Prøv avisen

Ukritiske medier blåstempler åndelige vejledere

TV 2-programmet ”Åndernes magt” fra begyndelsen af 2000’erne var med til at sætte en udvikling i gang, som stadig kører, mener lektor Jørn Borup. Her ses mediet Marion Dampier-Jeans fra "Åndernes magt". Arkivfoto. Foto: Niels Hougaard/ritzau

Programmer om alternativ spiritualitet som healing og clairvoyance er populære, men også ukritiske. Det giver spiritismen gode vilkår, siger ekspert

Mediebrugerne elsker det, og for de clairvoyante er det tilmed god reklame. Faste brevkasser i dameblade og populære tv-programmer er blevet clairvoyante vejlederes hurtige vej til kontakt med danskerne.

Det fortæller eksperter, nu hvor tv-programmet ”Nærkontakt” på Kanal 4 i august sender anden sæson af serien, der sætter kendte danskere i kontakt med clairvoyante.

Programmets første sæson blev sendt i foråret og har været en overvældende seermagnet på Kanal 4, fortæller programdirektør hos Discovery Networks Danmark Anne Garlichs:

”Det er den mest sete egenproduktion, vi har haft i år, så det har været en kæmpesucces,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror, at vi har ramt fuldstændig rigtigt med det program, fordi det taler ind i tidens ånd og det, kvinder er optaget af.”

”Jeg tror, at mennesket – og særligt kvinder – nok altid har søgt svar andre steder end i den materielle verden. Inden for de senere år har der så været en bølge af selvhjælpsbøger, senere coaching, og nu er det så blevet den mere spirituelle vejledning, der vinder frem.”

Det er særligt forskellige såkaldte spirituelle vejledere, der vinder ved den store eksponering af det alternative.

Det fortæller lektor Jørn Borup, der forsker i østens religioner og spiritualitet ved afdeling for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

”Medierne har været med til at blåstemple den spirituelle verden og sørget for, at behandlerne har kunnet nå ud til mennesker som aldrig før,” siger han og tilføjer, at TV 2-programmet ”Åndernes magt” fra begyndelsen af 2000’erne var med til at sætte en udvikling i gang, som stadig kører.

”Med det program og flere til har medierne skabt en tendens, og den mediemæssige opmærksomhed har været helt afgørende for, at der er kommet så stor opmærksomhed omkring spiritualiteten.”

Når medierne har taget den åndelige verden ind, skyldes det særligt, at de alternative behandlere er gode på tv.

”Om vi kalder dem folkereligiøse eller spirituelle, så er det typisk sådan, at de har et budskab, en service eller et produkt, de kan tilbyde, og som man kan tage til sig. Man kan blive healet eller få kontakt til afdøde. Man forpligter sig samtidig ikke på et kirkeligt fællesskab, men køber et produkt,” siger Jørn Borup.

Men mediernes tilgang til de spirituelle tilbud er sjældent særligt kritisk, mener religionsforskeren.

”Det harmonerer godt med, hvordan det alternative primært bliver præsenteret som underholdning. Det skal serveres seriøst, men der bliver ikke stillet de kritiske spørgsmål. Man kunne ellers sagtens finde temaer at behandle, men så ville det nok ikke sælge ret godt i forhold til seerne. Så ville den alternative verden blive affortryllet, og der ligger i det hele taget en behagelig form for fortrylning af emnet, der dog ikke forpligter særligt meget rent intellektuelt,” siger han.

Medieprofessor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet genkender billedet af, at medierne behandler de spirituelle fænomener relativt ukritisk.

”Det er typisk ikke journalistisk forarbejdet, men i stedet relateret til underholdning,” siger han og bemærker ligesom Jørn Borup, at der er en form for gensidigt afhængighedsforhold mellem medierne og de alternative behandlere.

Han forklarer interessen for det alternative med et forandret mediebillede.

”For tyve eller tredive år siden havde man ikke de programmer i radio eller tv, som vi ser i dag. Så det alternative fandt sted på markedspladser som en form for populærkultur tilegnet den lavere ende af det sociale smagsregister. I takt med et kommercielt mediesystem har vi fået kanaler, som ikke er underlagt de samme smagskriterier som tidligere. Disse nye kanaler har ikke noget imod at lægge overtro ind i programfladen, ikke fordi at de er specielt religiøse eller spirituelle, men fordi de ser det som et råstof til at producere programmer med høj underholdningsværdi,” siger han.

Programdirektør Anna Garlichs mener dog, at det er at skyde forbi målet, hvis man anklager ”Nærkontakt” for at være et ukritisk program.

”Præmissen for Nærkontakt er, at vi er med på de kendtes rejse. Det er ikke et kritisk program, hvor vi skal undersøge, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke vores programs opgave, og vi påstår desuden heller ikke, at det, som de clairvoyante fortæller, er sandheden. Vi viser de kendtes oplevelser af mødet med de spirituelle vejledere, og så er det måske andre tv-programmer eller mediers opgave at lave den undersøgende journalistik,” siger Anne Garlichs.