Den har rødder i rødstrømpebevægelsen og rummer intet kirkeligt i sin historie. Alligevel er organisationen Danner, der arbejder imod kvindevold, gået sammen med flere kristne samt en muslimsk organisation om en opfordring til Udenrigsministeriet om at lade religion spille en større rolle i dansk udviklingsarbejde. Mere konkret skal det ske ved, at man i kampen for at fremme ligestilling og bekæmpe vold mod kvinder rundt om i verden i højere grad samarbejder med religiøse aktører.
Opfordringen kommer i form af et høringssvar til Udenrigsministeriet, der står midt i et arbejde med at udvikle en ny udviklingspolitisk strategi. Og i den sammenhæng er der et stort potentiale i at medtænke for eksempel religiøse ledere, siger Mette Marie Yde, vicedirektør i Danner.
”Hvis man skal bekæmpe vold mod kvinder, må man finde de metoder, der er mest effektfulde. Meget handler om at skubbe til normer, og i den sammenhæng spiller de religiøse ledere i mange samfund en stor rolle. De har ofte indflydelse på, hvordan almindelige mennesker lever deres liv,” siger hun og tilføjer, at mens ekstreme religiøse aktører ofte er en del af problemet med vold og undertrykkelse af kvinder, kan mere moderate kræfter være en del af løsningen.
Mette Marie Yde forklarer, at Danner de seneste år har været med i et projekt i Burundi og i Egypten, hvor de har arbejdet sammen med lokale præster og imamer. Derigennem har de set, hvilke muligheder der er i at støtte religiøse aktører, og man er derfor gået sammen med de religiøse organisationer om høringssvaret.
”Vi arbejder ikke selv ud fra religiøse værdier. Men i den her sammenhæng gælder det om at samle alle gode kræfter, der vil det samme. Og så længe målet er det samme, betyder det ikke noget, at nogen bruger religiøse ord såsom næstekærlighed, mens vi snarere taler om rettigheder,” siger hun.
Også videnscentret Kvinfo står som afsender på høringssvaret sammen med organisationer såsom Danish Muslim Aid og Folkekirkens Nødhjælp.
”Generelt er der nok en tendens til, at vi nemt kommer til at samarbejde med dem, der ligner os selv mest. Men religiøse aktører er faktisk vigtige for at opnå nogle af de mål, vi har i Kvinfo, og det vil vi gerne understrege med høringssvaret,” siger Connie C. Christiansen, seniorrådgiver hos Kvinfo.
Det fælles høringssvar illustrerer en bevægelse i udviklingsarbejdet, hvor man er begyndt at få større fokus på religiøse aktører. Det forklarer Marie Juul Petersen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder. Ifølge hende er høringssvaret formentlig første eksempel på, at man i Danmark ser sekulære organisationer være med i en så klar opfordring om at inddrage religion.
”Man skal ikke mere end 20 år tilbage, før det officielle udviklingsarbejde var strengt sekulært. Men i de senere år er mange donorer begyndt at få blik for nødvendigheden af at forstå og indtænke religion i udviklingsarbejdet. Der er kommet et stort fokus på trosbaserede organisationer og andre religiøse aktører som vigtige medspillere i kampen mod fattigdom, ulighed og ekstremisme,” siger hun og tilføjer, at mange af de store internationale udviklingsorganisationer og FN-organer i dag har fået retningslinjer for, hvordan man kan samarbejde med religiøse aktører.
Marie Juul Petersen tilføjer, at der dog også er en tendens til, at der går mode i at fokusere på religion. Og indimellem er det svært at se, at de flotte ord reelt viser sig i det konkrete arbejde.
”Nogle gange ser man også, at de trosbaserede organisationer, der bliver indlemmet i bistandssystemet, faktisk ender med at blive mere sekulariserede, snarere end at systemet bliver mere fokuseret på det religiøse,” siger hun.
Det er CKU, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, der sammen med Danner har taget initiativ til det fælles høringssvar. Her er faglig koordinator Kristine Kaaber Pors glad for, at Danner og Kvinfo som to sekulære aktører også vil være med som afsendere.
”Det betyder meget for os, at vi kan stå sammen om det her. Vi har en for god sag til, at vi kan sidde på den alene. Vi oplever, at andre efterspørger vores erfaringer med at få kirker og andre religiøse aktører i tale. Samtidig ligger både Kvinfo og Danner inde med en stor professionalisme på ligestillingsområdet, som vi kan lære af,” siger hun.
Kristine Kaaber Pors tvivler til gengæld på, at CKU risikerer at blive mere sekulær af at være blevet til en del af en modetendens i udviklingsarbejdet.
”Jeg synes snarere, det tvinger os til at være endnu tydeligere om vores kirkelige kendskab, værdier og evner til at tale det teologiske sprog, for det er helt konkret det, der bliver efterspurgt af os,” siger hun.