Prøv avisen

Udvalg: Andre end teologer skal kunne være præster

Tanken om at lade kandidater i psykologi, litteratur eller religionssociologi søge folkekirkens præstestillinger møder ikke opbakning hos alle. Foto: Paw Gissel

I en ny betænkning lyder anbefalingen, at religionssociologer og andre akademikere skal kunne søge præstestillinger, hvis de tager en teologisk tillægsuddannelse. Biskop ser positivt på udmeldingen, mens tidligere dekan for teologisk fakultet advarer mod en svækkelse af det teologiske niveau

Præster risikerer at blive en mangelvare i Danmark, og stadigt flere sogne oplever allerede, at de ikke får ansøgere nok, når de slår en ledig præstestilling op. Derfor er der behov for at åbne præstestillinger for flere end blot uddannede teologer, lyder anbefalingen i en ny betænkning.

Det er ”Udvalget om præstemangel”, der blev nedsat af kirkeministeren i 2016 med forskellige centrale aktører i dansk kirkeliv, der står bag betænkningen. Og et af dens centrale forslag til problemet lyder at fjerne teologers monopol på at søge ledige præstestillinger.

”Udvalget har udarbejdet forslag om, at der ved lovændring for en tidsbegrænset periode på ti år åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den tidligere ’Akademikerbestemmelse’,” lyder det i den 111 sider lange betænkning, som Kirkeministeriet offentliggjorde i går.

”Akademikerbestemmelsen” var en ordning, der fungerede fra 1962 til 1985 og gav akademikere mulighed for under særlige omstændigheder at blive præst. I udvalgets oplæg lyder det, at akademikere dog skal igennem en teologisk efteruddannelse på to til tre år, der skal skræddersyes til den enkelte kandidat. Ordningen skal i første omgang gælde i en 10-årig periode.

”Hvis man ikke kan producere teologiske kandidater nok, så mener vi, at den bedste løsning må være at lukke op. Vi drøftede også, om det ville være bedre at oprette en ekstra teologiuddannelse. Men ’Akademikerbestemmelsen’ har vi tidligere haft gode erfaringer med, så derfor anbefaler vi at genindføre den,” siger Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen og en del af arbejdsgruppen bag betænkningen.

Der findes allerede en ordning, hvor ikke-teologer kan søge om at blive præst, en såkaldt paragraf 2-ordning. Men den er tænkt som en undtagelse, og kun en til to personer om året får bevilget at søge en præstestilling på den måde. Med forslaget om ”Akademikerbestemmelsen” vil det blive både nemmere og mere gennemskueligt for akademikere at blive præst.

Og det er tiltrængt, lyder det fra biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær.

”Jeg synes, det er et godt initiativ. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg stadig vil foretrække kandidater med en teologisk kandidatgrad. De har fået en masse redskaber med fra deres uddannelse med blandt andet dogmatik og praktisk teologi, som man bruger i hverdagen som præst. Men vi står over for et problem med for få ansøgere. Derfor mener jeg, at det er rigtigt, at vi først og fremmest insisterer på at have præster med et akademisk niveau,” siger han.

Henrik Stubkjær understreger dog, at det også er vigtigt at sikre, at uddannelsesloftet på de etablerede teologiuddannelser bliver løftet, så der bliver uddannet rigtige teologer nok.

På samme måde glæder kirkeminister Mette Bock (LA) sig over udvalgets arbejde.

”Det grundige udvalgsarbejde har haft bred deltagelse af repræsentanter fra hele folkekirken, og der har været en tæt dialog med universiteterne undervejs. Nu ser jeg meget frem til den videre debat om spørgsmålet. Vi har nu et godt grundlag for at kunne justere i tide, hvor det måske er nødvendigt,” siger hun i en pressemeddelelse.

Men tanken om at lade kandidater i psykologi, litteratur eller religionssociologi søge folkekirkens præstestillinger møder ikke opbakning hos alle. Steffen Kjeldgaard-Pedersen, professor emeritus og tidligere dekan ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet, forholder sig kritisk til forslaget.

”Hvis det, man åbner for, potentielt indeholder en svækkelse af det akademisk-teologiske niveau, skal man være på vagt,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror ikke på, at behovet er der, og at man ikke kan klare sig med de andre tilgange og muligheder, som man allerede har for, at folk, der ikke har en teologisk kandidateksamen, kan få adgang til at søge embede,” siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen, der dog ikke vil afvise idéen, hvis den teologiske tillægsuddannelse kommer til at svare til kravene i den teologiske kandidatuddannelse.

”Men i udgangspunktet er jeg skeptisk over for, om det overhovedet er nødvendigt,” siger han.