Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Udviklingsminister: Trosfrihed skal nævnes i kontakt med andre lande

Danmark skal være bannerførende over for at fremme trosfrihed, siger Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Regeringen vil videreføre Udenrigsministeriets fokus på trosfrihed. Arbejdet skal være mere synligt og vidtrækkende, lyder det fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S)

Når minearbejdere i gamle dage skulle sikre sig, at der ikke var farlige gasser i minegangene, sendte de en kanariefugl ned i dybet. Hvis den ikke overlevede, var det et tegn på, der var gasproblemer.

På samme måde er trosfriheden en slags kanariefugl, når det handler om at vurdere situationen for menneskerettigheder i et bestemt land, siger minister for udviklingssamarbejde og fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S).

”Når samfund begynder at have intolerante tilbøjeligheder, vil de første eksempler ofte vise sig ved intolerance over for andre religioner. Det er tit de første synlige markører på, hvordan situationen er mere generelt,” siger han og tilføjer, at problemerne med trosfrihed og religiøs forfølgelse globalt set desværre ikke er blevet mindre de senere år.

Derfor har regeringen besluttet at videreføre det arbejde for trosfrihed og forfulgte religiøse minoriteter, der blev sat i gang i Udenrigsministeriet under den tidligere borgerlige regering. Den oprettede i 2018 en særlig enhed i ministeriet med fokus på at fremme religions- og trosfrihed, ligesom der været afsat en pulje på fem millioner kroner årligt til at støtte forskellige projekter rundt om i verden.

Og det arbejde kommer til at fortsætte, siger Rasmus Prehn.

”Pengene, vi har afsat, er de samme, men den politiske bevågenhed er nok endnu større nu, da der virkelig er store problemer derude. Det er en vigtig indsats for Danmark også fremadrettet,” siger han

Han tilføjer dog, at der har været overvejelser om, hvorvidt arbejdet skulle organiseres på en anden måde i ministeriet, uden han dog tør sige, hvad de overvejelser ender med.

Under tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) blev kampen for trosfrihed knyttet til arbejdet for kvinderettigheder. Det fokus kommer også til at fortsætte, bekræfter Rasmus Prehn.

Han understreger dog, at selvom arbejdet på mange måder er en videreførelse fra den tidligere regering, bliver det med endnu mere blus under kedlen.

”De politiske initiativer og beløb vil være en videreførelse. Men jeg tænker næsten, at vi kommer til at engagere os endnu mere i den forstand, at det kommer til at indgå mere i de samtaler med de partnere, vi har,” siger han og forklarer, at han blandt andet overvejer, at der skal skrives afsnit ind om trosfrihed, når ministeriet skal opdatere strategierne for de 12 prioritetslande, Danmark har langsigtet udviklingssamarbejde med.

”Det handler ikke bare om de millioner kroner, vi sætter af på finansloven til trosfrihed, men også om, at vi tænker det ind i en helhedsstrategi, hvor vi, hver gang vi laver en aftale eller en kontrakt eller strategi, har et punkt, der handler om religionsfrihed,” siger han og tilføjer:

”Ud over, at vi har denne enhed i ministeriet, kommer vi til alle de steder, hvor vi arbejder med relation med andre lande, ikke mindst på udviklingsområdet, at tænke det her med ind og spørge ind til det og have det i baghovedet,” siger han.

Hvordan vil I sikre jer, at målsætningen om at fremme trosfrihed ikke drukner i realpolitik?

”Det gør vi ved at blive ved med at involvere os i arbejdet og have tæt kontakt med de organisationer, der arbejder dedikeret med området. Og ved at forpligte os på, at nærmest uanset i hvilken sammenhæng man repræsenterer Danmark over for de lande, hvor der er problemer, skal man huske at adressere problemet – på samme måde som vi gør med kvinders rettigheder. Vi er et af de lande, der virkelig er bannerførere på kvinderettighedsområdet. Det kan vi også være i forhold til trosfrihed. Det handler om at lave nogle strategier, der gør, at man tænker det ind, hver gang man kommunikerer noget, og hver gang man laver aftaler og kontrakter,” siger han.

Det er en relativ lille enhed og et lille pengebeløb i forhold til, at der er tale om et stort, globalt problem. Hvad vil være et realistisk succeskriterium at sætte for arbejdet?

”Det er meget vanskeligt at svare på. Men jeg synes, vi skal passe på med at kalde det en lille enhed. For det er en enhed, der skal være med til at indpiske og geare alle andre dele af ministeriet og klæde andre på. Den skal sørge for, at trosfrihed bliver tænkt ind i alt det andet, vi laver,” siger han.

Rasmus Prehn uddyber, at ministeriets enhed for trosfrihed i sig selv blot er et lille tandhjul i et større maskineri. Men hvis det lille tandhjul formår at få de store tandhjul til at dreje på en bestemt måde, har det alligevel en meget stor effekt.

Da Naser Khader (K) forrige år var med til at søsætte arbejdet for trosfrihed, pointerede han, at det skulle have et særligt fokus på forfulgte kristne. Hvad tænker du om den målsætning?

”Jeg forstår godt, at man i en dansk sammenhæng har nemmere ved at identificere sig med problemer, der går ud over kristne. Ikke desto mindre er vores udgangspunkt mere universelt og handler om trosfrihed for alle. Jeg tror også, det er den bedste måde at hjælpe kristne på at holde fast i, at trosfrihed skal gælde alle. Hvis man begynder at sige, at det her særligt skal handle om kristne, bliver det et skråplan,” siger han.