Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørgsmål & svar

Uffe Elbæk: Livssynssamfund skal ligestilles med folkekirken

Uffe Elbæk: ”Dette skal være et oplæg til debat.” – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Staten bør understøtte en mere mangfoldig vifte af trossamfund og åndeligheder, mener Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk. Han foreslår, at man lader andre end folkekirken få del i penge betalt via kirkeskat

Når Alternativet på lørdag holder årsmøde i Odense, vil partiets politiske leder Uffe Elbæk fremlægge idéen om at lade andre trossamfund og livssynssamfund modtage penge via en ordning på linje med kirkeskatten. Forslaget er ét blandt i alt 38 idéer, han lægger frem gennem et samlet udspil med overskriften ”Det næste Danmark”.

Uffe Elbæk, politisk leder af Alternativet, hvad er meningen med dit forslag om at lade flere få adgang til penge fra kirkeskatten?

Det er en kendsgerning, at religion og spiritualitet betyder meget for mange mennesker. Det giver dyb mening i manges liv. Gennem mange år har vi gennem skatten støttet folkekirken og dermed kristendommen, og det har der været gode grunde til, fordi det har været den dominerende religion. Sådan er det ikke længere. Der er mange andre livssyn end det, folkekirken repræsenterer, og vi ønsker at demokratisere dette område, så den enkelte skatteyder selv kan bestemme, om kirkeskatten kan gå til det ene eller det andet trossamfund eller livssynssamfund.

Det er valgfrit, om man betaler kirkeskat. Har folk fra andre trossamfund i forvejen ikke mulighed for bare at frabede sig at betale kirkeskat for så at betale kontant til det trossamfund, de måtte være medlemmer af?

Det er afgørende for mig, at vi som samfund anerkender den virkelighed, at der er mange andre trossamfund end folkekirken. Dem skal vi respektere og anerkende, og det at give dem mulighed for at få penge gennem kirkeskatten vil være et stykke ad vejen mod ligestilling.

Foreslår du det for at signalere ligestilling, eller er der reelt fordele for trossamfund uden for folkekirken ved det?

Jeg foreslår det ud fra en demokratisk tilgang om, at der bør være lige vilkår for anerkendte trossamfund og livssynssamfund. Sådan må vi organisere samfundet, hvis det skal være demokratisk.

Du nævner specifikt livssynsamfund. Foreslår du, at foreninger som for eksempel Humanistisk Samfund bør understøttes af kirkeskatten også?

Ja, jeg mener, at livssynssamfund som netop Humanistisk Samfund også bør være dækket ind under det. Vi vil gerne udvide rammen for, hvad vi mener, det skal være muligt at støtte.

Mener du, at for eksempel Hizb ut-Tahrir bør have mulighed for at få understøttelse via kirkeskatten?

Det vil jeg ikke gå ind i nu. Det er stadig et oplæg til diskussion og ikke et færdigudviklet lovforslag. Der skal være kriterier for, hvem der er godkendt til at få støtte. Vi må diskutere, hvordan vi gør.

Du nævner Humanistisk Samfund, der ikke er blandt Kirkeministeriets anerkendte trossamfund. Hvordan laver man kriterier, der giver sådanne foreninger, men ikke for eksempel Hizb ut-Tahrir, adgang til penge?

Vi skal selvfølgelig diskutere, hvad der skal til for at komme på den liste. Dette skal være et oplæg til debat om, hvordan vi sikrer lige vilkår for trossamfund, og hvordan vi skaber gode vilkår for mangfoldighed.

Hvorfor har I ikke diskuteret idéerne i folketingsgruppen, inden du lægger dem offentligt ud?

Det er mig, der er afsender på udspillet, men det betyder ikke, at jeg slet ikke har vendt det med nogen i partiet. Det har jeg selvfølgelig, men dette er i første omgang et debatoplæg, fordi der er brug for at tænke tanker om, hvor vi skal hen som samfund.