Ude af trit med tiden. Et angreb på kvinder. Sådan siger Nadia Dyhrberg-Krantz, sognepræst i Greve Sogn ved København, om et oplæg i onsdags i Roskilde på Sjælland. Hun kritiserer sognepræst i Tilst ved Aarhus Lars Lindgrav Sörensen, der var en af tre oplægsholdere, for at tale ned til og om kvinder.
”En mand vil ikke lære af kvinder. Han vil lære af andre mænd,” sagde han blandt andet ifølge Nadia Dyhrberg-Krantz, der siden fik opbakning i sin kritik af andre kvindelige præster, som dog ikke vil udtale sig til Kristeligt Dagblad.
”Han tegnede stereotype billeder af fremadstormende, ambitiøse mænd og bløde kvinder, der helst vil holde sig i baggrunden og passe hus og have. Denne karikatur gjorde han så til et billede på nutidens feminine folkekirke, hvor flertallet af kvinder har fortrængt mændene, som der ikke længere er plads til,” siger Nadia Dyhrberg-Krantz, der tilføjer, at han også talte med forvrænget kvindestemme under oplæsning af mails fra kvindelige menighedsrådsmedlemmer.
Lars Lindgrav Sörensen, der tidligere har afholdt mandegudstjenester, ønsker ikke at forholde sig til de konkrete udtalelser, men siger:
”Jeg er ked af, hvis jeg er blevet misforstået under foredraget i Roskilde. Jeg forsøgte i en humoristisk ramme at fokusere på maskuline værdier. I den forbindelse arrangerer jeg i folkekirkeligt regi forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i nogle af disse værdier.”
Tidligere har Lars Lindgrav Sörensen forklaret, hvorfor han arrangerer pilgrimsvandring kun for mænd.
”Kristendommen i Danmark er kommet til at handle om relation og fællesskab. Det er der ikke som sådan noget forkert i, men mænd kan bedre se sig selv i begreber som udfordring, konfrontation og kamp.”
Men ifølge Lone Fatum, tidligere lektor i Ny Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er der ingen grund til at undskylde for foredraget. Hun deltog ikke selv, men mener, at kritikken er overdrevet.
”Lars Lindgrav Sörensen har ret i nogle banale kønspolitiske ting. Der er forskel på den traditionelle opfattelse af mænd og kvinder. Traditionen kan betyde, at mænd og kvinder forholder sig forskelligt til at blive præsenteret for bibelske tekster. Det er der intet galt i at skildre, så længe man ikke tilskriver hver enkelt disse værdier. Den diskussion må folkekirken også forholde sig til, måske endnu mere end så mange andre, fordi den som evindelige prækn konservativ instans har en masse i bagagen, når det kommer til køn.”
Ifølge hende er en uformel tone tværtimod den bedste måde at gribe den til tider sprængfarlige kønsdebat an på.
”Kønsdebatten vækker ofte stærke følelser, så hvorfor ikke gribe det humoristisk an? Jeg tror snarere, foredrag som dette kan inspirere til kritisk eftertanke.”
Det synspunkt får dog ikke opbakning fra en anden kvindelig teolog, Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor ved systematisk teologi på Aarhus Universitet. Hun var ikke til stede ved foredraget, men mener, at folkekirken på visse områder læner sig tilbage og hviler på fortiden.
”Folkekirken har levet højt på, at den var en af de første kirker, der ordinerede kvinder. I Danmark er der generelt en modstand mod feminisme, der skyldes uvidenhed snarere end fakta. Det er udtryk for arrogance, og at man ikke tager ligestillingskampen seriøst. Derfor bør danske præster ikke opføre sig som mandlige standupkomikere, men bidrage til oplysning.”