Uenighed får imam til at forlade kvindemoské

Danmarks første kvindemoské har fået stor international opmærksomhed, men har også haft interne uenigheder om den teologiske linje. Nu forlader den ene af de to imamer moskéen. ”Jeg kan ikke længere genkende mig selv i projektet,” siger Saliha Marie Fetteh

Saliha Marie Fetteh og Sherin Khankan ved Mariam Moskeens åbning for et år siden.
Saliha Marie Fetteh og Sherin Khankan ved Mariam Moskeens åbning for et år siden. . Foto: Leif Tuxen.

Det er i dag præcis et år siden, at en dansk moské skrev historie ved at holde Skandinaviens første fredagsbøn anført af en kvindelig imam. Men i dag er den kvinde, der holdt prædikenen i Mariam Moskeen i København for et år siden, ikke længere at finde i moskéen. Imamen Saliha Marie Fetteh har nemlig valgt at forlade den, oplyser hun til Kristeligt Dagblad.

”Jeg synes ikke længere, jeg kan genkende mig selv i projektet, hvilket nok skyldes, at mit syn på islam er mere konservativt end den linje, moskéen tegner. Når man laver et projekt som Mariam Moskeen, er det for mig at se afgørende, at man har teologisk belæg for det, man gør, og at man får det muslimske miljø og de islamiske organisationer med sig. For hvad er projektet uden muslimerne?”, siger hun og uddyber, at hun blandt andet ikke mener, at der er teologisk belæg for, at moskéens anden imam og initiativtager, Sherin Khankan, tilbyder interreligiøse vielser, hvor en muslimsk kvinde og en kristen mand eksempelvis kan blive gift.

Spørgsmålet om, hvor progressiv en kvindemoské kan være, har ført til interne drøftelser i Mariam Moskeen, siden den åbnede sidste år. Det siger Jesper Petersen, der forsker i feministisk islam ved center for teologi og religionsvidenskab på universitetet i Lund og har fulgt Mariam Moskeen.

”Det er en afvejning, som gælder for alle de kvindemoskéer, der dukker op rundt i verden. Dem, vi ser mest i medierne, er de LGBTQ-venlige (homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og queer, red.), som ikke har vanskeligt ved at definere deres meget liberale position. Men Mariam Moskeen har en mellemposition og skal derfor definere sine grænser på flere fronter. Den har skullet balancere mellem tradition og fornyelse.”

Ifølge Jesper Petersen har de interne drøftelser også medført en udskiftning i bestyrelsen, som nu bakker fuldt op om en mere progressiv linje, der blandt andet inkluderer interreligiøse ægteskaber. Vielserne er ikke anerkendt af de klassiske islamiske retsskoler, men bliver langsomt mere udbredt.

”Det er stadig et meget kontroversielt tiltag, men Mariam Moskeen er ikke blevet mødt med fordømmelse i det muslimske miljø herhjemme. Moskéen er nærmere blevet ignoreret, hvilket faktisk er værre,” siger Jesper Petersen.

Generelt er Mariam Moskeen blevet mødt af en passiv modstand fra de muslimske miljøer herhjemme, siger lektor ved center for mellemøststudier på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen.

”Når jeg for eksempel har talt med aktive muslimer i Odense, så siger de, at projektet ikke er nødvendigt, og at kvindelige imamer ikke har plads i islamisk teologi. Til gengæld lader det til, at Mariam Moskeen har sat gang i nogle overvejelser i større moskéer, som gerne vil have et aktivt religiøst rum for kvinder,” siger hun.

Ifølge religionssociolog og imam Sherin Khankan foretager moskéen interreligiøse vielser, fordi den – i lighed med kvindelige imamer og muslimske teologer andre steder i verden – finder teologisk belæg for dem i Koranen, og fordi der er et akut behov blandt den muslimske ungdom i dag. Det seneste år har lært hende, hvor forsigtigt man skal gå frem, når man forsøger at bryde med islams strukturer, og af samme grund holder moskéen kun fredagsbøn for kvinder og ikke for begge køn, da der er bredere islamisk opbakning til det.

”Omvendt vil jeg sige, at uanset hvor meget jeg har prøvet ikke at brænde broer, er det at lave en moské med kvindelige imamer noget, der er nyt for mange. Vi møder opbakning fra en ny generation af muslimske kvinder i Danmark, som fortæller, at de har længtes efter en moské med en spirituel tilgang til islam. Vores mål er ikke at få de traditionelle moskéers anerkendelse, men derimod at appellere til en ny generation af muslimer. Derfor har Mariam Moskeen ikke lidt under de traditionelle moskéers stilhed.”

Hun påpeger, at moskéen har mødt stor international støtte og omtale, og at hun har etableret kontakt med kvindelige imamer fra hele verden.