Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Udlændingepolitik og fællesskab bestemmer præsters kryds

Dansk Folkeparti har argumenteret for at bevare folkekirkens nuværende form, men det giver ikke mange stemmer hos kirkens præster, viser ny rundspørge. Her ses partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, foran Thorning Kirke - der ligger mellem Silkeborg og Viborg - ved partifællen Jesper Langballes begravelse. Foto: Scanpix

Præster stemmer typisk ja til fællesskab og hjælp til de svageste. Det rimer ikke på individualiteten i Liberal Alliance og udlændingepolitikken i Dansk Folkeparti, påpeger iagttagere

Karen J. Klint er en profileret lokal kirkeordfører og tilhører et parti, der tager hånd om de svageste. Det er årsagerne til, at krydset bliver sat ved Socialdemokraterne, når sognepræst Lisbeth Holm Filtenborg fra Gauerslund Sogn nær Børkop stemmer ved det kommende folketingsvalg.

”Karen J. Klint, Socialdemokraternes kirkeordfører, stiller op, hvor jeg bor, og jeg synes, hun gør et umådeligt flot stykke arbejde. Hun er seriøs og har kirkens ve og vel på sinde. Det fylder meget for mig. Jeg tror simpelthen, at vi får bedre velfærd med en rød regering. Den tager hånd om de svageste, selvom dagpengereformen er en sort plet. Det er en ommer,” siger sognepræsten om, hvad hun ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Dermed tænker hun som mange i den rundspørge, Kristeligt Dagblad har lavet blandt 2091 folkekirkepræster. 21 procent af de præster, der har svaret, angiver, at de har tænkt sig at stemme på Socialdemokraterne.

Det har Lisbeth Holm Filtenborg også gjort før. Dog har hun stemt på andre partier ved for eksempel kommunalvalg. I undersøgelsen er der få præster, som angiver, at de vil støtte Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Sognepræst Lisbeth Holm Filtenborg siger, at hun aktuelt ikke vil stemme på Dansk Folkeparti på grund af partiets stramme udlændingepolitik. Hun vurderer heller ikke, at hun er så liberal i sin tankegang, at hun vil kunne stemme på Liberal Alliance:

”Det er vældig elskværdigt, at Dansk Folkeparti for eksempel kæmper for konfirmationsforberedelsens placering om morgenen. Men indimellem kommer der udmeldinger, som støder voldsomt an mod mine holdninger. For eksempel om udlændinge og bådflygtninge. Jeg lytter dog mere til både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, end jeg har gjort tidligere. Blandt andet fordi Liberal Alliance har en fornuftig kirkepolitiker i Mette Bock.”

Fællesskab og udlændingepolitik er nøgleord i forklaringen af præsternes politiske overbevisning, hvis man spørger Søren Hviid Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Han bemærker, at det er få præster sammenlignet med befolkningen generelt, der stemmer på Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I Kristeligt Dagblads rundspørge får Dansk Folkeparti 4 procent af stemmerne mod omkring 18 procent i befolkningen generelt. Liberal Alliance får 2 procent af stemmerne blandt præsterne, mens partiet får omkring 7 procent i befolkningen som helhed, viser de seneste målinger.

”Den form for individualisme, som Liberal Alliance repræsenterer, vækker formentlig ikke genklang i folkekirken, hvor der tales meget om fællesskab og et fælles ansvar,” siger han, der også er nationalkonservativ blogger og debattør.

Artiklen fortsætter efter grafikken 

Søren Hviid Pedersen vurderer, at udlændingepolitikken hos Dansk Folkeparti provokerer nogle præster.

”For nogle præster kan den kritiske flygtninge- og indvandrerpolitik synes at være et fravær af humanisme, som præster typisk støtter. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor danske præster ikke er mere kritiske i forhold til islam og dermed knytter an til Dansk Folkeparti,” siger han.

Men også præsters ansættelsesforhold spiller en rolle for deres politiske holdninger, siger lektor Marie Vejrup Nielsen, Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

”Liberal Alliance er ikke et parti, som umiddelbart er attraktivt for offentligt ansatte generelt og herunder statsligt ansatte akademikere som præster,” siger hun.

Hvad angår Dansk Folkeparti, må man ifølge Marie Vejrup Nielsen altid medregne diskussionen om, hvorvidt folk i undersøgelser vil sige, at de stemmer på partiet.

Derfor kan der ved et folketingsvalg være flere stemmer blandt præsterne, som går til Dansk Folkeparti, end Kristeligt Dagblads rundspørge viser, mener hun:

”Partiet har været en stabil støtte for bevarelse af folkekirkens nuværende form, men det har tilsyneladende ikke givet point i bogen hos præsterne. Præsterne er ifølge denne og andre undersøgelser typisk mere venstreorienterede. Jeg vil tro, at udlændingepolitikken hos Dansk Folkeparti for eksempel spiller ind for nogle præster.”

Dermed vurderer hun også, at præsterne følger stemmemønstret for andre især humanistiske akademikere og offentligt ansatte.

Det er til dels samme analyse, der lyder fra lektor Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, der blandt andet beskæftiger sig med forholdet mellem politik og religion i Danmark. Han peger på, at man ud fra rundspørgen kan foranlediges til at tro, at præsterne ikke stemmer på Liberal Alliance på grund af en manglende social profil hos partiet. Ligeledes tror han, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik gør, at præsterne ikke i højere grad stemmer på det parti.

”I kirkelige kredse har der været en tradition for, at man hjælper mennesker rundtom i verden. Det indbefatter også en høj grad af accept af, at folk skal have asyl, når de kommer hertil,” siger han.

Han vurderer, at præsterne er mere interesserede i religionsdialog end religionskritik. Og derfor mener han ikke, at islamkritikken hos Dansk Folkeparti automatisk skulle føre til stemmer fra præster.

Brian Arly Jacobsen undrer sig desuden en smule over, at kun syv procent af præsterne stemmer på Venstre:

”Højskoletraditionen i Venstre, kunne man tro, ville give flere stemmer fra præsterne, som typisk også vil være interesserede i uddannelsespolitik og herunder spørgsmål om konfirmationsforberedelsens placering på skoleskemaet. Men højskoletraditionen i partiet er, vil nogle mene, mindre fremherskende i dag end tidligere.”