Det er nok de færreste danskere, der går og bekymrer sig om, hvorvidt folkekirkens gudstjenestefejring er ved at løbe løbsk. I en tid, hvor meget i samfundet forandrer sig hurtigt, vil mange nok snarere se den kirkelige sammenkomst som et billede på, at der stadig er steder, hvor alt stort set er, som det plejer. Derfor kan det også virke paradoksalt, at der de seneste år har været et omfattende folkekirkeligt arbejde i gang, hvor faggrupper bestående af en række eksperter og aktører har skullet danne sig et overblik over, hvordan gudstjenesten forandrer sig.
Men den er god nok. Gudstjenesten er mange steder ikke, hvad den har været, og i det kommende år er menighedsråd, kirkepersonale og sognebørn inviteret til at deltage i en drøftelse af, hvorvidt udviklingen bør få konsekvenser. Skal man give mere frihed til sognene eller begrænse, hvad der siges, synges og gøres i kirkerummet?
Selvom den brede debat først starter nu, er en af de tre faggrupper, som blev nedsat i 2016, allerede kommet med sin anbefaling: Folkekirken har brug for et nationalt center for liturgi, altså regler og rammer om gudstjenesten. På fredagens folkekirkemøde under Himmelske Dage i Herning blev to rapporter samt dertilhørende forkortede udgaver offentliggjort, og i rapporten om gudstjenesten generelt, lød det, at der bør oprettes et center, som skal kunne ”drøfte, udvikle, indsamle og dele erfaringer og dermed højne det liturgiske arbejde på alle niveauer i folkekirken”. Centeret vil også kunne rådgive om tilsyn og tilbyde vejledning.
Ifølge Haderslev-biskop Marianne Christiansen, som er formand for faggruppen vedrørende gudstjenester, handler det om at holde det liturgiske arbejde ved lige i en tid, hvor der blandt andet dukker nye gudstjenesteformer op og ændres på musikken og ritualernes ordlyd.
”Gudstjenestelivet er som en del af kirken og kulturens liv i stadig bevægelse. Men i dag mangler der nogle gange en fælles refleksion over, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan det vil præge gudstjenesten. Derfor anbefaler vi et center til udveksling,” siger hun og tilføjer, at det ikke handler om at parkere den liturgiske debat i et center, men fremme den liturgiske dannelse i folkekirken bredt.
I rapporten om gudstjenesten anbefales det også, at der gives mere efteruddannelse til de ansatte og frivillige, der har ansvar for gudstjenesten. Dette vil være en god idé, mener Tine Illum, der er sognepræst i Sdr. Bjert nær Kolding. Hun har siddet med i faggruppen om gudstjenester og vejleder sogne og provstier om gudstjenesteliv.
”Den undervisning i liturgi, som mange i folkekirken har fået, har handlet om det historiske og ikke om, hvordan gudstjenesten kan og skal fungere i dag. Det har mange brug for. Tanken er ikke, at man i sognene skal undervises i at holde en gudstjeneste på en bestemt måde, men blive bedre klædt på til at finde sin egen vej,” siger hun.
Ifølge lektor ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen, der forsker i ritualer og gudstjenester, arbejdes der i dag allerede med liturgi inden for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Et center i tilknytning hertil vil kunne samle op på den kommende tids drøftelser og behandle dem under mere strukturerede forhold, siger hun. Udfordringen er at opnå den rette balance.
”Den folkekirkestruktur, vi har, gør, at enhver form for centralisering i nogle kredse altid vil mødes med skepsis. Der er nogle teologiske og menighedsmæssige undergrupperinger, som i dag allerede har deres egen samtale i gang om liturgien og ikke føler behov for et center,” siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt ikke at kræve for meget af de frivillige kræfter, da engagement hurtigt kan blive dræbt af regler, struktur og obligatoriske kurser.
Den anden offentliggjorte rapport i dag handlede om dåb og nadver og blev præsenteret af faggruppens formand, Tine Lindhardt, der er biskop over Fyens Stift. I rapporten har man blandt andet set nærmere på, hvordan praksis over årene har udviklet sig med indførelsen af lørdags- og drop in-dåb og med en nadver, hvor der bruges brød og druesaft eller ikke knæles ved altergangen.
”Vi er inde i kernen af kristendommen her. Folkekirken er evangelisk-luthersk, og for mig er det af stor betydning, at vi fortsat - også hvis vi ændrer på noget - kan genkende vores gudstjeneste, dåb og nadver som evangelisk-luthersk,” siger Tine Lindhardt.