Udstødte flygtninge begravet uden for kirkemuren

Selvom solen skinner, fuglene synger og køerne brøler på de omkringliggende marker, så bliver man alligevel slået af stumhed og gru. De helt ens granitkors med fire navne på hver - to på forsiden og to på bagsiden - synes at strække sig i det uendelige. Der er ingen blomster. Kun navne, årstal og granit. Der er ufatteligt mange meget små børn blandt de næsten 1300 begravede på den tyske krigsgravplads ved Grove Kirke uden for Karup. To brødre på fem og seks år er døde med en dags mellemrum. De har deres navne på samme sten. Resten synes at ligge lidt tilfældigt. 1179 tyske flygtninge og 175 tyske soldater. - Her i Grove lå oprindeligt kun de flygtninge, der døde i Grove og Gedved flygtningelejre i 1945 og 1946. Dem der døde frem til 1949 ligger i tyskergravene i Kølvrå, forklarer Kristian Øjvind Larsen, der viser rundt på gravpladsen, der ligger lige uden for kirkemuren til Grove Kirke. Han er 78 år og med i det lokalhistoriske arkiv i Aulum. Hans forældres ejendom blev eksproprieret af den tyske besættelsesmagt, der skulle bruge jorden til Karup Flyveplads. I denne måned fejrer han guldbryllup med den tyske flygtningepige, han forelskede sig i og kæmpede en to år lang kamp mod myndighederne for at få. - Hun overlevede, fordi den veninde, hun delte værelse med havde tuberkulose, og derfor ikke kunne spise så meget, forklarer han. De næsten 250.000 tyske flygtninge i Danmark, der kom foran den tyske hærs flugt fra Østfronten, var indkvarteret 1100 forskellige steder. Først var de den tyske værnemagts ansvar, men efter maj 1945 var de i den danske stats varetægt. 15.000 flygtninge og 10.000 tyske soldater døde i Danmark mellem 1945 og 1949. De blev begravet 475 forskellige steder. Alle uden for de almindelige kirkegårde. I 1962 indgik den danske regering, den tyske regering og den tyske organisation Volksbund Deutsche Kriegsgraberfürsorge en aftale om at samle de afdøde tyskere på 34 begravelsespladser. Pårørende og andre kan finde navn og begravelsessted i de navnelister, der ligger fremme i en indbundet bog på begravelsespladser. - Det var i den forbindelse, granitkorsene kom på gravene. Det er belgisk granit. Før var der hvide trækors på de tyskergrave, der var her i forvejen, forklarer Kristian Øjvind Larsen, og peger over i det hjørne af kirkegården, hvor flygtningene fra Grove og Gedved ligger. Kisterne blev dengang kørt på en trehjulet varevogn. De flygtninge, der kunne være på en hestevogn fik lov at deltage i begravelsen. Det var der rift om. En begravelse var en af de meget få muligheder for at komme ud af lejrene. Kristian Øjvind Larsen fortæller, at de britiske soldater troede, det var koncentrationslejre, de fandt, da de så lejrene med de tyske flygtninge. - De lignede også. Pigtråd omkring hele lejren, og et vagttårn. Der var en dreng, der blev skudt i maven af vagterne, da han løb efter sin bold gennem hegnet. Det var lige ved at starte et oprør. - Men de var jo ikke populære, de flygtninge. De var hadet. Jeg synes, at jeg var en af dem, der skulle hade mest, fordi vi mistede gården. Men kærlighed gør jo blind, siger Kristian Øjvind Larsen. Der kommer stadig tyske studerende til Danmark en gang årligt for at vedligeholde de tyske gravpladser. Ud over Karup-området er der blandt andet gravpladser for tyske flygtninge og soldater i Sønderborg, Viborg, Oksbøl og København. På Vestre Kirkegård i København ligger i alt 10.000 tyskere begravet i tre afdelinger ud mod Sjælør Boulevard. I alt er der 34 gravpladser for tyske flygtninge og soldater i Danmark. Landskabsarkitekt og kirkegårdskonsulent Charlotte Skibsted fremhæver den meget velholdte tyskergravplads i Oksbøl som et helt særligt flot eksemplar på denne type uniformerede begravelsespladser. Dette er den tredje artikel i serien »til jord skal også de blive«. De to første blev bragt den 29. og 30. juni.