Prøv avisen

Udland: Debat om "troende" præst skyldes afkristning af kirken

Det et tegn på sekularisering, at et dansk menighedsråd har søgt efter en "troende" præst, siger europæiske og amerikanske religionskendere (Arkivfoto: Mejdal Kirke) Foto: HENRIK OLE JENSEN

Diskussionen om Mejdal Kirkes krav om en troende præst er udtryk for, at sekulariseringen af det danske samfund rækker helt ind i kirken, mener internationale religionskendere

Når et menighedsråd føler sig nødsaget til at understrege, at en kirkes kommende præst skal være troende, så er det et tegn på, at sekularismens vinde blæser med orkanstyrke over Danmark. Det siger europæiske og amerikanske religionskendere som reaktion på den meget omtalte sag om Mejdal Kirke i Viborg Stift, der i et stillingsopslag fremsætter krav om en troende præst.

Det er slående, at langt flere er medlemmer af en kirke i Danmark end i eksempelvis Spanien, men at danskerne er blandt de befolkningsgrupper i verden, der oftest svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de tror på Gud. Det siger Philippe Portier, der er religionssociolog ved Sorbonne-universitetet i Frankrig.

Denne tilsyneladende selvmodsigelse siger noget om, at kirken i Danmark indgår i en logik, der handler om nationalt tilhørsforhold. Men det forhindrer ikke en sekulariseringsproces, der rækker så dybt, at den også påvirker kirken. Noget kunne tyde på, at den nordeuropæiske protestantisme har en opløsende indflydelse på troen. Når man i så høj grad insisterer på, at tro er en relation mellem Gud og den enkelte, som ikke nødvendigvis er indkapslet i en institution med autoriteter og i et fællesskab, så risikerer man i højere grad denne opløsning, forklarer han.

Mejdal Kirke-sagen afspejler den særlige skandinaviske samfundsorden, siger også Kurt Fredrickson. Han er lektor ved et af USAs største præsteseminarier, Fuller Theological Seminary i Californien, og teologisk set ligger han på den amerikanske midtbane.

Det skandinaviske sociale fokus på lighed og tolerance synes at gennemsyre alle dele af samfundslivet. Det forekommer mig også, at de skandinaviske lande er så trygge at leve i, at man nemmere end andre steder kan leve uden Gud og i stedet dyrke en mere kulturel form for religion. Det gælder så også præsterne, siger Fredrickson, der selv er tidligere præst i USAs lutherske trossamfund.

Men gudløse kristne præster er en absurd tanke, fremfører den fremtrædende amerikanske kommentator og redaktør Rod Dreher, der skriver om religion og politik i magasinet The American Conservative. Han mener, at de europæiske statskirker har afkræftet kristendommen.

Europæerne er blevet vant til ideen om, at kirken er som en offentlig service på linje med telefonselskabet eller elværket. Som Søren Kierke-gaard sagde: Hvis alle opfattes som kristne, blot fordi de er født som danskere, så ophører kristendommen med at eksistere. Den absurde danske kontrovers er bare afslutningen på den dynamik, som Kierkegaard identificerede. En kristendom, der ikke forlanger tro, er ingen kristendom. Hvis en præst ikke tror på Gud, er han ubrugelig, og det hele er et tomt ritual, et paradenummer, siger Rod Dreher.

LÆS OGSÅ: Kaj Bollmann: Kirken er ikke en statsinstitution

Lektor Kurt Frederickson peger imidlertid på, at Mejdal kirke-sagen afspejler et bredere fænomen i hele Vesten, hvor institutionaliseret religion i disse år svækkes.

Tal viser, at andelen af mennesker uden kirkeligt tilhørsforhold stiger kraftigt både i USA og Vesteuropa, og der sker sådan en sammenflydning, hvor den enkelte person garnerer eksempelvis kristendommen med forskellige spirituelle traditioner og sammensætter et individuelt religiøst verdensbillede. I den kontekst kan en ikke-troende præst i princippet passe fint ind, bemærker Frederickson.

At Mejdal Kirke-sagen ikke bare er udtryk for en bevægelse begrænset til den danske folkekirke, bekræfter Marcy Brink Danan, seniorforsker ved fakultetet for antropologi og sociologi på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

Religion er meningsfuld for mennesker på så mange forskellige måder, at det indskrænker den rolle, religion spiller, at gøre det til et spørgsmål om tro alene. Religion er et fællesskab, et netværk af støtte, en familietradition, en identitet. I mange liberale versioner af forskellige centrale religiøse traditioner er spørgsmålet om troen på en overnaturlig størrelse næsten sekundær. Der findes eksempelvis ateistiske ledere i nogle unitariske kirker og skeptikere i humanistisk jødedom, forklarer hun.

Brice Deymié fra Frankrigs Forenede Protestantiske Kirke, der samler lutheranere og reformerte, kan godt genkende situation fra protestantiske kirker i sit eget land.

Vi finder protestantiske franske præster, der tror mere på Kristus end på Gud eller omvendt. Nogle tror ikke på opstandelsen, ganske mange tror ikke på treenigheden. Præsten er den, der åbner for spørgsmål om Gud og for muligheden for at tro. Personligt foretrækker jeg en dygtig agnostisk teolog frem for en fundamentalist, der tror, at Bibelen passer på alle menneskelivets forhold, siger han.

Den europæiske frisindethed får imidlertid advarselslamperne til at blinke kraftigt på den anden side af Atlanten. Kristendommen kan ikke overleve, hvis gudstro adskilles fra dens budskaber, fremfører Rod Dreher fra The American Conservative.

Kristendommen i Europa kan være ved at nå sit endeligt, ikke med et brag, men med et ynkeligt lille pib. Hvis menigheder i Danmark er nødt til at spørge, om deres potentielle præst virkelig tror på Gud og Jesus, så er det hele forbi. I det mindste tror en støvsugersælger på det produkt, som han sælger. Og selv hvis han ikke gør, så taler produktet for sig selv. Religion er derimod en subjektiv sandhed, og en præst, der ikke tror inderligt, kan ikke forkynde. Kristendommen er mere end blot en social velfærdsfilosofi, siger han.

Sagen kort