Prøv avisen

Udlændingepolitikken gør præsterne røde

- Foto: Tegning: Peter M. Jensen

Når præster sætter kryds : Et flertal af præster oplever den nuværende udlændingepolitik som fremmedfjendsk og vælger derfor partier til venstre i dansk politik

Hvis man spidser ører, kan man nok godt høre det, når man går til gudstjeneste i Grønnevang Kirke i Hillerød: Præsten er utilfreds med den politik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører over for flygtninge og indvandrere. Men det er ikke sådan at forstå, at han drejer alle bibeltekster mod venstre og får dem til at handle om politik i sine prædikener.

– Man kan måske høre min politiske overbevisning i kirkebønnen, hvor jeg beder for nydanskerne og også for dem, der er kommet hertil som flygtninge og ikke kan få asyl, siger Grønnevangs sognepræst, Thyge Enevoldsen.

Han er en af de mange præster, som sætter kryds ud for Socialistisk Folkeparti, når der er folketingsvalg, og argumenterne er tydelige. Han kalder udlændingspolitikken for en "politisk sygdom".

– Jeg er simpelthen så rystet over den udlændingepolitik, som bliver ført i disse år. Her fra sognet har vi for eksempel kontakt med kristne flygtninge i Sandholmlejren. De får at vide, at de bare kan rejse tilbage til Irak, og hvis ikke de gør det, bliver de frataget deres lommepenge og skal leve på meget få kvadratmeter. Det er helt utroligt, når man tænker på den borgerkrig, der raser i Irak lige nu.

– Det virker politisk sygt at have en regering, som lader sig styre i den retning af ikke mindst Dansk Folkeparti. Udlændingepolitikken er en politisk sygdom, som jeg tror, historien vil fælde dom over, på samme måde som historien har fældet dom over den forfærdelige tilbagesending af jøder til Tyskland før Anden Verdenskrig, siger Thyge Enevoldsen.

Sådan en reaktion fra en af folkekirkens præster overrasker ikke Viborg-biskop Karsten Nissen.

– Præster færdes blandt mennesker, som ofte tilhører de svageste befolkningsgrupper, og de har også kontakt til flygtninge og indvandrere. Den hårdhed, der præger indvandrerdebatten, kan have fremmet tendensen til, at præster stemmer på partier til venstre for midten.

Karsten Nissen mener i øvrigt ikke, at de mange venstreorienterede og radikale præster er et problem i en kirke med højt til loftet.

– Det ville da være ganske forfærdeligt, hvis det skulle være et problem, hvilken politisk holdning præsterne har personligt. Som alle andre mennesker har præster ret til at stemme på det, de synes er rigtigt. Præsten skal forkynde evangeliet, og i den sammenhæng er det ikke væsentligt, om de stemmer på det ene eller det andet parti, siger han.

Af Kristeligt Dagblads undersøgelse af præsternes foretrukne partier fremgår, at Socialdemokraterne får procentvis langt færre stemmer fra præster end fra øvrige danskere. Det overrasker ikke sognepræst i Trige ved Århus, Lone Hindø. Hun stemmer nu på Socialdemokraterne, men har en fortid i SF, blandt andet som partiets skole- og kulturrådmand i Århus Kommune.

– Jeg tror, at udlændingepolitikken er årsag til den svage tilslutning fra præster til Socialdemokraterne. Især de seneste par år har jeg oplevet, at præster føler sig hjemløse hos Socialdemokraterne, fordi partiet har strammet udlændingepolitikken, og derfor har meldt sig ud af partiet.

– Selv stemmer jeg først og fremmest på Socialdemokraterne på grund af det sociale område. Det parti forsøger gennem sin socialpolitik i høj grad at tage vare på folk, som har det svært.

Lone Hindøs analyse af, at mange præster har forladt Socialdemokraterne på grund af partiets nye linje i udlændingepolitikken støttes af professor, dr.theol. Svend Andersen.

– Der er ellers en fast og gammel tradition for, at mange præster er socialdemokrater. Men deres skifte til Socialistisk Folkeparti er logisk nok, når udlændingepolitikken spiller så stor en rolle, for på det punkt er Socialdemokraterne jo stort set blevet enige med Dansk Folkeparti.

– Det overrasker mig også, at Venstre står så svagt med kun 16 procent af stemmerne, men på den anden side er det logisk nok. Venstre har jo i den grad accepteret Dansk Folkeparti, og når præsterne siger nej til det parti, må de også være meget forbeholdne over for partiet Venstre i dets nuværende udgave, siger Svend Andersen og tilføjer:

– Der er nogle mennesker, som har en særlig forpligtelse til at gå imod strømmen, og præster hører til blandt disse mennesker. Selvfølgelig skal de ikke drive partipolitik på prædikestolen, men det er opmuntrende, at disse tal viser en politisk vågenhed blandt præsterne.

Valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet peger også på, at udlændingepolitikken spiller en central rolle for præsternes partivalg.

– Der er høj tilslutning til alle de partier, der ligger til venstre for midten på denne dimension – Enhedslisten, SF, Radikale og Kristendemokraterne. Og modsvarende er der lav tilslutning til de partier, der ligger til højre: Dansk Folkeparti og i anden række Venstre, siger Jørgen Goul Andersen og fremhæver, at præsternes humanistiske indstilling i disse år slår igennem i deres valg af parti.

– Også i en sådan grad, at to traditionelt anti-klerikale partier som De Radikale og SF står meget stærkt, siger han.

Anti-klerikal, anti-kirkelig eller ej, så forstår SF-formand Villy Søvndal godt, at mange præster stemmer på hans parti.

– Godt nok kan man finde teoretiske modsætninger mellem socialisme og kristendom, men man kan også meget let finde forbindende punkter omkring det at behandle næsten ordentligt og tage sig godt af de svage. SF er jo populært sagt et sammenløb af Grundtvig og Marx, og nogen lægger trykket mere det ene sted end det andet sted, siger han.

Også dr.theol. Øyvind Foss forstår, at mange præster stemmer på SF. Han har været præst i Vejle, prorektor på universitetet i Stavanger og er nu generalsekretær i Videnskabsakademiet i Norge.

– Det forbavser mig ikke, at SF får mange stemmer. SF er jo et parti, som står for næsten alt det, som internationalt kirkeliv inden for økumeni og nødhjælp i dag står for. Omvendt synes jeg, det er meget overraskende, at Venstre og Socialdemokraterne ikke har flere stemmer fra præsterne, da de ellers altid har været de store "kirkepartier" i Danmark, siger han.

Det parti, som står svagest hos præster i folkekirken, er Dansk Folkeparti. Kun 2,5 procent af præsterne sætter kryds ved det parti, som ellers i folketingsmedlemmerne Jesper Langballe og Søren Krarup har de mest fremtrædende præster i dansk politik.

En af de præster, som stemmer på Dansk Folkepart, er sognepræst i Hee ved Ringkøbing, Lars Zederkop-Christoffersen. Også han peger på udlændingepolitikken som afgørende for sit partivalg.

– Det er helt afgørende for mig, at Dansk Folkeparti står vagt om det nationale. Det må være en politikers opgave først og fremmest at tjene sit fædreland, og så må alt det andet komme i anden række. Det er faktisk en kristen pligt, for den muslimske indvandring kan være en trussel for den danske folkekirke, siger han.

– Ved hjælp af Dansk Folkeparti er der kommet styr på det med indvandringen, og Danmark er faktisk blevet et foregangsland i Europa på det punkt. Man kan ikke bare give los for indvandringen, for så ødelægger man strukturen i et land. Det synes jeg, Dansk Folkeparti har gjort godt.

Lars Zederkop-Christoffersen frygter, at de mange præster med sympati hos især Socialistisk Folkeparti trækker deres politik med op på prædikestolen.

– Især de venstreorienterede præster har svært ved at holde sig til sagen. Tænk bare på de 300 præster i netværket Præsteinitiativet, som var vendt imod regeringens udlændingepolitik.

Samme frygt for politiske prædikener har det fremtrædende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, præsten Jesper Langballe.

– Man kan ikke se bort fra, at i en række tilfælde vil det føre til politiske prædikener med venstreorienteret politisk indhold, og det er foruroligende. Vi så det jo ved juletid, da en ikke helt ringe procentdel af præsterne indrettede deres prædiken efter et bestemt politisk synspunkt.

Jesper Langballe tror i øvrigt ikke, at tallene i Kristeligt Dagblads undersøgelse holder stik, når det gælder en tilslutning til Dansk Folkeparti på 2,5 procent blandt præster.

– Min erfaring siger noget andet. Præster, der har en dyb forfærdelse ved tanken om, at Danmark skal omdannes til et multinationalt samfund uden sammenhængskraft, stemmer i vidt omfang på Dansk Folkeparti. Og det er de præster, der teologisk rager op i debatten og betyder noget, siger han.

kiil@kristeligt-dagblad.dk