Udlandskirker fejrede 100-års jubilæum med Dronningen

En gudstjeneste i lørdags på Himmelske Dage markerede 100-året for stiftelsen af Dansk Kirke i Udlandet

Dronningen modtog blomster fra en lokal dreng før gudstjenesten i Herning Kirke, hvor der blandt andet blev sunget ”Den signede dag med fryd vi ser”, ”Spænd over os dit himmelsejl” og ”Lyksaligt det folk, der har øre for klang”.
Dronningen modtog blomster fra en lokal dreng før gudstjenesten i Herning Kirke, hvor der blandt andet blev sunget ”Den signede dag med fryd vi ser”, ”Spænd over os dit himmelsejl” og ”Lyksaligt det folk, der har øre for klang”. . Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Kristenforfølgelser var et tema, da biskop over Lolland-Stift Marianne Gaarden i lørdags prædikede ved en festgudstjeneste i Herning Kirke. Anledningen var 100-året for stiftelsen af Dansk Kirke i Udlandet, og biskoppen lagde vægt på nødvendigheden af at bekende tro, uanset hvor man er i verden.

”80 procent af verdens forfulgte religiøse er kristne. Og kristenforfølgelser er ikke et nyt fænomen, som vi kan læse i evangelieteksten. Kristendommen ville ikke eksistere, hvis der ikke var mennesker, der var villige til at sætte livet på spil for den kristne tro. Tro kræver vidner, og vi skal også herhjemme bekende vores tro i sang, ord og gerning,” sagde hun.

Forinden havde Herning Kirkes Drengekor lagt underlægningsmusikken, da Dronningen og en række præster, landets biskopper og repræsentanter fra andre kirkesamfund ude i verden gik i procession ind til festgudstjenesten. Til stede var også politikere som Carl Holst (V), Karen Klint (S), kirkeminister Mette Bock (LA) og Hernings borgmester Lars Krarup (V).

Dronningen deltog som protektor for organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker, som i dag er navnet på organisationen for de samlede udlandskirker. Marianne Gaarden er den tilsynsførende biskop for samme organisation, der er til stede 48 steder i verden. I den funktion var hun på besøg i den danske kirke i Australien for nogen tid siden, fortalte hun i sin prædiken:

”Der mødte jeg en dansk kvinde, der var flyttet til Australien, da hun blev gift for 20 år siden. Som mange danskere mente hun dengang, at tro var en privat sag, men det ændrede sig, da hun fik et barn. Der oplevede hun et nyt behov om at være en del af et åndsfællesskab, og så opsøgte hun den danske kirke i Australien. Det bekræfter mig i, at selvom vi lever vores travle og individualiserede liv, har vi brug for at høre til i fællesskaber og dyrke åndelige og kulturelle værdier,” sagde hun.