Prøv avisen

Uklart, om ministers trussel er nået frem til trossamfund

Kirkeminister Joy Mogensen (S) har truet 45 af landets trossamfund med at fjerne deres statsanerkendelse, da de trods flere rykkere endnu ikke har ladet sig registrere i Trossamfundsregistret. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Kirkeminister Joy Mogensen (S) truer med at fjerne statsanerkendelsen for 45 af landets trossamfund, hvis de ikke snarest lader sig registrere. Men har ministeriet egentlig kontaktet de rigtige personer, spørger religionssociolog

Et sammenstød mellem det regelrette Forvaltningsdanmark og det ofte mere uformelle og løst organiserede religiøse Danmark.

Sådan lyder det fra religionssociolog Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet, efter at kirkeminister Joy Mogensen (S) har truet 45 af landets trossamfund med at fjerne deres statsanerkendelse. Truslen kommer, efter at trossamfundene trods adskillige rykkere ikke har fået registreret sig i Trossamfundsregistret.

Men inden man bruger den store hammer mod trossamfundene, bør ministeriet overveje, om det er lykkedes at få budskabet ud til de trossamfund, som ikke nødvendigvis er organiseret på en måde, hvor officielle henvendelser kommer frem til de rigtige personer, siger Marie Vejrup Nielsen.

”Det er positivt, at der nu bliver ryddet op i listen af anerkendte trossamfund, men i det her tilfælde står spørgsmålet tilbage, om det er lykkedes at komme i kontakt med de rette personer. Meget tyder på, at det kan skyldes kommunikationen, når så mange ikke reagerer,” siger hun.

Marie Vejrup Nielsen har selv i en længere periode været med til årligt at kontakte de anerkendte trossamfund i forbindelse med et forskningsprojekt og har erfaret, at det kræver et stort arbejde at finde frem til opdaterede kontaktoplysninger. Det skyldes, at mange trossamfund er uorganiserede størrelser med stor udskiftning, hvor det meste er baseret på frivillige kræfter. Da mange trossamfund henvender sig til migranter eller udlændinge, spiller sprogbarrieren også en stor rolle, siger hun.

Liste over de 45 trossamfund, der ikke har ladet sig registere i Trossamfundsregistret endnu. Højreklik på billedet og klik "Åbn billede..." for at forstørre det.

”Det er nyt, at staten er begyndt at kræve af trossamfundene, at de skal være mere organiserede og kontaktbare. I mange tilfælde er de blevet registreret i ministeriet som trossamfund for årtier siden, uden at nogen i trossamfundet i dag ved noget om, hvilken adresse der står i papirerne. Derfor overrasker det mig ikke, at mange ikke har forstået alvoren i henvendelserne. Eller måske er beskeden slet ikke nået frem,” siger hun.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at kontakte en stor del af de trossamfund, ministeriet nu truer med at fratage anerkendelsen af, for at høre, hvorfor de ikke har registreret sig. I en del tilfælde var det ikke muligt at få kontakt igennem de officielle kontaktoplysninger.

Flere af trossamfundene viste sig desuden at være nedlagt, mens der i andre tilfælde herskede forvirring over ministeriets udmelding. For eksempel i den lille pinsekirken på Amager, hvor præsten igennem snart 30 år Per Nielsen ikke kan se, han har modtaget nogen rykker fra ministeriet.

”Jeg kontaktede selv ministeriet på et tidspunkt, fordi vi ikke havde modtaget et password, så vi kunne registrere os. Men jeg hørte aldrig noget fra dem, og siden har det ikke stået højt på min prioriteringsliste,” siger han.

Kristeligt Dagblad har spurgt Kirkeministeriet, hvad det har gjort for at sikre sig, at budskabet er nået ud til de relevante personer i trossamfundene.

Her lyder svaret, at man har sendt besked enten via mail, digital post eller pr. brev eller anbefalet brev til de officielle adresser, der er på trossamfundets registrerede kontaktperson eller cvr-nummer. Alle brevene har været på dansk med mulighed for at få telefonisk rådgivning på engelsk.

”I de tilfælde, hvor ministeriet har fået anbefalede breve retur, har ministeriet forsøgt at komme i kontakt med trossamfundet pr. telefon og efterfølgende sendt en mail,” skriver Kirkeministeriet.