Prøv avisen

Uenighed om fastelavn i kirken

Tøndeslagning i anledning af fastelavn i Holmens Kirke i København. Foto: Lars Hansen/ritzau.

I anledning af fastelavn forsøger præster at koble Jesu dåb med udklædning og tøndeslagning

"Fastelavn er mit navn ..."

I Kastrup Kirke vil sognepræst Elizabeth Laursen træde ned fra prædikestolen og sammen med sin sognemedhjælper Grethe Hamborg holde en prædiken om det gode og onde under navnet »Sort kat, hvid due«. Når der slås katten af tønden, symboliserer katten det onde, der bliver drevet væk. Omvendt er det gode symboliseret ved den hvide due, der daler ned over Jesus, idet han bliver døbt.

Sådan inddrages fastelavnssøndags prædiketekst om Jesu dåb til børneprædiken i Kastrup Kirke i morgen.

Det sker i mange kirker landet over, især i byerne. Her er det blevet en fast tradition at holde børnegudstjenester og i den forbindelse at lave en kobling mellem bibelteksten og de hedenske fastelavnsritualer. På den måde lokker præsterne både børn og voksne i kirke og trækker fulde huse.

Selv om det bliver gjort fantasifuldt som i Kastrup Kirke, er fastelavns børneprædiken dog problematisk, mener nogle.

"Det er en fin og kreativ brug af symbolik, men personligt mener jeg, man skal lade være med at koble den kristne tekst med fastelavnsfesten," siger Eberhard Harbsmeier, der er rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster.

Og han er ikke den eneste, der er skeptisk. Marianne Christiansen, der er provst i Hadsund, har selv seks børn og holder både påske- og julegudstjenester for børn, samt masser af børnearrangementer for eksempel i forbindelse med helligtrekonger, men til fastelavn vil hun ikke holde børnegudstjeneste.

"Jeg vil gerne markere kirkelige højtider for børn, men fastelavn er en skik, der er svær at forbinde med evangeliet," siger provsten. Hun ser fastelavn som en hedensk tradition på linje med Skt. Hans og derfor uegnet for kirken.

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have ..." Der er både børneprædiken og fastelavnsfest i Kastrup Kirke, og børnene opfordres til at komme udklædt. De skal nemlig slå katten af tønden, konkurrere i at klippe sorte katte i karton, spise fastelavnsboller og drikke sodavand, men allerførst skal børnene i kirke.

Finn Dyrhagen, præst i Ågerup Kikre og redaktør af håndbøgerne »At prædike for børn« nr. 1 og 2, kan ikke se noget problem i at holde børneprædiken til fastelavn.

"Fastelavn er en oplagt mulighed for at få børn i kirke, og børneprædiken er ligeså berettiget som højmessen til jul og påske. Kristendom har med livet at gøre. Den er ikke kun til søndagsbrug," siger han.

Fastelavn er hedensk

Præst Kaj Bollmann, generelsekretær i Kirkefondet og medforfatter til en række debatbøger om folkekirken, kan til gengæld ikke se nogen teologisk kobling mellem den hedenske tradition om at slå katten af tønden og så Jesu dåb.

"Det er søgt. Der er ikke nogen sammenhæng mellem tøndeslagning og kristendom. At slå katten af tønden er kun skæg og ballade."

Kaj Bollmann synes imidlertid ikke, der er noget i vejen for at holde fastelavnsfest i kirken.

Så længe tøndeslagning og udklædning blot er en anledning til fest. Han har selv brugt fastelavnssangen som indledning og afslutning af en fastelavnsprædiken for børn.

"Fastelavn er i dag blevet en folkelig begivenhed, som kirken er med til at forvalte. Det er der ikke noget fordækt i, men man behøver ikke nødvendigvis prædike over dagens tekst til børnegudstjenesten," siger han.

I stedet mener Kaj Bollmann, at man kunne lade sig inspirere af børnenes udklædninger til at prædike over temaer som forskellighed og mangfoldighed og Guds kærlighed til sit skaberværk.

Mon ikke der bliver skabt masser af forskellige kostumer til børnene, når de skal i kirke i morgen, slå til tønden og spise en mangfoldighed af fastelavnsboller.

Ellers "bliver der ballade ...".