frikirkernes medlemmer kommer i dag fra udlandet. Og det har betydet øget fokus på socialt ansvar, integration og praktisk hjælp i hverdagen.

Konkret viser det sig i forskellige integrationsprojekter, hvor frikirkerne tilbyder flyttehjælp, uddeler middagsinvitationer og etablerer venskabsfamilier på tværs af nationaliteter og kulturer.

Udlændingene har flyttet vores fokus på, hvad det vil sige at være kristen. Folk i kirken stiller op på kommunen sammen med flygtningene, når de for eksempel skal have hjælp til at finde et sted at bo, siger Lone Møller-Hansen, der er formand for BaptistKirkens kommunikationsudvalg.

I Apostolsk Kirke i Horsens har mødet med udlændinge også ført til nye projekter.

Der er lige kommet nogle flygtninge fra Congo, og dem har vi hjulpet med at finde møbler, legetøj og den slags. Vi har også haft et projekt, hvor vi inviterede fremmede med hjem til middag, fortæller Georg Berthelsen, der er præst i menigheden.

I Georg Berthelsens menighed har det været en helt bevidst strategi at få fat på udlændinge og nydanskere, og i dag udgør de cirka en tredjedel af medlemmerne. Det har betydet et større socialt engagement blandt danskerne, fortæller Georg Berthelsen.

Før var integration noget, man læste om i avisen, men nu bliver nøden serveret direkte, og menigheden tager udfordringerne op, fortæller han.

Men det sociale engagement kræver ifølge Lone Møller-Hansen mange ressourcer.

Flygtningene møder bare op, når der er noget, der ikke fungerer. Det kan virkelig trække tænder ud nogle gange. Men det er også meget berigende, siger hun.

Hans Henrik Lund, der er daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, mener, kirkerne står over for en stor udfordring.

De lokale kirker skal omstille sig til at modtage flygtninge og nydanskere. De bringer nye kulturer, og de stiller krav til danskerne om, at kirken også skal arbejde med integrationsspørgsmål, siger han.

Ifølge Hans Henrik Lund har Danmark i de seneste 10 år modtaget mange flygtninge med kristen baggrund, og for dem er det naturligt at søge et kristent fællesskab. Nogle af dem vælger at opsøge de traditionelle danske frikirker, mens andre vælger de såkaldte immigrantkirker, hvor der hovedsageligt kommer udlændinge og nydanskere. I de seneste år er antallet af disse kirker vokset eksplosivt, så der i dag findes cirka 150.

I forhold til integration er det dog især de traditionelle danske frikirker, der står over for en vigtig opgave.

Det handler om relationer. At man taler sammen, besøger hinanden, deltager i hinandens liv og bliver venner med hinanden, vurderer Mogens S. Mogensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet og konsulent i interreligiøse og interkulturelle spørgsmål.

joergensen@kristeligt-dagblad.dk