Udsigt til nye restriktioner bekymrer kirken: ”Jeg bliver ked af det, hvis det bliver som sidste år. Det var rigtig hårdt”

Uroen spreder sig i kirken ovenpå den varslede nyhed om, at man skal vise coronapas, når antallet af deltagere overskrider 100. Flere frygter, at kommende restriktioner vil ramme julegudstjenesterne

Sidste år blev der indført afstandskrav og krav om antal i landets kirker. Lige for tiden skal kirker tjekke coronapas i døren.
Sidste år blev der indført afstandskrav og krav om antal i landets kirker. Lige for tiden skal kirker tjekke coronapas i døren. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Nye coronarestriktioner betyder nye coronaplaner. Men hvor længe holder de planer, og hvornår skal der lægges en ny? Det spørger mange præster lige nu om ovenpå sundhedsminister Magnus Heunickes (S) seneste udmelding om, at grænsen for, hvornår man skal vise coronapas ved offentlige arrangementer, skal sænkes fra et deltagerantal på over 200, til et deltagerantal på over 100.

I Sankt Knuds Kirke i Odense betragter sognepræst Ulrik Andersen den nuværende udvikling med en voksende bekymring – særligt med tanke på den forestående juletid.

”Vi er allerede begyndt at lægge en plan for juleaften, hvor vi i domkirken plejer at have i hvert fald 700 besøgende ad gangen. Konkret bliver det noget med at lukke folk ind af hoveddøren og ud af sidedørene, så de ikke møder hinanden på vejen ind og ud af kirken. Så bliver det noget med nogle snore, som deler folk i mindre grupper og skiltning ved døren, som markerer, at nu skal man have coronapasset klar,” siger Ulrik Andersen som belært af det seneste års erfaringer forsøger at forholde sig til den givne situation som et øjebliksbillede, der kan ændre sig med meget kort varsel.

”Vi ved udmærket godt, at der hurtigt kan gælde alle mulige andre regler, så lige med julen er vi nødt til at se lidt frem.”

Principielt set, siger Ulrik Andersen, er det altid problematisk at afvise en kirkegæst i døren.

”Ikke siden Middelalderen og pestens hærgen, har man skullet afvise folk i døren. Så princippet om, at det kan ske at blive nødvendigt, bryder jeg mig slet ikke om. Men på den anden side, så kan alle anskaffe sig et coronapas, og derfor er ingen i princippet udelukket.”

Kirke kræver tilmeldinger

I Christianskirken i Aarhus har man allerede lagt en klar plan for, hvordan man vil imødekomme de nye regler, fortæller sognepræst Anders Pradsgaard Møberg.

”Hvis det fra på mandag viser sig, at man skal vise coronapas, når der kommer flere end 100 gæster, så reserverer vi en af vores gudstjenester – den klokken 09.00 – til at være uden coronapas. Vi lukker altså ikke flere ind i kirken end de tilladte 100, og hvis man gerne vil med, skal man tilmelde sig på forhånd.”

Til andre gudstjenester i Christianskirken, hvor der kan ske at deltage op imod 350 mennesker, vil man forsat bede om at se coronapas i døren, siger Anders Pradsgaard Møberg, som ligesom Ulrik Andersen ser med bekymring på den seneste udvikling i coronasituationen.

”Det er vanskeligt, at vi på den måde må reducere adgangen til gudstjenesten, og at man ikke bare kan komme som det menneske, man er,” siger han.

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, finder det ligeledes problematisk, at chancerne for at skulle afvise et menneske i kirkedøren forstærkes med de påbudte restriktioner. Han bemærker, hvor vigtigt det er at henvise til gudstjenester med under 100 deltagere, hvor fremmødte derfor ikke behøver at fremvise et coronapas.

”Der kan være mange forskellige grunde til, at man ikke har det. Det kan også være, man ikke ønsker at vise det, og så vil vi opfordre til, at man deltager i en gudstjeneste, hvor der er under 100 deltagende, hvilket vi vil sørge for, at der bliver rig mulighed for.”

Ikke siden Middelalderen og pestens hærgen, har man skullet afvise folk i døren. Så princippet om, at det kan ske at blive nødvendigt, bryder jeg mig slet ikke om.

Ulrik Andersen

Sognepræst

I forhold til den forestående juletid med mere end almindeligt mange gudstjenester er Henrik Stubkjær varsom med at konkludere noget endnu:

”Jeg er bekymret for de smittetal, vi ser lige nu. Samtidig glæder jeg mig over, at vi indtil nu ikke har skullet begrænse antallet af deltagende. Jeg håber, vi kan blive ved med at holde os til en god blanding af fremvisning af coronapas og almindelig sund fornuft, og skulle det ske, at vi kommer i samme situation som sidste år, så vil jeg bestemt foretrække, at vi bliver ved med at vise coronapas frem for at lave restriktioner for antallet af deltagere.”

Vil personligt tjekke alle coronapas

For flere kirkefolk vækker situationen mindelser om samme tid sidste år, som over en bred kam var præget af usikkerhed om, hvorvidt julen ville blive ramt af nye retningslinjer. I sidste øjeblik den 23. december kom der efter anbefalinger fra sundhedsmyndighederne en opfordring fra landets biskopper om at aflyse de planlagte julegudstjenester dagen efter. Derfor kan Peter Lodberg, professor i systematisk teologi på Aarhus Universitet, godt forstå den bekymring, som budet om de skærperede restriktioner giver anledning til. Men, siger han:

”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi står i en markant anden situation, end vi gjorde sidste år. Over 70 procent af befolkningen er vaccineret, og mange af os vil nå at få tredje stik inden julen. Derfor synes jeg, man skal være varsom med at overreagere og lade sig spinde ind i en frygtkultur, i stedet for at gøre, hvad man kan for at holde ikke kun kirkerne, men samfundet så meget åbnet som overhovedet muligt,” siger han og fortsætter:

”Der er ved at udvikle sig et mønster, hvor befolkningen handler på forskud. Hvis de begrænser gudstjenester i julen, så er det selvfølgelig en helt anden situation, men lige her og nu ser jeg ingen grund til, at man anlægger en mere restriktiv holdning end myndighederne lægger op til.”

Eva-Maria Schwarz, der er sognepræst i Vor Frue Kirke i København, er ligesom sine kollegaer bekymret for udviklingen, men mener som Peter Lodberg heller ikke, at der er grund til at tage forhastede beslutninger omkring de forestående julegudstjenester:

”Vi er i god træning efterhånden. I dag har vi for eksempel haft to gudstjenester, hvor vi var over hundrede deltagere, som alle, hver og en, fik tjekket sit coronapas i indgangen, og det gik helt smertefrit.”

I forhold til at skulle afvise kirkegængere i døren, som af den ene eller anden årsag ikke har et coronpas med, er der ifølge Eva-Maria Schwarz ikke andet for end at sige det på en ”pæn måde”:

”Vi må sige, at vi er kede af det, men at vi følger sundhedsmyndighedernes regler. Men folk er generelt set meget forstående over for det. De vil gerne passe på hinanden.”

Sognepræsten har dog ét ønske; at coronapasset forbliver at være det eneste krav – også under julens gudstjenester.

”Jeg er faktisk ligeglad, om jeg personligt skal tjekke hver eneste besøgendes coronapas, så længe vi fortsat får lov at gennemføre gudstjenester. Jeg bliver ked af det, hvis det bliver værre i den forstand, at vi skal til at overholde afstandskrav og krav om antal, som vi gjorde sidste år. Det var rigtig hårdt.”