Ugens citat:

"Der går en vigtig skillelinje mellem de religiøse trusler, der kræver en god samtale med en præst, og de religiøse trusler, der kræver politibeskyttelse."

Kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen til debatten om, hvorvidt Indre Missions kultur kan sammenlignes med social kontrol i andre religioner.

Hidtil overset?

Et nyt projekt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet skal sætte fokus på social kontrol. Der er hertil blevet oprettet en hjemmeside, hvor unge kan fortælle om deres erfaringer med social kontrol, danne et netværk og tilbyde foredrag rundt om på skolerne.

En overraskende pointe har dog meldt sig undervejs: 8 ud af de 25 stemmer, som kan bookes til foredrag, er “etnisk hvide kristne,” og det afslører dermed konservative kristne som en “totalt overset gruppe,” når det handler om social kontrol, lyder det i Berlingske.

Knap nok havde Indre Mission altså fået fred, efter at en DR-dokumentar forsøgte at afdække organisationens “hidtil skjulte ungdomskultur,” som kaldtes radikaliseret. Nu hives Indre Mission også ind i debatten om social kontrol.

Det får kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at tale om familievold, tvangsbryllupper og æresforbrydelser i samme sætning som dansk indremissionsk kultur?

Det viser sig i øvrigt også, at 5 ud af de 25 stemmer har været i berøring med Ateistisk Selskab i form af foreningen Eftertro. Det får Dansk Folkepartis Martin Henriksen til at protestere, kræve hjemmesiden lukket og kalde det "ganske langt ude." SF's Holger K. Nielsen ser anderledes roligt på sagen:

”Hvis jeg selv skulle vælge 25 ambassadører, ville jeg nok ikke vælge så mange med den profil. Men der kan jo have været mange hensyn at tage."

Præsten kan selv åbne vinen

Storkonflikten puster stadig folkekirken og mange andre offentligt ansatte i nakken. Der ventes i spænding på, om en løsning kommer på bordet, inden det bliver natten mellem 1. og 2. maj, hvor forhandlingsfristen udløber. Det har sat sit præg på den kirkelige debat i ugens løb.

Aarhus-biskop og kongelig konfessionarius Henrik Wigh-Poulsen skriver, at muligheden for lockout har afsløret, at ”præsten og præstens arbejde ikke nødvendigvis er så særligt, som vi selv er tilbøjelige til at mene." Han får ikke lov at stå uimodsagt, men får hug af sognepræst Jens Kristian Bech Pedersen, der skriver: "Falder det slet ikke biskoppen ind, at det kunne være enhver biskops store opgave at trodse statens, Moderniseringsstyrelsens og Finansministeriets lockoutpolitik og Præsteforeningens påbud og pålægge alle præster i sit stift at overholde præsteløftet?"

Man må ikke påtage sig konfliktramt arbejde, og det er i strid med Moderniseringsstyrelsens og Kirkeministeriets vejledninger at gøre det. Derfor vækkede det undren i blandt andet Præsteforeningen, da kirkeminister Mette Bock (LA) tidligere på ugen foreslog, at præsterne under en eventuel konflikt selv kan åbne og skænke vin til nadveren og hælde vand i døbefonten. Vi får se, om det når så vidt.

Nye forbindelser

I disse dage er der mange unge, som i deres stiveste puds lader sig konfirmere og bekræfter deres dåb. Men et stigende antal unge er også begyndt at bekræfte, at de tror på det bedste i mennesker. Til en såkaldt “humanistisk konfirmation” - et initiativ fra Humanistisk Samfund - tilbydes konfirmationer for dem, der mangler et alternativ til konfirmation, med undervisning i etik og menneskerettigheder. I år vil 200 unge lade sig humanistisk konfirmere. Et tegn på stigende sekularisering?

Andre steder i Europa kommer kirken tilsyneladende tættere ind på livet af borgerne. Den franske premierminister Emmanuel Macron gjorde tidligere på ugen kur til landets mange katolikker og foreslog et tættere bånd mellem kirke og republik. Det kom til udtryk i en tale om EU, hvori han henviste til evangelierne og citerede pave Frans. Macron understregede desuden, at kirken har en legitim samfundsmæssig rolle at spille med sit menneskesyn. Dette er især interessant, fordi Frankrig er det land i Europa, som har den skarpeste adskillelse af kirke og stat.

Ugens kirke

Den københavnske bydel Ørested har i denne uge fået en ny kirke. Det er et kirkerum, som minder meget lidt om en kirke - men som ifølge områdets beboere passer godt til stedets beton-karakter.

Kirken er bygget som en del af det prisbelønnede byggeri 8-tallet på Amager i lokaler, der tidligere har huset en ejedomsmægler og en it-leverandør. Og som en af bygningens beboere sagde til avisens udsendte ved åbningen: “I forvejen har vi en lille afstand mellem husene, men med kirken kan vi måske skabe mindre afstand mellem menneskene også.“

Det skriver de andre:

Seriestjerne: Jeg bliver nærmest religiøs, når jeg kigger på himlen
<em>Berlingske</em>

Dansker skal besøge Dalai Lama i dag
Børsen

Festival sætter fokus på profeter i fortid og nutid
Bibelselskabet