Prøv avisen

Uklar økonomi truer kirkens troværdighed

Uklarhederne omkring kirkens pengestrømme svækker troværdigheden i en grad, at stadig flere vil melde sig ud, hvis der ikke handles. Foto: KEYSTONE

Folkekirkens økonomi er umulig at redegøre klart for, og det kan medføre flere udmeldelser, advarer forskere. Kirkeminister erkender behov for åbenhed

Mens kommuner og sociale organisationer gør en dyd ud af at fortælle, hvad borgernes kroner går til, gør folkekirken nærmest en dyd ud af det modsatte.

Sådan lyder kritikken fra forskere og kirkelige iagttagere, der retter deres kritik både mod menighedsrådene og den overordnede styring af kirkens økonomi.

Uklarhederne omkring kirkens pengestrømme svækker troværdigheden i en grad, at stadig flere vil melde sig ud, hvis der ikke handles, lyder advarslen.

LÆS OGSÅ: Davs, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad min kirkeskat går til

Det er uigennemskueligt, om midlerne bliver anvendt effektivt eller ej, siger Ove Kaj Pedersen, politolog og professor ved Handelshøjskolen, CBS:

Det er karakteristisk, når man kører rundt til menighedsrådene, at der er eksempler på, at man tænker ud fra, at pengene er der, og at ingen efterfølgende skal stå til ansvar for, hvordan de bliver brugt, siger han.

Også kirkekonsulent og ph.d. Mogens Mogensen advarer om, at den uigennemskuelige økonomi falder tilbage på kirken.

Fordi det er uklart, hvor pengene kommer fra, og hvad de går til, kan folk bilde hinanden hvad som helst ind om kirkens økonomi, og det gør, at kirken svækkes. Folk har det indtryk, at kirken er på støtten, selvom man sagtens kunne argumentere for, at det er kirken, der støtter staten.

LÆS OGSÅ: Kirkens værdi regnes ikke i penge

Mens folkekirken har fået færre medlemmer, er udgifterne alene til ansatte på 20 år vokset med 1 milliard kroner. Hertil kommer, at kirkeskatten er steget med 40 procent. Begge dele er opgjort i faste priser, altså renset for inflation.

Folkekirken bør på linje med kommunerne fortælle meget klart, hvad skattekronerne og kirkens udgifter går til, mener professor Ove Kaj Pedersen.

Kirken har brug for at legitimere sig selv, og det gør man blandt andet ved økonomisk gennemskuelighed. I kommunerne tilstræber man en ganske betydelig offentlighed omkring, hvad man modtager og forvalter. Den sammenhæng mellem effektivitet og gennemskuelighed, som i stigende grad findes i enhver offentlig institution, bør også være kendetegnende for kirken, siger han.

Folkekirken mister i stigende grad det privilegium, at folk pr. automatik er medlemmer og dermed betaler deres kirkeskat, siger lektor i teologi Hans Raun Iversen. Ifølge ham er det utidssvarende, at menighedsrådene ikke offentliggør regnskaber på internettet.

Det bliver mere og mere kirkens vilkår, at folk ikke er medlem, fordi de nu engang er kristne, men fordi de vil støtte kirkens arbejde. Det vilkår kender de frie organisationer udmærket. De ved, at det er afgørende, at når nogen giver en krone, så skal det være klart, hvad den krone går til. Kan man ikke få samme gennemskuelighed i kirken, svækker det troværdigheden, siger han og påpeger, at 21.000 danskere sidste år meldte sig ud af kirken:

Derfor er det helt nødvendigt, at kirken kommer ud med en offensiv forklaring på, hvad medlemmerne får for pengene. Kommer regnskaberne ikke snart på internettet, må vi regne med flere stigninger i de allerede store tal for udmeldelser.

Der skal både sættes ind i den kirkelige top og på sogneniveau, mener kirkekonsulent Mogens Mogensen, som selv er menighedsrådsformand i Tyrstrup Sogn:

På det nationale plan må man få udredt forholdet mellem stat og kirke, som er så grueligt sammenblandet. Lokalt bør man flytte kirkegårdsdrift og personregistrering til kommunen og lade en særlig fond stå for renovering af kirker. Så kunne vi glade amatører i menighedsrådene have magt over det resterende beløb til at lave kirke for. Dermed kunne vi bedre argumentere klart for, hvordan vi bruger folks penge.

I Kirkeministeriet arbejder man faktisk på en løsning: Ved udgangen af 2013 vil provstiudvalgenes og menighedsrådenes regnskaber blive offentliggjort på hjemmesiderne sogn.dk og provstiudvalg.dk.

Det er nødvendigt med den gennemsigtighed. Alle andre steder er der transparens, og det skal der også være i kirken. I yderste konsekvens er det andre menneskers penge, kirken forvalter, siger kirkeminister Manu Sareen (R).

Han tilføjer, at det udvalg, som i maj forventes at fremlægge forslag til en moderne styring af folkekirken, også vil kigge på den overordnede økonomiske styring af kirken, som mange er forvirret over.