Der findes en myte om dengang, Anna Ancher blev født. Den lyder, at H.C. Andersen samme dag var på besøg på familiens gæstgiveri i Skagen, og at han efter en lang rejse var i et mildt sagt dårligt humør. Anna Anchers mor, Ane Brøndum, satte alt ind for at tilbyde den danske forfatter det bedste af det bedste, men efter et forsinket måltid blev han efter sigende hysterisk. Det gjorde den højgravide værtinde så forskrækket, at hun gik i fødsel samme nat. Hun tolkede fødslen under Andersens besøg som et tegn fra Gud på, at datteren havde et særligt kunstnerisk talent.
Om historien er sand eller ej, ved man ikke. Men sikkert er det, at Ane Brøndum var kristen, og at hun i breve til datteren senere har skrevet, at det var Guds mening, at hun skulle være kunstner.
Når Anna Ancher er blevet beskrevet, har man ellers oftere fokuseret på, at hun blev kunstner på trods af sin kristne mor og ikke med hendes opbakning. For Indre Mission, som familien var en del af, passede ikke ind i billedet af en moderne kunstner, der dyrkede naturvidenskaben og det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet.
Dette billede kan måske have gjort, at man først længe efter er blevet klogere på de religiøse aspekter i hendes værker, siger Cecilie Høgsbro Østergaard. Hun er forlægger på Statens Museum for Kunst, som er aktuelt med en ny stor udstilling om Anna Ancher.
”Der er skabt mange sandheder om Anna Ancher. Hun var lysets maler, interiørmaleren og en kunstner med fokus på farve og rum. Men noget tyder på, at der er andre sider af hende, som er blevet overset. En af dem er den religiøse,” siger hun.
På lørdag åbner Statens Museum for Kunsts udstilling, som skal kaste et nyt blik på Anna Anchers værker. Den er blevet til i samarbejde med Skagens museer, der de senere år har været i gang med at gennemgå Anna og hendes mand, Michael Anchers, kunstnerhjem i Skagen. Huset blev kortlagt første gang af Nationalmuseet, lige efter datteren Helgas død i 1964. Datteren havde ladet alt stå næsten uberørt, og ved den nye registrering blev der fundet arbejder, der var gemt i skunker, skabe og dragkister og viste noget, man ikke havde haft blik for før, siger Cecilie Høgsbro Østergaard.
”Ønsket om at fremstille en bestemt fortælling om Anna Ancher har måske gjort, at der var mange ting, man i 1960’erne ikke rørte ved eller lagde mærke til. Det gjaldt blandt andet hendes landskabsmalerier og motiver af religiøse situationer. Det sidste kan skyldes, at man særligt i efterkrigstiden gjorde noget ud af at beskrive kontrasten mellem det kristne hjem og kunstnerlivet. Men intet i Anna Anchers liv peger på, at det ene skulle udelukke det andet.”
Den nye udstilling er delt op i temaer, der fokuserer på Anna Anchers teknik og motiver. Hvor hendes skildringer af lys er blevet set som nærmest naturvidenskabelige registreringer, diskuteres det i en ny bog, der udgives i forbindelse med udstillingen, om man også skal tolke dem religiøst.
Anna Ancher var den skagensmaler, der mest indgående skildrede det religiøse liv i Skagen, og i udstillingen finder man malerier af kristne handlinger som dåb, bryllup og begravelser samt værker af folk samlet til bibellæsninger og bønnemøder.
”Anna Ancher var ikke missionsk, men det står klart, at hun ikke har vendt det religiøse liv ryggen. Hun har haft en interesse i og sympati for det kristne miljø,” siger Cecilie Høgsbro Østergaard og tilføjer, at Anna Ancher også gik i kirke og værdsatte en god prædikant.
”Da hun efter konfirmationen rejste til København for at få undervisning på Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder, fulgte hun en præst, der var en del af det tidlige Indre Mission. Hun omtalte ham som et pragteksemplar af en prædikant i sine breve til familien.”
I Skagen voksede Indre Mission for alvor frem i slutningen af 1880’erne, og bevægelsen vandt særligt indpas hos byens kvinder. Dette ses for eksempel i hovedværket ”Et missionsmøde”, siger Cecilie Høgsbro Østergaard og peger på et af værkerne. Her befinder mændene sig i baggrunden, mens de mere engagerede kvinder sidder forrest med et simpelt tørklæde om hovedet og lytter koncentreret til en lægprædikant.
At særligt kvinderne var glade for Indre Mission, skyldtes blandt andet, at bevægelsen tog fat i en række sociale problemer, der især ramte kvinder, som her havde mulighed for at markere sig på nye måder, siger Cecilie Høgsbro Østergaard. Selvom deres muligheder fortsat var begrænsede, var der blandt andet en tro på, at en kvinde også skulle udnytte det talent, hun have fået af Gud.
Anna Ancher var ikke selv særlig aktiv i kvindekampen, men ifølge Cecilie Høgsbro Østergaard satte hun problemer under debat på sin egen måde. Det kan muligvis ses i værket ”Sorg”, der også vises på udstillingen.
Værket forestiller en nøgen kvinde, som sidder på knæ over for en ældre kvinde klædt i sort. Imellem dem står et kors.
”Værket er en stor gåde for kunsthistorikere. Anna Ancher siger, at hun modtog motivet i et drømmesyn, og det bliver beskrevet som det eneste billede, hun maler efter fantasien. Det er tit blevet tolket som Anna Ancher, der angrer sit syndige kunstnerliv over for sin mor. Men der er ikke belæg for, at moderen syntes, at datteren førte et ugudeligt liv eller malede syndige billeder,” siger hun og tilføjer, at maleriet også kan læses sammen med et andet værk, hvor Gud modtager et dødt spædbarn.
”Bag ham står en stor og munter børneflok. Så måske handler ’Sorg’ mere om kvindelig reproduktion, om fødsler og tab af børn eller om et af de helt store samfundsmæssige tabuer i tiden, nemlig de mange kvinder, der risikerede social udstødelse på grund af illegitime graviditeter og slog deres uønskede spædbørn ihjel eller begik selvmord. På den måde skildrer Ancher en kvindelig kropserfaring, som hendes mandlige kolleger ikke har beskrevet.”