Ugens citat:

"Det har været fint at lave alle de kreative ting og lære mere om påsken. Og om skærtorsdag, langfredag og hans genopståen. Det lyder selvfølgelig lidt specielt, hvad der skete, men det er jo noget, man har hørt om i flere generationer, så jeg tror på Gud."

- Smilla Ladefoged Hansen, elev i 4. klasse på Snejbjerg Skole. I Herning-området kører lærerne i år et tværfagligt påskeforløb i samarbejde med kirken og kommunen for at udbrede kendskabet til højtiden.

Konflikten truer i horisonten

Muligheden for en lockout som følge af storkonflikten rykker nærmere. Det vil ramme godt 7000 af folkekirkens 9500 ansatte, dog ikke hovedparten af præsterne, som er tjenestemænd og derfor ikke kan lockoutes eller strejke.

Men for de udsatte er forløbet uvist, for det viser sig, at flere fagforeninger ikke har konfliktberedskab eller mulighed for at yde medlemmerne nogen økonomisk kompensation under en eventuel lockout. Dermed har de forsømt en central opgave, lyder kritikken. I fagforeningerne er der overraskelse: "Vi er taget lidt med bukserne nede," siger formanden for Danmarks Kirketjenerforening.

Islam på besøg i kirkerne

Det var ikke lockout, men islam, som var på dagsordenen, da det skandaleramte menighedsråd i Vor Frue Kirke var samlet tidligere på ugen. Afgørende parter i striden er domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådsmedlem Mogens Lønborg, som blandt andet er uenige i synet på islam og købet af en ny bygning til sognet. Og nu har sidstnævnte foreslået, at præsterne udarbejder en missionsstrategi:

“Vi skal have islam helt ud af domkirken,” lød hans mission, der blev mødt med suk og hovedrysten.

En lignende konflikt om islams rolle i de kristne kirker har været på dagsordenen hos vores naboer sydpå. I en tysk kirke i Flensborg kunne man i sidste uge høre en muslimsk dødsbøn i Skt. Nikolajskirken, og det fik flere tilstedeværende til at udvandre. Anledningen var den triste, at en lokal 17-årig pige var blevet dræbt af en afghansk flygtning. Det er stadig uklart, hvad den tyske piges forhold var til islam og gerningsmanden, men ifølge kirkens præst er det naturligt at stille kirken til rådighed for en mindehøjtidelighed.

Hans synspunkt er dog ikke repræsentativt, for en ny undersøgelse viser, at 76 procent af tyskerne ikke synes, at islam hører hjemme i Tyskland.

Lyder sagen om koranverset bekendt? Noget lignende foregik i København i 2016. Ved en mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke for terrorofre reciterede den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekin et koranvers. Og det var ikke hvilket som helst koranvers, men et som blandt muslimer opfattes som kristen- og jødefjendtligt. Og netop denne begivenhed er en af de sager, der stadig spøger i Vor Frue Kirkes menighedsråd den dag i dag.

Palmesøndag, Tesla og FC Midtjylland

Og så er det i dag, at påskeugen starter med palmesøndags beretning om Jesus, der ydmygt rider ind i Jerusalem på et sølle æsel i stedet for en prægtig kamel, som vel nok må siges at være datidens svar på de prestigefyldte Tesla-biler.

Ydmyg? Nej, det er er en helt forkert tolkning af palmesøndags begivenhed, lyder indvendingen fra litteraturprofessor Erik A. Nielsen. Scenen med indtoget i Jerusalem skal snarere tolkes som en form for parodi.

Hvad har påsken med fodboldklubben FC Midtjylland at gøre? En hel del, hvis man bor i Herning. For selv om påsken er kristendommens største højtid, har de danske børn ikke den samme fortrolighed med den, som de har med julen. I Herning har man taget udfordringen op gennem et samarbejde mellem skole, kirke og kommune. Det handler om at gøre påskens fortælling til noget, der har med børnenes eget liv at gøre, forklarer sognepræst Bo Knudsen. Han bruger selv de lokale fodboldhelte i FC Midtjylland til at understrege påskens budskab om, hvad det vil sige at hylde en lokal helt.

Det skriver de andre:

Debutalbum bearbejder forsangerens brud med kristendommen
Information

Jernkonfirmander mødes 70 år efter deres konfirmation
JydskeVestkysten

Folkekirkens Nødhjælp afbryder samarbejde med sangerinden Medina efter dom
DR Kultur