Kirkelige stemmer i Danmark bør i langt højere grad tage ansvar for Mellemøstens kristne, men undviger at italesætte problemerne af frygt for at blive slået i hartkorn med Vestens militære interventioner i regionen.
Sådan lyder kritikken af den danske folkekirke, efter at Kristeligt Dagblad i mandags skrev, at Svenska Kyrkan er kommet i modvind for at svigte de kristnes sag. Også den syrisk-ortodokse biskop Jean Kawak kaldte Vestens kirker for ”tøvende” i deres opbakning til de truede kristne lige før påske.
Ifølge generalsekretær i Mission Øst Kim Hartzner er mange kirkefolk vage i tonen, når de i stedet for at sætte hårdt ind alene bruger dialog for at lægge pres på Mellemøstens muslimske ledere.
”Jeg er helt på linje med den svenske kritik. Mange kirkelige har en form for allergi over for at tale om problemerne, selvom man ved, at kristendommen flere steder er udrydningstruet, og at børn bliver levende begravet,” siger han.
Kim Hartzner vurderer, at dele af folkekirken af frygt for at virke forudindtaget negligerer sagen med den konsekvens, at der ikke bliver sat tilstrækkeligt pres på Folketingets politikere for at gøre problemet til en udenrigspolitisk mærkesag.
”Biskopperne og de kirkelige organisationer bør bruge deres pondus mere. Vi skal påtale det over for politikere, sportsfolk og erhvervsfolk, der eksempelvis samarbejder med Qatar, som ifølge flere medier tillader, at store pengebeløb sendes som støtte til islamiske radikalister som Islamisk Stat,” siger han.
Kim Hartzner mener, at der påhviler kirken et særligt ansvar for at hjælpe kristne, og at den dialogsøgende tilgang, der har præget den danske indsats, er udtryk for gode intentioner, men mangler handling i en situation, hvor forholdene for kristne forværres.
”Det øjeblik, samtalen er slut, fortsætter de islamiske radikalister fordrivelsen. Dialog kan ikke løse et folkemord,” siger han.
Ole Buchardt Olesen, præst i Gilleleje Sogn, er enig i, at kirken gør for lidt for at sætte fokus på forfølgelse, men peger samtidigt på, at det ikke er alle, der vender ryggen til. I Helsingør Stift har man siden 2012 holdt en årlig konference om forfulgte kristne.
”Der skal lægges større pres på, og selvom der har været høringer i Folketinget, har det kun været den ene dag, det har fået opmærksomhed. Hvis ikke kirken hjælper, er der ingen, der gør. Derfor mener jeg, biskopperne samlet bør være mere aktive,” fortæller Ole Buchardt Olesen, der dog ser tegn på en holdningsændring.
Generalsekretær i Folke-kirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen har før fået kritik for at vægte støtte til ikke-kristne i organisationens arbejde. Hun afviser kritikken og fortæller, at man ikke vil forskelsbehandle forfulgte minoriteter. Derfor opgør hendes organisation ikke, hvor meget den støtter forfulgte kristne med.
”Vi er på linje med Sverige i den forstand, at vi arbejder i alliancer med trosorganisationer, at målgruppen er dem, der lider størst nød, og at vi ikke spørger folk om deres tro. Jeg mener, vi har et særligt ansvar over for udstødte, men vi kan ikke skelne mellem kristne og andre,” siger hun.
Birgitte Qvist-Sørensen fortæller, at organisationens indsats i Syrien og Irak primært drejer sig om humanitær støtte, hvor Folkekirkens Nødhjælp i år har afsat omkring 13 millioner kroner til arbejdet i Syrien og Irak, mens det tilsvarende beløb er cirka 90 millioner kroner til arbejdet i Sydsudan.
Peter Lodberg, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet, mener, at folkekirkens indsats udtrykker et nuanceret billede af situationen i Mellemøsten. Sidste år udsendte landets biskopper en samlet udtalelse om kristenforfølgelser, og hvis de formår at holde linjen, lever man op til forpligtelsen, vurderer han.
”Der er et særligt ansvar over for kristne, men vi skal lytte til de lokale menigheder, som siger, at forfølgel-sen er et generelt problem, der ikke kun gælder dem. Jeg håber, biskopperne fortsætter med at sætte problemet på dagsordenen, ellers svigter de,” siger Peter Lodberg.
Han mener, biskopperne bør være åbne med, hvad den udtalelse har båret med sig, og hvad de har gjort siden.
Biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel synes, at det må være op til den enkelte biskop, hvordan man sætter fokus på forfølgelsen og på, at kirken har et særligt ansvar over for kristnes vilkår, og fortæller, at stiftet har henvendt sig til Udenrigsministeriet for at sætte problemet på dagsordenen.
”Det smerter mig at se forfølgelsen af kristne, og man kan altid spørge sig selv, om man gør nok. Vi skal hjælpe vores kristne brødre og søstre i Mellemøsten og overalt, og det bør både kirken og politikerne støtte,” siger hun.