Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Ånd og skaldyr i kristendommens sværeste højtid

Traditionen tro stod Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, for kåringen af Årets Pinsefisk sammen med fiskehandler Hans Hebo. Till venstre har vi ny minister for fiskeri Eva Kjer Hansen (V). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

"Det handler ikke om, at vi pludselig alle taler samme sprog. Vi har stadig hver vores, men vi kan forstå hinanden. Både fordi et eller andet hjælper os til det, men også fordi man er i en tilstand, hvor man er åben over for det."

Forfatter og tegner Peter Madsen om pinseunderet.

Pinsen er den sværeste højtid

I dag er det pinse, som er Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Men pinsen er også et glat stykke sæbe, der smutter mellem hænderne på én, mener forfatter og tegner Peter Madsen, der kalder pinsen en af kristendommens sværeste højtider. Han har i en ny tegneserie om pigen Signe forsøgt at skildre pinsen fra en mere transcendental vinkel; at der med Helligånden kommer hul igennem til det hele, Gud, verden og vores medmennesker. Mød ham her, og gå på opdagelse i nogle af hans flotte illustrationer.

Er det stadig svært at forstå, hvad pinsen går ud på? Så brug et minut i selskab med sognepræst Lars Gustav Lindhardt, der her forklarer historien bag den sidste i perlerækken af forårets kristne højtider.

Pinsen smager af skaldyr

Årets pinsefisk er blevet kåret, og det blev en hummer! Det kunne Roskilde-bispen Peter Fischer-Møller sammen med den nyudnævnte fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) tidligere på ugen afsløre i de københavnske Torvehaller. Selvom hummeren ikke er en fisk, men skaldyr, løb den delikate spise med flest i stemmer i den traditionelle afstemning, som i sin tid blev stablet på benene af nu afdøde biskop Jan Lindhardt.

Valgmenighed eller sognekirke? Et svært spørgsmål

I al sin glans nu stråler solen,” skrev Grundtvig i sin kendte pinsesalme, og det gjorde den så sandelig også for hans støtter, grundtvigianerne, for 150 år siden, da en ny lov gjorde det muligt at danne valgmenigheder i Danmark. Men valgmenigheder er sidenhen blevet et vidt begreb. Det, der startede som en måde at beholde grundtvigianerne i folkekirken, er i dag blevet en mulighed for at danne kirke for mange teologiske retninger, senest de mere konservative og karismatiske kristne såsom indvandrerkirken Church of Love. Et kompromis mellem at være folkekirke og være anderledes, om man vil.

Er det godt? Det er det, hvis man spørger avisens kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen. Han kalder det attraktivt for nydanske kirkeretninger at nyde godt af den tryghed, økonomiske stabilitet og det fællesskab, som findes under folkekirkens vinger. Men omvendt er det måske uheldigt, hvis der ikke er plads til nydanskerne og en teologisk mangfoldighed i de almindelige sognekirker, vurderer lektor Hans Raun Iversen i en analyse.

Dåbstallet er det sværeste tal

Det går svagt men stabilt tilbage med danskernes tilknytning til folkekirken. Sådan lyder det, efter at Danmarks Statistik tidligere på ugen kunne vise nye tal om folket og kirken. Forklaringen er simpel: Flere melder sig ud. Færre melder sig ind. Men hvorfor? Det handler om, at danskerne bliver mere sekulære og individualiserede, vurderer lektor og centerleder Marie Vejrup Nielsen: "Vi ser, at forældre i stigende grad synes, at dåben er noget, barnet selv skal vælge.”

Spørger man religionssociolog Jes Heise Rasmussen, der for nylig har færdiggjort en ph.d. om kirkelukninger, er samme tendens også en af grundene til, at der formentlig vil blive lukket flere kirker i de kommende år: “Dåbstallet falder, og derfor vil virkeligheden være en anden om 20 år.”

Hvad gør man så? Et andet forskningsprojekt, som vi omtalte i sidste uge, peger på, at folkekirken faktisk har succes med at tilpasse sig folket. Selvom nogle præster i ordene “tilpasse sig” hører “lefler for” folket, er det en helt oplagt konklusion at kirken skal tilpasse sig folket, skriver sognepræst på Vesterbro Birgitte Kragh Engholm i et debatindlæg. I storbyen mærker man tydeligt, at traditionssamfundet er ved at blive et individsamfund, forklarer hun, og snart vil resten af landet opleve det, som beskrives i Johannes’ Åbenbaring: “Se, jeg gør alting nyt. Holder jeg fast i det gamle, er jeg ikke åben for det nye.”

Ugens kirke

I Los Angeles er de heldige. Der er nemlig en en container ladet med dansk kirkekunstpå vej til universitetskirken Calvary Chapel på Biola University i den californiske storby. Værkerne, som består af et enormt guldreflief af en altertavle og 32 farverige glasruder med motiver fra hele Bibelen, er udført af ægteparret Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes, der hver for sig har udsmykket talrige kirker. Peter Brandes selv kalder det en sejr for dansk kirkekunst:

“Der er ved at komme en fornemmelse for, at den mest spændende kirkekunst i Norden og måske hele Europa i øjeblikket kommer fra Danmark.”

Det skriver de andre:

Muslimsk organisation i Norge vil åbne op for de “skæve eksistenser” i indvandrermiljøerne
Vårt Land

Dansk Folkeparti vil forbyde skolebørn at faste under ramadanen
Den Korte Avis

Den offentlige etik kommer ikke længere fra præsterne
Weekendavisen